torsdag den 7. juli 2011

Det, man siger, er man selv



Alfred havde sidste dag i Fritten i dag. Han ved ikke endnu, at han ret sikkert ikke skal derhen efter sommerferien. Når man er 6 år, er en sommerferie en evighed, og vi vil ikke sige noget til ham, før vi kan sige hvor han så skal hen.
Vi er ret sikre på, at han mentalt har overlevet dette skoleår, fordi han har været så glad for Fritten, og fordi de i så høj grad har set ham og ikke mindst holdt af ham. Han har følt sig hjemme.
Og så i dag - også sidste dag for hans super støttepædagog - fik han en fin bog, hvor man skal finde dyr; og han fik dette kort fyldt med søde ord og ønsket om en god sommer. Så får en mor sku tårer i øjnene, for det er altså sødt. Og de har været intet mindre end super!

Og sådan set har vi altid været heldige og har mødt mange dygtige, venlige og dejlige mennesker, som har hjulpet Alfred (og os). Børnehaven, som vi jo ikke har sluppet fordi August går der, var første sted efter diagnosen, hvor vi med den rigtige mavefornemmelse kunne aflevere Alfred og aldrig var i tvivl om, at han var i gode hænder. Fritten har haft det samme, og nu glæder vi os til trygt at kunne sende vores knægt i skole. For han er bare super! (Og han kunne naturligvis selv læse kortet...)

1 kommentar:

  1. hello Katherine, it's been so long since i've left a comment. I still v isit your blog and love your approach to autism...... :)) your boys are growing up!! I need to put an update on my blog. I've been way toooo busy :((..... oh well now time for a little break and from sunny malta I wish you and your family a wonderful summer xx

    SvarSlet

Vi bliver glade for hver en kommentar og hilsen - tak fordi du læser med!