onsdag den 31. august 2011

Tivoli Tur-tilpas

Ja, vi skreg - men ikke lige så højt som hende bagved.
Der er en første gang for alting. Og noget vil man huske bedre end andet. Jeg husker f.eks. ikke min første tur til bageren, men jeg vil altid huske min første tur i Tivoli med August. Det har været den dejligste tur med den gladeste dreng, som var så sød og veltilfreds at det var sand fryd. Og så er det så længe siden jeg har været der (eller også er jeg blevet en gammel dame i mellemtiden) - men hold fast, hvor er der mange smukke blomster! Jamen altså
Og vi fik prøvet en hel masse, for sådan en onsdag eftermiddag med lidt regn i luften - det får altså ikke horderne til at strømme ind i den gamle have. Heldigt for os!
Og står det til August skal vi snart derind igen. "Og så skal du mor og mig og far og Alfred også med. Men ikke Tøffe, vel?"
Et udvalg af "smil til mor, August" fotos er samlet her i albummet.

Vi bygger op

Vi bygger op

Det er ikke så mange måneder siden, at jeg ikke ville have ladet drengene lege alene med træklodser. Fordi jeg ville være bange for, hvem af dem der ville ende med en stor bule i panden. Nu er tiden som bekendt en anden, og jeg kunne med ro i sindet lade dem lege med klodserne, som der både blev lavet ord og tårne med.

Deres venskab som trods Alfreds autisme i forvejen var ret nært, bliver tættere og tættere. De kan stadig skændes og slås. De er brødre! Men f.eks. siger August ting som "Vi skal altid være sammen, ik' Alfred?" og Alfred svarer "Selvfølgelig August!".

Og det er de øjeblikke, der får mig til at blive ved, og som jeg husker når det hele er mere svært. For i toppen af min liste over mor-succeser er, at mine drenge er venner. At de er loyale over for hinanden. At de respekterer og forsvarer hinanden. At de elsker hinanden og har det sjovt sammen. At de passer på hinanden, når Mikkel og jeg engang ikke er her mere.

Familie, ik?! Sådan noget klister der gør, at du ikke bliver væk i verden, men at nogen altid vil lede efter dig og hente dig hjem.

Du ved da hvad en ikolog er, ik?

De små arkæologer

August og Nikolaj var godt underholdt med at grave dinoer frem fra gips. De var arkæologer, forklarede de. Mettah og jeg var ikologer - altså sådan nogen, som ser på, hvad arkæologer laver. Klart, ik!?

mandag den 29. august 2011

Psst - godter i kludeskabet

Jeg er faldet i kludeskabet hos Lis som er ualmindelig hitte-på-som og vidunderlig kreativ. Og smut lige derover, for der er godter og give away.

Karlssons Kludeskab: Velkommen til Legeakademiet + lækker give away

søndag den 28. august 2011

Oh happy day!



Glad knægt hentet fra fødselsdag - og så i sommerhus med Mettah og søde Nikolaj. Aj, hvor har vi hygget os (og jeg kan nu konstatere at tre timers nattesøvn altså ikke er nok for mig...)

lørdag den 27. august 2011

August til fødselsdag

Så er han afleveret. August. Til fødselsdag hos den gode ven David fra børnehaven, som har inviteret til burgere og leg på McDonalds og jeg skal først hente ham kl. 15.
Så jeg drikker kaffe og skal have købt ind og venter ellers med spænding på, hvordan det mon er gået. For selvom jeg har været mor i snart syv år(!) så er det første børnefødselsdag på den måde. Altså hvor man ikke skal med som voksen og familie. Alfred har aldrig prøvet det - men August - han har glædet sig og insisteret på hvid skjorte og han tegnede fødselsdagskort med "det er mig og David der holder i hånden". Da jeg spurgte om han ville tegne nogle hjerter forklarede han at David 'altså ikke er så glad for alt for meget af det der kærlighed'. Så det blev til et flag.

Det er ukendt land, som andre boltre sig velkendt i. Sådan med legekammerater. Men det skal August nu nok finde ud af - og det er sådan nogle søde venner han har.

fredag den 26. august 2011

Mon Dronningen liker valget?

