torsdag den 15. marts 2012

Jeg flytter!


Ja, altså - det vil sige, bloggen flytter. For nu skal det være - bye bye Blogger - Wordpress here we come! Og det er ikke bare hele bagkatalogets knap 2.500(!) indlæg jeg har slæbt med (plus minus nogle videoer...) men også nogle nye tiltag. Som f.eks. en helt ny autismeblog der snart ser dagens lys. Den skal bare lige indrettes og gøres klar til besøg.

Men jeg håber meget, at du vil hoppe med over hos www.familienfg.wordpress.com - for det bliver her det sner. Eller rettere: Her vil foråret og familielivet blomstre.

Og ja - jeg drikker stadig meget kaffe - men den er også flyttet til Wordpress-land.
Se selv!

tirsdag den 13. marts 2012

Mesterlæserens tredje offer

Der læses på livet løs. Ikke kun August er vild med bogstaver. Ham fyren her dunker tegneserier som var det snolder.

Med uld, refleks og kærlighed

Jeg havde fornøjelsen af denne smukke, kloge, sjove, dejlige og ganske særlige dames selskab i dag. Min mor.

mandag den 12. marts 2012

lørdag den 10. marts 2012

Bordskik

... som det ser ud hos mormor og morfar.
Sådan var det altså ikke da jeg var barn.

Sofakartofler? Ikke her!

Der bliver set meget fjernsyn hjemme hos os. Men der er ingen sofakartofler...
(Og jeg sender en STOR undskyldning til underboen.)

Gotta love Skrumpen

Åh Ramasjang - tak for farver og striber!

fredag den 9. marts 2012

Fredagskage

Jep! Der ér spist af den, men nu er den pyntet. Faster kommer nemlig på fredagsbesøg.

torsdag den 8. marts 2012

Dig & mig dag

Jeg er ret vild med min nye iPhone. Men slet ikke så vild som jeg er med fyren her... Vi har nemlig haft dig & mig dag og bagt chokoladekage af den tunge slags, trænet, snakket og krammet en hel masse.

Han siger ting som:

"Ved du hvad mor? Min krop er lissom skabt til at huske gode ting!"

Og jeg kan kun give ham ret.

Med et nyt skær

Så skøn er Alfred. Nu i hipstamatic...

tirsdag den 6. marts 2012

Kan du se hvad vi så?

Stop motion i Albaniensgade stil

Det er ingen hemmelighed at vi er glade for film hjemme hos os. Som i meget glade. Som i at ungerne (også) citerer yndlingsfilm. Og nå ja, så er Alfreds hof-sport at sætte film på pause på sjove steder. Han er ret god til det.


PS. Kan de se hvad vi så?

mandag den 5. marts 2012

Score!

Score!

Gode gerninger er i høj kurs hjemme hos os. Der er bonus for særligt udvalgte opgaver - og drengene har virkelig taget systemet til sig.
Alfred vågner og siger som det første - Skal jeg hjælpe med at dække bord?
Og det er ingen hemmelighed, at jeg er gavmild med ekstra bonus, hvis man f.eks. har været dygtig hos tandlægen, leger sødt med sin bror eller bare fordi klaveret spiller.

Alfred har især været motiveret og går efter at få 100 point. Så er han nemlig sikret en meget ønsket Lego ting, når vi skal til Legoland. Han har nu over 80, så jeg er spændt på om han fortsætter efter første mål. Men kender jeg ham ret, så sætter han sig et nyt mål.

August er også flittig, men knap så motiveret.

fredag den 2. marts 2012

Ooouum!

Indre fred... Indre fred...

Alfred træner. Meget. Hopper, løber, klatrer og springer. Men han øver også koncentration. Som her. Ooouuummmmm...
"Ja, send det til faster Anne" sagde han, da han havde godkendt billedet. Hun gør sig nemlig i den slags mentaltræning :-)

torsdag den 1. marts 2012

Bjørnen sover

Den er ikke farlig... Når du blot er varlig...

Først sov August. Så faldt Alfred i søvn. Og nu sover den søde bjørn på sofaen. Lyden må du tænke dig til. Men de er nu alle tre ret søde. Også når de sover.

Læsetræt

Gået død midt i Mille og slikkrigen

Efter "krig mod mor" i et par dage vendte August i dag tilbage til sit blide selv i dag. Og åh, det var dejlig!
Så da jeg havde læst - og der ikke var brok og og ballade - fik den lille læsehest lov til at læse lidt selv. Og da jeg kom ind efter 10 min. mødte jeg dette syn...

