lørdag den 9. juli 2011

Lille kid i morfar og mormors have


Lille kid

Alfred og jeg var til frokost hos mormor og morfar - tartar, ja tak!
Bagefter sad vi og nød vejret i haven, og så var det at Alfred kom hen og hviskede til mormor.
"Der ligger noget levende med pels. Derovre!"
Og ganske rigtigt - hjorten som plejer at spise mormors roser har fået kid - i haven. Jamen, hvor smukt er det? Så må den vist godt spise videre, når den nu sådan er en moder.
Og som altid var besøget hos mormor og morfar incl. taxibon - nemlig at blive kørt hjem. Og Alfred var god til selv at sige, at nu ville han godt hjem.

Morfar kom også til vores redning i går, da vi var på tur til Rema i regnvejr i går. For Alfred var en tur bag skuret ved stationen for at tisse, men det var ikke kun vand som gjorde bukserne våde, så det var væmmeligt og han. Var lige ved at flippe. Men så ringede jeg sos til morfar, som kom og hentede os. Men mens jeg stod der og hjalp Alfred ud af de tisvåde bukser, så havde den fantastiske unge overskud til at fortælle en syret vittighed, som i den grad slog bunden ud af alt det våde.

To spejlæg sad på en gren og strikkede.
En hest kommer flyvende forbi.
Det var da mærkeligt, siger det ene spejlæg.
Næ, siger det anden - den har nok en rede i nærheden.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Vi bliver glade for hver en kommentar og hilsen - tak fordi du læser med!