Jeg kan lige se det for mig - hjemme hos Dronningen - nå, nu har ham den lille Lars anmodet om at afholde valg. Dét var sgu da også på tide. Vi liker det på Facebook og tænder for tossekassen frem til den 15. september. Vi kan også godt lide at se Jess Dorph savle overr valgflæsk på TV2 - og Mogensen og Christiansen kan vi også godt lide. Vi liker dem - Gud bevare Danmark!

Og det har slet ikke noget om hverken autisme eller vores familie at gøre - og så har det alligevel alt muligt med autisme og vores familie at gøre. For det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg klapper i mine små hænder ved tanken om en ny regering. Og det skal slet ikke være noge hemmelighed, at min kryds hverken bliver blåt eller rødt - men lilla!

onsdag den 24. august 2011

Amagers bedste børnehave på besøg

Vi har haft besøg af børnehaven i dag, August og jeg. Og der er ingen tvivl - det må altså være Amagers dejligste unger, som går i Røde Møllegård. De var søde og legede og kiggede og snakkede og var bare sådan meget dejlige.

Værten deler ud til damerne


Vi holdt en slags samling i køkkenet, hvor August delte boller, frugt og rosiner ud - og så fik han fødselsdagssang, for det var jo næsten en slags fødselsdag. Og den med instrumenterne går man altså aldrig fejl af!

video

August var vældig godt tilfreds, da han vinkede farvel til flokken - og vi fulgte dem med øjnene fra vinduet i stuen. Tror nok det bliver bare lidt anderledes at komme i børnehave i morgen, når de sådan har været på besøg og set det hele - og ikke mindst også hilst på Tøffe.

tirsdag den 23. august 2011

Den sejeste cykelmyg!

Selvom man godt kunne tro det, så er det ikke August, men derimod Cykelmyggen Egon på Østre Gasværk, jeg taler om. Vi var nemlig så heldige at blive inviteret ind og se den forrygende forestilling af Sanne, Lukas og Kristoffer i søndags.

Og sikken forestilling! Det var intet mindre end veloplagt artisteri i fornemste stil krydret med cool musik, smukke kostumer og cykeltricks der fik os alle til at tabe kæben. Det var en herlig kombi-historie af den klassiske Cykelmyggen Egon og den lidt nyere Cykelmyggen og dansemyggen. Og da vi jo havde vores egen balletdanser-in-spe August med, var det jo skønt med fnuglette dansetrin - samtidig med at de lidt tungere hip hop numre også gik lige i dansegenet. Teksterne var også lige i øret på vores ordelskende Alfred.
Edderkoppen var tilpas uhyggelig og grum, for hvad er en børnehistorie uden en grum skurk? Og når bare alt ender godt er det jo en herlig måde at tilbringe en søndag - og så i god selskab med familien.

I forhallen var der lavet rutchebane og sådan en man kan få taget billeder i - altså hvor man stikker hovedet ud (hvad hedder den?). Det hele var fint i børnehøjde - uden at voksne fik ondt i nakken af at dukke sig, kan man sige.

Vi købte cd'en med hjem og har siden hørt den rigtig meget. Det er næppe nogen overraskelse at nummeret med pruttebillen er yderst populært... Men alle numre tåler bestemt at blive hørt igen og igen og selv trætte voksenører bliver ikke trætte af Egon og slænget. Hip hop og højt humør!

(Og jeg har ledt efter et billede, men iPad og internet er ikke helt venner i dag. Tror de skal drikke kaffe sammen og tale om det. Snart.)

lørdag den 20. august 2011

Vores kærlighed er blandet i dig!



Mor, har du lagt mærke til, at August og jeg ikke skændes så meget? spurgte Alfred, da vi spise is på Vild glad ved Smyrnavej legeplads. Det har jeg jo i den grad bemærket, så jeg sagde naturligvis ja og spurgte om han vidste hvordan det nu kunne være.
Altså det startede jo nok, da jeg begyndte på den nye skole, forklarede han og fortsatte - det er nok fordi det er sådan en god skole.
Paf!
Og August supplerede den helt fantastiske positive diskurs med at forklare mig, at al deres kærlighed var blandet i mig.
Så jeg er altså helt fyldt op af den mest fabelagtige kærlighed efter sådan en helt skøn lørdag med loppetid, legepladstid, besøg hos faster tid og hjemmetid. Tak for god gammel tid!

