Hvem er vi?

Tosserne - helt autentisk - 2012




Vores familie er helt almindelig - eller nej, det er den faktisk slet ikke. Men autisme kan man ikke sådan lige se. Derfor skriver jeg også om det her på bloggen.

Men grundlæggende ligner vi vel gennemsnittet.

Mikkel og Kathrine mødtes en våd februarnat 2001. I marts samme år blev de kærester efter en høflig forespørgsel fra Mikkel og et "kysser du mig så eller hva'?" fra Kathrine. I oktober flyttede Kathrine ind i Mikkels lejlighed på Amager. Resten er historie, som man siger.

Mikkel er fra en kold decembernat i 1976 og far i familien.
Kathrine er fra en ditto januarnat i 1976 og mor i familien.
Alfred er fra en smuk novembernat i 2004 - sjovt nok bare kun to måneder efter brylluppet...
August er fra den dejligste sommeraften i 2007 og en helt særlig spradebasse.

Vi havde også en kat, som hed Stig Tøfting. Men vi kaldte ham bare Tøffe.

Vi bor på Amager, hvor Mikkel er født og opvokset. Og i november 2009 blev vi de heldige ejere af et stk. landlig sommerhusidyl i (la) Kregme - bedre kendt som Nimmer Nutten.

Hvis du vil se flere fotos af os end de oceaner der er på bloggen, så kan du se her, hvor der bl.a. er nogle fra New York...