onsdag den 13. april 2011

Weekend i Italien

For nogle dage siden henviste jeg til Kirstens blog (Mit liv med Aspergers), hvor hun havde historien "Velkommen til Holland". Den har jeg nu føjet til vores side, fordi den på en helt enkel måde forklarer, hvordan det er at have et barn der er anderledes. Du kan læse den her.
I historien beskrives det at skulle have et barn som at forberede sig på en rejse til Italien. Når man så får et 'anderledes' barn svarer det til at tro man skal til Italien, men at ankomme til Holland. Sådan kort fortalt. Bare læs historien.

I weekenden var Alfred var hos mormor og morfar. Så man kan sige at vi var en tur i Italien - altså som det kunne være, hvis og hvis... August og jeg var til koncert på biblioteket lørdag formiddag, på café og legeplads, gik tur, Mikkel ordnede lejlighed og søndag var vi til Selmas fødselsdag. Og selvom vi kunne mærke at vi var i et andet gear, og at det var dejligt - så kan vi heller ikke bilde os selv ind, at vi er i Italien, når vi hører til i Holland. Det var med en lidt underlig vemodig tristesse at jeg oplevede det meste. For jeg vil jo ikke undvære Alfred - og heller ikke hans handicap. For der er dejligt i Holland. Men vi var altså meget forberedte på den tur til Italien for mange år siden.

Klar til Disney Sjov (billedet skulle vi sende til Alfred, sagde August. "Så han ikke skal savne mig")

På Baresso efter koncerten. Vi skulle lige bytte udstyr, syntes August

Bjørn-bestiger



Vildglad is - nam!

Brunch på Madmanifesten

Fødselsdag hos yndligskusinen

2 kommentarer:

  1. I hører jo til både i Italien og i Holland. 2 børn, 2 individer, 2 historier. Det er ok at ånde lettet op når bissen er ude af døren - sådan er det for alle der har børn, ah, endelig ro! - man bliver helt vildt glad for at se dem igen. Hver gang. Du har bare lidt mere at jonglere med end de fleste. Den tilbagevendende sorg er den som vi med børn som ikke er som alle de andre må lære at leve med. Det betyder ikke at det ikke er godt, bare at det er anderledes.

    SvarSlet
  2. Jeg tror du har ret i at sorgen er noget vi må leve med. Alfred er ikke ked af at være Alfred. Og vi er på ingen måde kede af Alfred. Han er lige som han skal være. Lige som August er.
    Tak fordi du læser med.
    /Kathrine

    SvarSlet

Vi bliver glade for hver en kommentar og hilsen - tak fordi du læser med!