Går den, så går den



Man kan vel lige så godt lytte til små kort, som man finder på gaden, som man kan lytte til så meget andet. Jeg rykker frem - går den, så går den!

fredag den 19. august 2011

Social historie om at lave opgaver



Her er et fint eksempel på en af de sociale historier de bruger i Alfreds skole. Om at lave opgaver. Sådan gøres det nemlig, på Skolen i Peter Vedels gade - og dey er hyggeligt med opgaver.

Gå til skema



Her er en af årsagerne til, at Alfred trives så godt på skolen - skemaet! Han ved altid, hvad han skal og hvad der sker bagefter. Når frikvarteret slutter får han en brik med tegnet og ordene gå til skema - og så gør han det. Boardmaker er så simpelt og så effektivt!

tirsdag den 16. august 2011

Der stod velkommen på døren, men...


... det var sgu ikke en invitation til at lave indbrud! Helt ærligt! Men god fornøjelse med den gamle computer og Valhalla, som sidder fast i dvd-afspilleren i fjernsynet - vi bytter ikke. Nå!

Fritter-farvel-fredag


Der er ingen tvivl om, at Pløkken var Alfreds helle sidste år - og det var ikke uden grund. For magen til overskud midt i al det travle skal man lede længe efter. Hele familien har været så glade for Pløkken, så det var ret vemodigt, da Alfred var nede for at sige farvel i fredags.
Og der var is til børnene, chokolade til de voksne og blomster til Tinna, som i den grad har haft en finger med i spillet om Alfreds trivsel og nu plads på Skolen i Peter Vedels gade.
Vemodigt? Jep! Men Alfred var ikke helt med på at være midtpunkt. Så mens der blev spist is i gården og læst et helt fantastisk sødt kort op, så cyklede han lidt rundt (men med parabolen indstillet på at få det hele med). Og da han var klar til at tage hjem blev der krammet mere end en gang - for de voksne i Pløkken er rigtigt mange kram værd!

mandag den 15. august 2011

Brothers in hinandens arms

Og sådan har det været hele dagen. Tak!

Arvegods

Det er altså hyggeligt, når nakken i jakken er en lille familiehistorie.

Plus plus plus

Bakke ned og bakke op. Underskud og overskud. Vi har helt sikkert mentalt plus på kontoen og svæver næsten rundt. Det er så helt fantastisk at se Alfred have så meget overskud og være så meget i balance. Han er sig selv det meste af tiden - forstået på den måde, at jeg i den grad ser min gode og kærlige dreng med alle de vidunderlige indfald og skønne ord, frem for den trængte, stressede og aggressive dreng, som forsvarede sig mod verden.

F.eks. er der overskud til at spille Flunkerne og superskurkene med August. Helt tæt sammen. På samme stol. Og selvom der er optræk til nap, så formår han at bøje af og komme tilbage til legen. Det er sgu overskud af den bedste slags!

video

... og så er det jo også fantastisk heldigt, at Alfred har en lillebror som kan tåle helt vildt mange nap i kinderne - før han napper tilbage. Og godt at August til en vis grad kan tåle at blive rettet af Alfred, fordi han stadig siger nøed i stedet for ned. Jeg synes det lyder så sødt.
I er nogle skønne unger, når jeg selv skal sige det. Og jeg bliver så glad, når I sådan sidder sammen og hygger jer.

