torsdag den 26. januar 2012

Advarsel: Rent blær og nuttethed

Jeg har advaret dig. Så nu kan jeg skrive i fuld skrue og uden skam i livet. For jeg har altså nogle lækre og fantastiske sønner.
F.eks. sagde August i morges - da jeg spurgte om han skulle have Nalle med hjem til mormor og morfar: Jeg behøver jo ingen bamse. Jeg har jo morfar! Ham vil jeg kramme.
Jamen, helt ærligt - det er sgu da sødt!

Og så demonstrerede den lille gut ellers lige hvordan man laver planken kombineret med lidt morgen-yoga "for det er sådan jeg træner, mor" - og så læste han helt selv, at der stod "20 afsnit" på dvden med Cowboy, indianer og hest, som jeg havde købt til dem. (Ja, indianer og hest læste han også...)

Og for at det ikke skal være løgn, så sov vi endda over os - men nåede det hele. Alfred kom ind 7:20 og spurgte om vi ikke skulle op. August, som ellers er vækkeur, lå og boblede sødt ved min side. Men vi nåede det hele - og Alfred stod klar i godt humør 7:40 ved taxien.

Men så holder jeg også kæft. Som seje Signe og Michelle siger - Hold kæft og træn. Mere om det senere.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Vi bliver glade for hver en kommentar og hilsen - tak fordi du læser med!