Marts mad

Marts menu

En ny måned. En ny menu. Fyldt med velkendte schlagere.

onsdag den 29. februar 2012

Finito finale

Akrobaten August
Der var afslutning til Tigertræningen, som Mikkel og August har gået til i Prismen det sidste stykke tid. Faktisk fortsætter August, men finaleforestillingen ville Alfred og jeg ikke gå glip af. De var meget dygtige - både børn og voksne.
Det var ret svært for Alfred at være tilskuer, selvom vi havde snakket om hvordan det skulle foregå - og August blev også meget træt til sidst. Men det er lige den rigtige slags sport for den lille fyr (og hans søde far).
Og for ikke at få (flere) klager har jeg lavet et helt album med fotos fra forestillingen.

August til Tigertræning

Sikken dusk!

Sikken dusk!

Ingen børn, bare blomster! Sådan et foto får I i dag (beklager, mormor). For jeg fik blomster af Mikkel og Alfred i går - og ny dug fandt jeg selv i genbrugsbutikken. Og så er det ellers nok med livsstilsbloggen. I dag står den nemlig på Tigertræningsfinale. Så hvem ved - måske kommer der et foto af det i morgen....?

søndag den 26. februar 2012

Morgen holdet

Knold og tot

Ingen sag at servere morgenmad, når tosse 1 og tosse 2 er med på morgenholdet. Pandekager med Tom & Jerry på Ramasjang giver (også) tid til min morgenkaffe.

Flere husdyr, suk!

Flere husdyr, suk!

Ikke så snart er ormekuren i gang (tak, Alfred) før nye husdyr banker på. Denne gang er det øverste etage hos August som er under angreb af lus. Der er en første gang for alting... Men helt ærligt, så vil jeg hellere tømme kattebakke end kæmme lus...

fredag den 24. februar 2012

Romantisk middag med en kongelig

Kronen på værket

Det er ingen sag at holde weekend, når selskabet er kongeligt og man morer sig i samme stil (altså kongeligt) over gamle Disney tegnefilm.
Da jeg spurgte Alfred, hvad han ville have til aftensmad, svarede charmetrolden "en romantisk middag med dig" - så den stod på pasta med pesto i stearinlysets skær.
Der havde været fastelavn på skolen i dag. Alfred var ridder (i flot ny dragt) og det hele var timet og tilrettelagt og bare lige i autist-øjet, så det var en glad knægt jeg slæbte med i toget til sommerhus-lykkeland.
God weekend derude - vi har vigtige ting på programmet: Snøvsen på sommerferie og masser af god gammel tid.

mandag den 20. februar 2012

Lege. Sammen. Hjemme.

Så skete det:
"Mor - Kristoffer og jeg har fået Trine til at skrive på computeren, at vi gerne vil lege sammen hjemme hos mig. Det vil han gerne. Så du skal aftale det med hans mor."

Jeg lader det lige stå... Lege. Sammen. Hjemme.

For det er første gang at Alfred på den måde har taget initiativ til at lege med nogen hjemme. Nogensinde.

For andre er den slags helt almindeligt. Vi kender det allerede fra August - og det fungerer bare. Må jeg lege med Noah? Ja, det må du. Fint godt, slut prut.

Men nu er Alfred også klar til denne sociale fornøjelse, og det bekræfter bare hvor godt han har det. Og hvor glad han er for Kristoffer.

Og det rører sgu mit hjerte. Dybt, hårdt og helt ind til midten.

søndag den 19. februar 2012

Klap i tønden

Superhelte holder også pause

Alfred var Spiderman og August var Batman. Mikkel havde en krokodille på hovedet og jeg havde en bi/edderkop. Hyggeligt var det med fastelavn i gården. Det er trygt og rart at bo her i Havnen. Ikke dårligt at være amagermama.

lørdag den 18. februar 2012

Loca med Toca Boca

Mere the eller kage?

Vi er alle vilde med Toca Boca apps hjemme hos os. Tea Party, fødselsdagsfest, Doctor, Robot Lab, Paint my wings og hvad de hedder alle sammen. Jeg er mors-apps.com dybt taknemmelig for de gode anbefalinger. Der er også en fin Hair Salon, hvor selv Mikkel har klippet og farvet løs.
Flere af de ting drengene fornøjer sig med på nettet kan deles. De kan f.eks. tage billeder eller maile tegninger. Og for at kunne samle deres kreationer har jeg lavet en blog til hver. Der er ikke det store endnu, men det skal nok komme.stoltheden hos Alfred over "min helt egen hjemmeside" var ikke til at tage fejl af. I kan besøge dem her - www.alfredfg.blogspot.com og www.augustfg.blogspot.com.

