lørdag den 2. juli 2011

17 cm pandekager

17 cm pandekager


August og jeg har en tradition. Vi laver bananpandekager i bedste New York stil efter Jamie Oliver opskrift. Og han er god til at hjælpe, ham August.
Opskriften er som følger (og sig endelig til, Jamie, hvis den skal tages af - jeg mener, sig endelig til!)
2 æg piskes med 1 tsk. sukker.
Bland med 2 dl. mel og 1/2 tsk. bagepulver - og gerne lidt kanel og kardemomme.
Tilsæt 2 dl. mælk og til sidst 3 modne, mosede bananer.
De bliver bedst (synes August og jeg) hvis man laver dem små - sådan cd-størrelse.

Nyd med jordbær i skiver eller syltetøj - og så kan dagen begynde!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Vi bliver glade for hver en kommentar og hilsen - tak fordi du læser med!