tirsdag den 20. september 2011

Om natten

Natteroderen

Når man har børn, er de store ting ofte de små ting som er rigtigt store, når man tænker over det. Det er jo ret stort at kunne gå - selvom man ikke i det daglige tænker over et enkelt skridt. Nogle gange kan små ting fylde meget for børnenes forældre - og når børnene så selv kan klare det - ja, så er det sgu stort!
Det startede faktisk i går. Eller natten mellem i forgårs og i går. Vi opdagede det slet ikke. Og det var det fantastiske ved det.
August har for vane at vandre ind til os i nattens mulm og mørke (og forstyrre især Mikkels sparsomme nattesøvn). Men tænk - forrige nat var han ganske vidst stået op - men så var han selv gået på toilettet - og så tilbage i sin egen seng! Ta-Daaaa!
I nat forsøgte han så at gentage succeen, men i en lidt anden version. Der var nemlig ret så meget tis på gulvet i badeværelset i morges, og da jeg spurgte om det var ham, svarede han: "Ja, det var da vist mig". Han forklarede, at han bagefter havde haft brug for "et andet sovested" og derfor havde sovet lidt på puffen i kontoret i selskab med Tøffe. Da jeg tilbød at tørre op for ham på badeværelset, sagde han: "Så dækker jeg bord!" - og nu var dagen begyndt.

1 kommentar:

  1. OH!! super Andy used to wake up at night and slowly walk to our bedside and I tell you he used to give me a fright each and every time I see this small dark figure infront of me in the middle of the night!

    SvarSlet

Vi bliver glade for hver en kommentar og hilsen - tak fordi du læser med!