fredag den 17. februar 2012

En anden slags Facebook

Et af mine yndlings-fjæs

Det kan godt være at Facebook har en smart tidslinje. Men jeg har hele to herhjemme, nemlig August og Alfred. Deres små søde ansigter ændrer sig og viser hvor vi er i livet. Og nu er vores spor begyndt at krydse hinandens. Nu er Alfred så gammel at han har en alder, som jeg selv kan huske (lidt af). Det vil sige, at jeg nu er min mor da jeg var Alfred. Eller hvad? Jeg kan i hvert fald godt huske den salige fryd ved at være 7 år, have rokketænder og vinterferie.

torsdag den 16. februar 2012

Træ strik

"Altså mor, det er fordi de re-spek-te-rer naturen" forklarede Alfred, da vi så et træ i gågaden i Frederiksværk pyntet med hjemmestrik. Senere var også en bro pyntet fint med strik og træerne havde fået pom-pom'er på. Det skal helt sikkert prøves i Nimmer Nutten. Vi respekterer nemlig også naturen.

Natur re-spekt

onsdag den 15. februar 2012

Frost, pinde og døde mennesker

Vi elsker Kregme. Især når vi kan nyde solnedgang i klar frost over fjorden - helt alene i verden. Bare August og mig. Og finde pinde, tale om døde mennesker, is-nisser og Barda.
Og når August så siger - det er så smukt her, det er bare den lykkeligste dag i mit liv. Så tænker jeg, at noget må være helt rigtigt og lige i hjertet.

tirsdag den 14. februar 2012

Alt det jeg ikke så

video

Indrømmet. Jeg sidder nogle gange om aftenen og søber i billeder og videoer af drengene. Og nogle gange, så ser jeg noget jeg ikke har set før. Eller det vil sige - noget jeg kunne ikke se det dengang.

Det er svært for mig at se videoer af Alfred fra tiden før han skiftede børnehave. Dengang syntes vi at han havde det 'ok'. Og det har nok været en overlevelsesstrategi. For det var svært. Med Alfreds dengang nye diagnose og en helt lille August og et familieliv der skulle fungere. Vi var så skrøbelige, så usikre og alligevel forsøgte vi at være tapre og stærke. Fordi vi blev nødt til det.
Det er ikke fordi jeg vil devaluere hele perioden. For sådan husker jeg den ikke. Jeg husker også det gode - og jeg husker f.eks. hvor stolt jeg var af Alfred efter den tur i udflytteren. Men når jeg ser videoen i dag, ser jeg så tydeligt hans autistiske træk - hans tilbagetrukkede kontakt, hans egen-tale og hans manglende lyst til at interagere med mig. (Jeg ser også en dejlig knægt som er helt sin egen.)

Jeg ser nok alle de her ting, fordi jeg nu ved fra August hvordan børn i den alder almindeligvis er. At deres tale er mere flydende og naturlig. At de ser efter tegn hos den de taler med for at sikre at de bliver forstået og set. Sådan var Alfred ikke. Sådan er han på sin vis heller ikke nu.

I forskellige autisme-fora på Facebook diskuteres fra tid til anden om man er autist eller har autisme. Det er en meget interessant diskussion og i sidste ende er det op til den enkelte, hvad man synes er mest passende. Men tankevækkende nok siger de fleste autister selv, at de er autister. Det er ikke noget de har. For hvis det er noget man har kan det jo på en måde også tages væk - og det hverken kan eller skal man. Nogle forældre taler om, at deres børn har autisme. Men jeg er kommet til den konklusion at for mig, så er Alfred autist. Det en så afgørende og til dels definerende del af hans personlighed. Men han er jo først og fremmest Alfred. Han er på den måde ikke sin diagnose - lige så lidt som man først er så meget andet man er. Han er sit selv først og fremmest - og jeg ville ikke for noget i verden tage autismen ud af hans personlighed. Heller ikke selvom det ville kunne spare ham for knubs - for sådan er livet. Han ville få knubs selv uden autismen. Den giver ham bare nogle andre udfordringer, som verden ikke altid er gearet til at rumme. Og her er det så jeg kommer ind. Som hans tolk. Hans guide og støtte. Som hans mor.

Rejsen med autismen, som den kommer til udtryk hos Alfred har på mange måder ændret min måde at se livet og andre mennesker på. Det er noget man ikke kan se - noget usagt og alligevel så tydeligt at jeg aldrig er i tvivl om, at det er sådan han er. Autisme er en kasse, som rummer nogle særlige personlighedstræk. Jeg tror man kan vælge at se kassen som en hæmning eller et helle. Forstået på den måde at Alfreds autisme giver os en forståelse for hvorfor han reagerer som han gør. Og det gør det nemmere for os at komme ham i møde. Nogle gange er det ubeskriveligt svært, ja nærmest umuligt.

