fredag den 17. juni 2011

Næsen i nakken

Jeg er ved at udvikle mig til en samler. Det har jeg nok alle dage været, men min nyeste samling består af øjeblikke. Små øjeblikke, som i det store billede måske ikke virker vigtige, men som i den grad er det, som minder er lavet af.
Jeg har indtil videre klistret fornemmelsen af at gå afsted om morgenen med Alfred i den ene hånd og August i den anden. Fornemmelsen af ikke at mangle nogen. Fornemmelsen af at vinke op til Mikkel i vinduet og lyden af ungernes søde stemmer, når de siger at far er så sød.
Forleden kom et nyt øjeblik til samlingen. Det øjeblik, hvor August halvt i søvne vendte sig mod mig, konstaterede at jeg stadig lå lige dér ved siden af ham som lovet og så smilende og veltilfreds vendte sig om, så jeg kunne begrave næsen i hans lysebrune drengenakke.




Location:Albaniensgade,København,Danmark

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Vi bliver glade for hver en kommentar og hilsen - tak fordi du læser med!