søndag den 14. august 2011

Inklusion helt i skoven

Forleden var der en artikel i Politiken om, hvordan der skal spares i kommunerne samtidig med at flere børn skal inkluderes i folkeskolen.
Og det er en gyser! Ideen om inklusion er rigtig god, så nytter det ikke at prøve at inkludere børn med særlige behov i klasser som i forvejen har op mod 28 elever og kun én lærer! Det giver da sig selv at der sammen med børnene skal følge ekstra midler - og at man ikke samtidig kan lave generelle besparelser. Plus i en kasse og minus i en anden... Det giver altså ikke samlet set mere at rutte med.
Og selvom jeg i den grad er lykkelig for, at Alfred ikke skal gå i folkeskole mere (indtil videre), så synes jeg det er alt for hårde vilkår for de børn, der har samme behov som Alfred, men som ikke var så heldige som vi var. Og hvis de børn ikke har forældre som vil bruge år og dag på at ringe og skrive breve og gå til møder og læse beskrivelser og hist op og kom herned - ja, så ser det altså skidt ud. Både for de specielle børn og for alle de andre børn, som de skal gå i klasse med. For hvis en Alfred flipper ud - slår, sparker og laver uro - hvem får så opmærksomheden fra en ene(ste) lærer? Og det er jo heller ikke fair for resten af gruppen.

Ja, børn med særlige behov koster mere. Sådan er det altså. Det er ikke nogens skyld - mindst af alt børnenes. Men jeg er ret sikker på, at det er langt billigere at give dem en god skolegang end at lade dem sejle i en sø af alt for mange børn og alt for få voksne.

Inklusion? Bah! Som min Alfred siger, når han synes noget er helt i skoven.

Lyt og læs

Lyt og læs

August hygger - og det gør jeg også. Jordbærbedet har fået en overhaling, så vi enten får vildt mange jordbær næste år - eller slet ingen.

lørdag den 13. august 2011

torsdag den 11. august 2011

Nedbøjet og opløftet



Der er er så mange guldkorn i luften for tiden at de står i kø! Og hvis jeg ikke får skrevet nogle af dem ned - så glemmer jeg dem altså. Lidt lige som jeg glemte min cykel ved posthuset for fire måneder siden og troede den var blevet stjålet.....

På vej hjem fra endnu en god skoledag sige Alfred (sikkert inspireret af den fantastiske bog med antonymer Anton elsker ymer):

Hvis jeg er nedbøjet; ja, så er August altså god til at opløfte mig.

onsdag den 10. august 2011

Giv den op for Onkel Anne!!

Der er ingen undskyldning for ikke at hoppe over til Onkel Anne og læse et godt indspark til hele 'der skal spares på handicapområdet' debatten. Hun giver den ganske vist op for Stig Langvad. Jeg giver den op for Onkel Anne!

Onkel Anne - om livet med en hæklefejl i kysen: Løgn og latin, det er hvad det er!:

Born to ride



Det er ikke kun Alfred som tager hul på hverdagen. August er jo blevet elitecykelist og tog for første gang turen til børnehave i dag. Trods et par mindre styrt og en hel masse modvind klarede han det i godt humør - og var pænt tilfreds med sig selv, da han indtog Røde Møllegård. Og så er det jo dejligt at blive mødt af bedstevennen Noah og lege som om man havde leget sammen igår.

Glad. Som i... glad
Ellers kan vi faktisk ikke få armene ned. Alfred blev hentet i taxi i morges for første gang. Hvilken ubegribelig luksus som ikke kun hjælper os ret logistikmæssigt, men også i den grad får Alfred i skole med mest muligt overskud. "Han kørte lige i et godt tempo til mig", lød svaret, da jeg spurgte til dagens tur. Og jeg har prøvet at tude på vej hjem fra skole med Alfred. Det gjorde jeg også næsten i dag. Men det var af helt andre grunde end sidst. For Alfred var ikke bare ok. Han var glad - som i 'små løbende hop' glad. Som i "jeg synes den nye skole er bedre for mig" glad. Og så er jeg også glad. Som i "for hulan det har været det hele værd og nu kan jeg da næsten ikke ønske mere" glad.

tirsdag den 9. august 2011

Lukket dør på den fede måde



Dagens melding fra solsiden. Da vi var næsten oppe ved døren til Alfreds etage, stoppede han og sagde: Jeg kysser dig farvel nu mor. Du behøver ikke gå med op.
Så fik jeg et dejligt kys og inden jeg kunne nå at insistere på at følge ham helt ind i klassen osv. - så var han på vej videre. Han vendte sig lige om, for at se om jeg stadig var der. Jeg har kysset dig farvel, sagde han så - og forsvandt sammen med Alma,, som var knuget under armen.
Oh glæde! Oh lykke! Oh - hvor jeg glæder mig til at hente ham senere!

mandag den 8. august 2011

En helt anden verden!