Fordi vi ved at Alfred er autist gør det det nemmere for os at træffe valg på hans vegne. Vi kan på en måde tillade os at se stort på hvad man plejer, bør og skal som familie. De regler gælder ikke for os. Vi kan genopfinde den familieform som passer os. Så vi tilbringer ofte en weekend med hvert vores barn, hvert vores sted. Fordi det virker for os. Vi deler os op til familiefødselsdage og kommer måske bare med August. Fordi det virker for os. Vi skriver sluttidspunkt på, når vi inviterer til julefrokost fordi Alfred har brug for at vide hvornår det er slut. Vi kører skarpt med skema - uanset om det er skrevet, sagt eller usagt. Der er bare ikke plads til slinger. Og hvis der bliver slingret - for det bliver der - vi er jo bare mennesker; så retter vi op og ind og skaber plads til at roen kan genfinde sig.

Og måske har jeg fået plads til alle disse refleksive tanker fordi Alfred nu trives så godt på Skolen i Peter Vedels gade. Måske fordi jeg har tid og ro til at tænke. Fordi jeg nu har så meget erfaring med at være mor til en autist, at jeg kan se, at der er så meget jeg ikke vidste - og stadig ikke ved.

Jeg er ydmyg i forhold til den opgave det er at være Alfreds mor. Og jeg er meget bevidst om at jeg i lige så høj grad er Augusts mor - for han har ikke brug for mig mindre end Alfred. Nogle gange har han endda mere brug for at jeg er der, fordi han heller ikke altid kan forstå og rumme Alfred. Men jeg tvivler ikke på deres kærlighed til hinanden. Deres savn, når de ikke er sammen. Jeg kan tvivle på min egen evne til at være der nok, forstå nok og favne dem begge. Men jeg prøver. Og så sidder jeg og ser videoer alt for sent om natten og forsøger at hitte bare lidt rede i det her liv jeg er plantet i. For der er meget jeg ikke ved og meget jeg ikke så. Men mine øjne er åbne.

mandag den 13. februar 2012

Højtlæsning ved første hik

Jeg kunne ikke lade være. Det måtte fastholdes. Når ens knægt sådan i en alder af 4 år læser. Og lyder så sød og har hikke og sådan.

video

Højtlæsning er lykken
... Som bonus for at se denne skamløse praleoptagelse af vores pragteksemplar af en vidunderdreng, så kan man se mig meget træt uden make-up i slutningen af den sidste optagelse. August filmer. Jeg læser. (Måske er bonus ikke det rigtige ord. Det er mere en advarsel.)

video

lørdag den 11. februar 2012

To læseheste

Uha, uha - pas nu på.

August vil frem i verden. Og han vil kunne det samme som Alfred. Så nu kan August også læse. 4 år gammel. Han læste bogen Bo så en ko og Uha, uha pas nu på for mig som godnathistorie. Hvem mon var mest stolt?

fredag den 10. februar 2012

Kan du høre hvæset?

Tag nu det billede, mor!

Så røg den! Tand nr. 3 og den første fra overmunden. Og det ser sjovt ud...
"Og ved du hvad, mor? Jeg gnaskede bare i en tomat - og så røg den ud!"

Men det kom ikke som nogen overraskelse, for den har i den grad dinglet de sidste par dage og jeg har haft lyst til bare at dreje den lidt og nappe den ud. Men jeg har holdt nallerne for mig selv. For rokketænder er personlige. Jeg napper bare et foto - og det kan også være irriterende. Som du måske kan fornemme på modellen...

Tag den, Arla

Alfred og jeg var på Baresso her til morgen, før han skulle til lægen.
Han nød med stor tilfredshed den høje snegl jeg havde købt til ham og sukkede tilfreds:

"Det smager som flødeskum fra himlens mejeri"

365 cups of joe: Latte @Baresso: Latte @Baresso

torsdag den 9. februar 2012

Form og indhold

Unika juveler

August har forstand på kvinder. Eller i hvert fald på mig. For da jeg kom hjem fra bestyrelsesmøde i børnehaven sprang han ud af sengen for at give mig den fine æske med det smukke indhold. Jeg kan altså ikke stå for hjemmelavede juveler. Eller for August.

onsdag den 8. februar 2012

Hvad kalder man 4 æg og 2 bananer?

