torsdag den 24. november 2011

Skole-hjem møde og pasning

August & farfar
Farmor og farfar hentede drengene, mens vi var til møde på Skolen i Peter Vedelsgade. Og ja - det er jo en ren fornøjelse med den slags møder nu, for der er perspektiv og fokus og positivisme og bare - god gammel (men yderst professionel) tid. Deres forståelse for Alfred er hjertevarmende og deres tilgang til hans læring - både fagligt og socialt - er alt jeg kunne ønske mig. Han har stadig store udfordringer, især fordi han svinger så meget fra dag til dag. Han er ikke nem at regne ud eller blive klog på. Og det kan jeg jo godt li - selvom det kan være pokkers besværligt. Han er grundlæggende meget glad for at være sig selv. "Du kan jo li mig, fordi jeg er mig selv" siger han - og jeg kan mærke hvordan han trives i eget selskab. Det er dejligt at se. Men det er også dejligt at mærke, at han har opdaget hvad venskab er, og hvor dejligt det kan være at dele noget med en ven.


Det er stadig underligt ikke at have den ekstra vægt på skuldrene, som jeg havde sidste år. Selvom det synes længe siden, er smerten stadig lige under huden, når jeg tænker på, hvordan det var - mest for Alfred. Men jeg glemmer det igen, når jeg mødes af en smilende overskudsdreng, som har fået en bedste ven (kæmpe stort!!) og som bare er rigtig glad for at gå i skole.

PS. Og så er det min søde faster Annes fødselsdag i dag :) Hurra & stort tillykke!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Vi bliver glade for hver en kommentar og hilsen - tak fordi du læser med!