I dag var Alfreds første skoledag. Sådan rigtigt. For hold da op, hvor er det en helt, helt anden verden vi er kommet til!
Jeg har lige overladt Alfred i farmors trygge og kærlige hænder, så Mikkel og jeg kan komme til forventningsmøde(!) på skolen senere. Men alle de gode indtryk fra den første dag skal lige fastholdes, for de står i den grad i kø. Den korte version er - rigtig god dag, søde voksne og børn, glad Alfred. Den lange version kommer her:

Allerede ved skoleporten står de voksne og modtager børnene. Her skal Alfred afleveres i morgen. Oppe i klassen har han sin egen garderobe og egen plads i grupperummet, hvor hans skema også hænger. Dagens første element var ikke "nu skal vi sidde allesammen og sige pænt goddag og hvad har du lavet i din sommerferie" - næ, det var lige tre opgaver ordnet 1-2-3 (noget med at forbinde ord og tegning, sortere i farver og rime-puslespil- lige noget for Alfred og han kløede på med krum hals). Herefter var der pause, hvor han kunne vælge sin aktivitet og der blev leget lykkeligt med Lego på gangen. Da de skulle have samling blev han varslet med først grøn, så gul og til sidst rød - og trods protest gik han med tilbage i klassen.
Til samlingen, som var første fælles aktivitet, skulle alle børn (i dag var de fem ud af seks!) sidde ved fællesbordet. Hver har sin taburet - naturligvis med navn i hver sin farve. Alfred står med gult. Ved samlingen brugte de smartboard til at flytte billeder af alle som var i skole i dag. Både de (mange) voksne og de søde unger. Hvert barn skulle selv op og flytte billede - efter tur som var bestemt på forhånd. De er så tjekkede! I love it! Alfred var helt med på det, og hans Ipad erfaring kom ham til gode, da han skulle trække billedet fra en kasse til en anden. Så skulle en af de andre sætte vejret på tavlen og herefter fik de hver en frikvarterbrik, som de skulle tage med ud til døren, hvor de gik ned. Tjekket, tjekket, tjekket.
Alfred havde bamse-Alma med ned og fik drejet sig godt og grundigt svimmel, men det var lige sagen. Da frikvarteret var forbi, kom en lærer med Gå til skema brikken. Og så gik Alfred naturligvis til skema(!). Her stod at man skulle vaske hænder, så skulle man spise frugt (hvor man tog frugt brikken med hen til fællesbordet - og så fik en gå til skema brik, når man var færdig). Herefter var der pause - hvor han igen kunne vælge sin aktivitet. Han må have nintendoen med hver dag, så han kastede sig med glæde over en omgang Kung Fu Panda. Dagen var herefter forbi og hjem brikken kunne puttes i en kuvert på gangen. Vi sagde farvel i klassen, og Alfred kastede sig om halsen på farmor i skolegården.

Vi havde Alma med hele dagen, og det gav god tryghed. Især på vej til skole med metro og bus. Jeg måtte lave stemme for den nogle gange for at få ham videre. Vi vil prøve at få gang i en taxaordning hurtigst muligt, for selvom det gik godt i dag, holder det ikke i længden. Der sker alt for meget på turen, for mange mennesker og et skift undervejs. Det er for meget før klokken er otte. Så en rolig taxatur vil være det bedste, hvis det kan lade sig gøre.

Der er noget om mavefornemmelser. Og at man skal lytte til dem. Min fornemmelse i dag er ikke til at tage fejl af. Alfred er landet efter at have været jonglørbold sidste år. Knuden i min mave er langsomt ved at gå i opløsning. Og det kan godt være, at de alle stadig i princippet er fremmede, men jeg er helt tryg ved at skulle aflevere ham ved skoleporten i morgen. Jeg kender ikke kender fremtiden, men jeg er ret sikker på, at den nok skal blive rigtig rigtig god.

