mandag den 20. juni 2011

38

Efter en weekend med lidt for meget på programmet, hvor vi trods alt prøvede at skrue ned og gøre det roligt og langsomt, så var det en svær mandag morgen for Alfred. Og det var svært for August. Han havde det meste af weekenden klaget "Hvorfor er der ingen, der vil lege med mig?". For selvom Mikkel og jeg jo godt vil lege med ham, så kan vi ikke gøre det hele tiden.
Lørdag var Alfred hos frisøren og det blev fint og han var dygtig og forklarede roligt frisøren, når klemmen hev for meget i håret.
Det er faktisk meget dejligt, sagde han også - og smuk - dét er han jo.
Bagefter fik han en hotdog på Trianglen, som han spiste mens en fuld mand lidt støjende og snøvlende forklarede os, at FCK er et købehold. Jeg måtte til sidst bede ham gå væk. Og det gjorde han heldigvis efter følgende svada "Hold kæft - du er smuk! Vil du se et billede af min datter?!"
Vi mødtes med Mikkel og August i Falkoner biograferne og så Kung Fu Panda 2 - som var god og lige i øjet. Og så var dagens program mere end fyldt ud og den stod på god gammel tid for resten.
Søndag skulle vi have været til klasseafslutning med Alfreds klasse. Men vi kunne fra morgenstunden se, at Alfreds dagsform ikke var til tur ud af huset og der var også regn i luften. Men kagen var bagt og August hungrede efter leg og selskab. Heldigvis kunne Thomas, Susanne og Sofus komme på besøg, og det hjalp på humøret.

Og så til titlen - 38. For henne i klassen er der et billede af en drage med tallene fra 0 til 100 på kroppen. August elsker at tælle, men vil gerne hae selskab. Alfred kom hen og jeg fik dem igang med at tælle på skift. Men så var der 38. Som August ikke ville sige. Og så kunne Alfred ikke komme videre. Og så var der slag og spark i luften. Klokken var ikke engang 8, og jeg måtte holde fast og bede August gå uden for rækkevidde af de vilde arme og ben.
"Hvorfor kunne du ikke bare sige 38?" havde jeg lyst til at spørge August, men sådan er det jo nogle gange.
Jeg fik dem fra hinanden. Fik August sendt afsted ud på gangen. Så Alfred kunne blive nogenlunde rolig og komme i gang med første skoledag i den sidste skoleuge. Og så kaldte Alfred på August. Trak ham hen til sig. Åh - ikke igen tænkte min alarmberedte hjerne. Men lige så hurtigt som han kan fare i flint, lige så hurtigt kommer solen frem igen.
"Farvel", sagde Alfred sødt og krammede August.
"Barbel", svarede den aller bedste og sødeste lillebror Alfred kunne ønske sig.



Og kære August - du er så ung og du forstår så meget. Alligevel er der så meget, jeg ikke kan forklare dig, for der er meget jeg ikke selv forstår. Jeg ved ikke, hvordan det er at have en storebror. Og slet ikke hvordan det er at have en storebror med Aspergers. Det ved du, så når du bliver større kan du fortælle mig, hvordan det er. Jeg ved bare, at det er min fornemste og vigtigste opgave at passe på dit og Alfreds forhold til hinanden.

Location:Albaniensgade,København,Danmark

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Vi bliver glade for hver en kommentar og hilsen - tak fordi du læser med!