4 æg og 2 bananer - i et fræk kombo med et stort skud kanel

Fire æg og to bananer? Det er da pandekager! Især hvis du smider et læs kanel i mixet (og spiser med fingrene...).
Jeg har ellers været meget glad for den amerikanske pandekagemodel, men efter at have prøvet den her opskrift (med dobbelt op på bananen) kan jeg ikke engang få øje på den usunde fætter i bagspejlet for bare røg og skosåler.
De er endda super lækre kolde - hvis du ikke når at spise dem alle direkte fra panden. Så er det sagt.

tirsdag den 7. februar 2012

Mig & min Fredo

Alfred og August kom hjem fra henholdsvis farmor og farfar og mormor og morfar i går. Vi havde savnet dem. Og de havde savnet os. Alfred insisterede på at Mikkel fotograferede os, men tyssede på os - ellers ødelagde vi hans gode hår...
Og så er den ene fortand lige på nippet til at rokke ud. Oh forandring - velkommen!

fredag den 3. februar 2012

torsdag den 2. februar 2012

Manisk mokka

 
Posted by Picasa
Sikke meget kaffe - og så er det kun hvad januar bød på. Kop på kop følger resten af 2012 på www.365cupsofjoe.blogspot.com

onsdag den 1. februar 2012

Send det lige til mormor

Send det lige til mormor

"Send det lige til mormor, mor - og du skal skrive "Hej mormor. Jeg elsker dig."" Som sagt, så gjort. Nu må mormor bare snart lære at svare på sms, ik' mormor?

Selvforsynende barn

Fire chokolader, tak

Onsdag er August og Mikkel til tigertræning. Alfred og jeg har spilledag. I dag var det udvidet til et stævnemøde på Riccos og medbragte Uno-kort. Og når man sådan er afsted - på stævnemøde - så må man jo sørge for damen, ik? Så Alfred måtte ned og købe chokolader (mest til sig selv) men der blev blinket og danset og sendt luftkys op til mig. Godt nok en god date, ik?!

Februar menu

Februar menu

En ny måned - en ny menu. Her er hvad vi skal spise i februar. Stadig med børneprotester over ikke at byde på stegt flæsk ugentligt. Men vi forhandler ikke med terrorister...

torsdag den 26. januar 2012

Breaking news!

video

En milliard. Smag lige på det. Noget med en heeel masse nuller. Så mange point har Alfred fået i Lego Star Wars 3. Og det er hvad vi kalder breaking news hjemme hos os. Og de skal optages - live - uanset om man har fået overtøj og hue af eller ej. For når Alfred har sat sig et (giga!) mål og nået det - så skal det da deles!

Det sker jo ikke!

Jeg spørger bare - hvem genlukker en pose M&M's??

Advarsel: Rent blær og nuttethed

Jeg har advaret dig. Så nu kan jeg skrive i fuld skrue og uden skam i livet. For jeg har altså nogle lækre og fantastiske sønner.
F.eks. sagde August i morges - da jeg spurgte om han skulle have Nalle med hjem til mormor og morfar: Jeg behøver jo ingen bamse. Jeg har jo morfar! Ham vil jeg kramme.
Jamen, helt ærligt - det er sgu da sødt!

Og så demonstrerede den lille gut ellers lige hvordan man laver planken kombineret med lidt morgen-yoga "for det er sådan jeg træner, mor" - og så læste han helt selv, at der stod "20 afsnit" på dvden med Cowboy, indianer og hest, som jeg havde købt til dem. (Ja, indianer og hest læste han også...)

Og for at det ikke skal være løgn, så sov vi endda over os - men nåede det hele. Alfred kom ind 7:20 og spurgte om vi ikke skulle op. August, som ellers er vækkeur, lå og boblede sødt ved min side. Men vi nåede det hele - og Alfred stod klar i godt humør 7:40 ved taxien.

Men så holder jeg også kæft. Som seje Signe og Michelle siger - Hold kæft og træn. Mere om det senere.

onsdag den 25. januar 2012

Sådan sparer du på vandet



Miraklernes tid er ikke forbi. Hos os er et mirakel bl.a. at drengene gerne vil bade sammen, og at deres leg ikke eksploderer i autistisk raseri. For det gjorde den ikke. Alfred var den noble storebror der rummede Augusts forsøg på at være stærkest. Og lege blev aftalt og overholdt. Og der blev plasket og larmet og snakket om diller. For det er drenge. Og det er mirakeltid.


Og så sendte jeg en mms til mormor og morfar med badeungerne. Og gæt hvad jeg fik tilbage? Et billede af min mor og far - siddende i badekarret. Fuldt påklædt naturligvis, men altså... Så er man vist ret vild med børnebørnene, ik?