Selvom han sikkert vil sige det modsatte, hvis du spurgte ham lige nu - så har det været en rigtig god første skoledag i en rigtig god skole.

søndag den 7. august 2011

Vi tager det roligt...

Vi tager det roligt

Sommerhuset er pakket ned for denne gang - nu er weekendversionen tilbage. Og som det ses har Tøffe hurtigt vænnet sig til at være tilbage på 3. sal+.
I morgen er den længe ventede dag, hvor Alfred starter på Skolen i Peder Vedels gade (PVG). Det er vist mest os, som ser frem til det, for Alfred har været ked af det de sidste dage og spurgt meget til, om han ikke nok kunne få lov til at gå på sin gamle skole. Han er heldigvis til at tale med, selvom han ofte hævder, at jeg ikke forstår noget. Og det gør jeg nok heller ikke. Og jeg kender heller ikke fremtiden, som han påpegede, da jeg prøvede at sige, at det nok skulle blive godt på den nye skole. Bah! sagde han. Men efter en lang snak med stille ord, lidt fjol med bamserne og et løfte om at yndlingsbamsen Alma godt må komme med i skole i morgen (sammen med Nintendoen), så gik det lidt bedre.
Og jeg synes det er ok, at han er ked af det. Han ved jo ikke, hvorfor han skal glæde sig til det nye skoleliv. Men det ved jeg. Tænk, at være 6 børn i klassen. Have sin helt egen isolerede enerplads, eget skema, rolige aktiviteter og fast, synlig struktur og tydelige voksne. Og når man så endda kan læse allerede, så er det bare frem med alle de spændende ting, som venter!
Alfred synes vist, jeg er lidt tosset, men efter han havde læst en hel side i et Anders And blad her til aften, så forsøgte jeg at forklare ham, at det at kunne læse kan sammenlignes med at komme til en helt ny verden - en helt ny planet af viden og eventyr, som bare venter på at blive opdaget. Han synes, jeg er tosset. Men hvis jeg bare vil lade som om jeg besvimer, når han har læst for mig - så er det vist helt i orden.

lørdag den 6. august 2011

Jeg kan slet ikke få nok af min bror

























I tråd med posten fra i går fik jeg lige skudt dette pletskud i dag af brødrene, der spiller Nintendo sammen. Alfred har langt om længe lært at acceptere, at August sidder tæt på ham, når han spiller - måske er det fordi August har knækket koden for hvad der (ikke) irriterer Alfred.


fredag den 5. august 2011

Godt at have en bror

Godt at have en bror

Nogle gange er det godt at have en bror. Én som vil hoppe i trampolin, så man hviner af fryd, og én som giver et trøstende kram, når mor har skældt ud over frækhed og bølle-adfærd.
August er ganske vist blevet fire, men nogle gange tror han, at han er ældre. Og så ramler det lidt. Men det går hurtigt over. Og han var ikke mere ked af det, end at han da liiiige skulle se fotoet, da jeg havde knipset det.

torsdag den 4. august 2011

Halvt mand halvt tag

Halvt mand halvt tag

---------------
Dette er en mms, som er sendt til din e-mail fra en mobiltelefon.
Du har mulighed for at sende et svar tilbage. Modtageren får dit svar som mms på sin mobiltelefon.
Bemærk:
  - Hver besked kan kun besvares én gang
  - Hvis du ønsker at besvare, skal du gøre det inden for 14 dage, fra du har modtaget denne e-mail
  - Din svarmail må højst fylde 100 Kbyte. (inkl. evt. vedhæftede filer)

Crap!

