torsdag den 8. september 2011

Amour amour amour!

Hest hedder cheval og sådan er det hele vejen...
Weekenden har i den grad stået i kærlighedens tegn, for vi har været til Sune og Veros fantastiske bryllup i Bretagne (og sikken fest!!) - og søndag kunne vi selv fejre 7-års bryllupsdag! Vi ramte Paris fredag aften, kørte til Bretagne, festede hele lørdagen til den lyse morgen (hvor den stod på musik, dans og nøgenbadning), søndag kørte vi atter til Paris, hvor vi så aftenlyset fra Sacre Cæur og spiste på Montmartre. Og en mandag morgen ser altså noget smukkere ud set fra en boulevard i klar september-sol, skulle jeg hilse og sige. Vi var i godt selskab - ikke kun til brylluppet, men også undervejs, hvor vi fulgtes med Morten og Anne.
Klik her for at se fotos fra turen - undtagen nøgenbadning, som vi naturligvis ikke deltog i, men blot betragtede mens vi sang den gode gamle om at man ikke må gå i vandet uden en voksen, og at når vandet når til navlen, så skal man stoppe. Der er også et par videoklip fra festen, hvor Mikkel, Morten og Rasmus spillede mens Sune sang smukke sange for sin smukke brud.

Drengene havde hygget sig hos mormor og morfar - og det var dejligt at komme hjem til dem igen.

1 kommentar:

  1. KÆFT, I ser godt ud!
    Tillykke med bryllupsdagen.
    Møs møs
    Birgitte

    SvarSlet

Vi bliver glade for hver en kommentar og hilsen - tak fordi du læser med!