tirsdag den 12. juli 2011

Armene HELT oppe!

Alfred har fået plads. På Skolen i Peder Vedels gade. Efter sommerferien.


Mikkel fik den helt fantastiske nyhed fra PPR i går, som lige ville "tjekke med os" om det var ok, at han fik plads i Peder Vedels gade. Ok? Det var det sted, vi aller helst ville have ham hen - styr på al den bedste autismepædagogik og så tæt på, at vi selv kan følge ham i skole.

Sidder du ned? spurgte Mikkel, da han ringede med nyheden. Og jo - jeg græd! For det har sgu været et lidt hårdt år for at sige det mildt. Hårdt for os, men ikke mindst hårdt for Alfred. Vi ser det lidt som om, han nu skal have sin rigtige første skoledag. Nu vil han opleve, hvordan det skal være at gå i skole. Forståeligt, sjovt og spændende! Hvor der undervises på hans måde, hvor han passer ind, hvor det ikke handler om at få tiden til at gå og træde vande.

Damen på PPR kunne ikke sige noget om, hvornår han kan starte. For der er ferie på skolen nu. Men det bliver efter sommerferien. De vil godt vide en masse om ham før han starter og sikkert også have et møde med os. Vi er med på det hele - bare sig til!

Jeg var i sommerhus med ungerne og havde besøg af mormor, da Mikkel ringede. Drengene kunne ikke helt forstå, hvorfor jeg græd, og det var ikke lige tiden til at fortælle Alfred om hans nye skole. Men det glæder vi os til. August kom med ekstra knus - det søde væsen. Men det føles som den største lettelse.

Nu er armene helt oppe - det nyttede at blive ved med at klage. Det nyttede at holde fast i de behov, som vi så tydeligt så ikke blev mødt. Det nyttede at blive ved med at klage, selvom lærerene gjorde deres bedste. Det nyttede at få søde Alfred beskrevet i alle ender og kanter - at sende ham afsted i skole med (vores) hjerte oppe i halsen - for vi gav det en chance! Men nu er lyset tændt og det ser ud til, at vi snart kan lægge trygt til kaj. Det nyttede!

8 kommentarer:

  1. Tillykke !! Nu sidder jeg squ i toget og græder lidt sammen med Jer :o)

    At kunne følge sit barn i skole til en skole der rumme ham og kan lære ham noget....- burde være en selvfølge, ikk'!

    SvarSlet
  2. FEDT! Hvor er det godt kæmpet. Husk nu at give hinanden en ordentlig krammer, klap og kage på, at I fandme gjorde det.

    SvarSlet
  3. Tillykke! Jeg bliver sgu helt rørt, og rigtig glad på jeres, og især Alfreds vegne. Nu kan Alfred endelig få den gode skolegang han fortjener, som tager hensyn til hans autisme, men samtidigt meget kvikke hovede.
    Husk nu at klap jer selv på skulderen, og sig til jer selv, at I er de bedste forældre Alfred kunne ønske sig, som med jeres hårde kamp har gjort det helt rigtige for Alfred.

    Nu må I nyde sommeren og resten af ferien, med meget lettede hjerter.

    Bedste sommer hilsner Rikke :)

    SvarSlet
  4. Den stille pige13 juli, 2011 20:21

    Også et STORT tillykke til jer herfra.

    Håber, at det bliver alt det I har drømt om. Og at Alfred kommer til at trives i sine nye omgivelser.

    Og at bo så tæt på sit barns skole - hold op, hvor må det være dejligt.

    SvarSlet
  5. Tak for de søde ord. Jeg kniber mig stadig i armen og glæder mig næsten allerede til ferien er forbi, så vi kan tage hul på næste kapitel. Men mest af alt er jeg glad - på Alfreds vegne (selvom han ikke ved det endnu).
    God sommer derude!
    Kh Kathrine

    SvarSlet
  6. Det glæder mig rigtigt meget på jeres vegne! Jeg håber, at I bliver glade for det nye skoletilbud og at jeres søn falder godt til!

    Godt nyt på en regnvejrsdag!

    SvarSlet
  7. Ja, jeg tuder også.
    Fedt og tillykke.
    Vores udfordringer med at nå til "verdens bedste skole" kender du jo. Hvor er jeg glad for at det lykkedes for jer.

    For 1 måned siden var jeg til møde med Sønnes sagsbehandler, der efter gennemgang af et "spørgeskema" udbrød " undskyld at jeg siger det, men han er jo en dårlig Asperger. Jeg blev SÅ glad. Det lyder helt sort, men accepten af at det man har sagt SÅ LÆNGE, det er bare så stort.
    HEld og lykke med skolestart. GLÆD jer, også som forældre, for specialskolerne kan noget helt særligt, som det beklageligvis kun er vores børn forundt. :-)

    SvarSlet

Vi bliver glade for hver en kommentar og hilsen - tak fordi du læser med!