I take crap!

til trods for professionel assistance fra mormor, var det noget af en kaotisk tur til Hundesteds klappe fisk sted på havnen. Alfreds forklaring var, at de nok var vokset fra det med fiskene, men jeg hælder til en kombi af varme og ferie-kuller. Men vi kom frem og tilbage - og August nappede først en krabbe og siden en lur. Og papa hentede os på stationen. Vel hjemme gik det meget bedre.
Håber ikke de er vokset fra det med fiskene. Det er ret hyggeligt.

onsdag den 3. august 2011

Sommeraften med cykelhjelm - og PVG FTW

Jeg tager lige en ekstra tur

Fuld fart ned ad bakken

video

Og så er man altså stolt. Over at sådan en lille fis, der kan drive én til vanvid - også kan gøre én så glad og stolt og alt muligt andet. Sådan en sommeraften med cykelhjelm og fuld fart - og en kat som selskab. August har kæmpet lidt med cyklen de sidste dage. Men nu har han sat sig til rette i sadlen og er klar til at indtage verden! Ak ja...

Og en anden fis har i den grad knækket læsekoden - og det er ikke længere "nok" for ham at læse lydene i Anders And bladet. Nu bliver der læst talebobler - flere og flere, hurtigere og hurtigere - og stoltheden og glæden er ikke til at tage fejl af. Og tænk sig, lige på sådan en dag efter lang tid med "nu holder vi ikke til det længere..." - så vender det hele. For hulan da!
Vi har også besøgt Skolen i Peder Vedels gade i dag (eller PVG som Alfred synes vi skal kalde den). Og det var en omvendt mavepuster. For der var plads og rum og forberedte søde voksne (og mange af dem) og glæde hos Alfred og hans navn på pladsen og eneplads og garderobe og billeder af klassekammerater (og nøj, de så søde ud!). Og efter det år vi har haft... så er det allerede lidt som at komme i land. Så at vi glæder os til, at Alfred starter i Y2 på mandag - det er vist en underdrivelse.

Gang i mexi-ovnen

Gang i mexi-ovnen

---------------
Dette er en mms, som er sendt til din e-mail fra en mobiltelefon.
Du har mulighed for at sende et svar tilbage. Modtageren får dit svar som mms på sin mobiltelefon.
Bemærk:
  - Hver besked kan kun besvares én gang
  - Hvis du ønsker at besvare, skal du gøre det inden for 14 dage, fra du har modtaget denne e-mail
  - Din svarmail må højst fylde 100 Kbyte. (inkl. evt. vedhæftede filer)

tirsdag den 2. august 2011

En tår vand - ellers dør jeg!

En tår vand - ellers dør jeg!

---------------
Dette er en mms, som er sendt til din e-mail fra en mobiltelefon.
Du har mulighed for at sende et svar tilbage. Modtageren får dit svar som mms på sin mobiltelefon.
Bemærk:
  - Hver besked kan kun besvares én gang
  - Hvis du ønsker at besvare, skal du gøre det inden for 14 dage, fra du har modtaget denne e-mail
  - Din svarmail må højst fylde 100 Kbyte. (inkl. evt. vedhæftede filer)

Solsikker

Solsikker

Først var der plantet over hundrede. Så fik mere end 20 lov at stå. Og nu er den første sprunget ud. Fantastiske solsikker langs husmuren. Solsikker sommer.

mandag den 1. august 2011

En lang liste

Jeg er lige blevet færdig med to af mine bøger - begge af John Elder Robison. Jeg kan varmt anbefale dem begge, for de giver et begavet indblik i et liv med Aspergers og en opvækst som langt fra har været nem. Begge bøger giver dog også en masse håb og understreger vigtigheden af selvindsigt og viden om autisme. Robison er også god til at fortælle om alle de gode ting der er ved autismen - alt det som har givet ham et rigt liv.
Og så er han skarp i sin måde at opsætte det pudsige ved vores opfattelse af 'normal' adfærd. Adfærd som er anderledes og bliver kritiseret eller latterliggjort, når man er barn eller teenager bliver karakteriseret anderledes, når man er voksen. Så er nørdet viden værdsat.

Læs bøgerne! Både Look me in the eye og Be different kan fås på nettet og er alle pengene værd. Jeg er blevet klogere og glæder mig til, at Alfred bliver stor nok til selv at læse dem.

Og så er der jo en stor autisme-verden derude - masser af viden, blogs og indsigt. Her kan du f.eks. finde links til en lang liste af amerikanske blogs om autisme og hvordan det påvirker livet i en familie.