tirsdag den 26. april 2011

Den har stået på påske


Vi har været i sommerhus det meste af påsken. Med dejlige besøg af dejlige gæster i dejligt vejr. Og det har vi trængt til. Der er i den grad blevet hoppet og leget i trampolinen, som ikke er så afskyelig alligevel, når man pynter den med glade unger som ham her:

Vi havde fornøjelsen af at have faster Emilie til overnatning - det kunne drengene også li'!


Og så var Mikkel og jeg så heldige at kunne forsvinde en tur på hotel i storbyen, hvor vi legede turister og skønno hotel.

Nu triller hverdagen igen - det vil sige, vi mangler stadig August. Og min cykel. Den førstnævnte er hos mormor og morfar. Den sidstnævnte er blevet stjålet. Sidst benyttet på vej hjem fra Public House i tirsdags (hvor Hans fik stjålet sin iPhone). Godt det ikke var omvendt, så cyklen var hos mormor og morfar og August var stjålet. For jeg kan slet slet slet ikke undvære det vidunderlige menneske:

søndag den 17. april 2011

Der falder ord fra himlen

Jeg har lige opdaget


Der falder ord fra himlen. Fabelagtigt!

Sej søndag

Den stod på Nike Marathontest 3 for mig i dag. Ikke som løber, men jeg havde fornøjelsen af at være fotograf. Masser af fantastiske løbere. Der er især to på dette skud, som står mit hjerte nær...

onsdag den 13. april 2011

Weekend i Italien

For nogle dage siden henviste jeg til Kirstens blog (Mit liv med Aspergers), hvor hun havde historien "Velkommen til Holland". Den har jeg nu føjet til vores side, fordi den på en helt enkel måde forklarer, hvordan det er at have et barn der er anderledes. Du kan læse den her.
I historien beskrives det at skulle have et barn som at forberede sig på en rejse til Italien. Når man så får et 'anderledes' barn svarer det til at tro man skal til Italien, men at ankomme til Holland. Sådan kort fortalt. Bare læs historien.

I weekenden var Alfred var hos mormor og morfar. Så man kan sige at vi var en tur i Italien - altså som det kunne være, hvis og hvis... August og jeg var til koncert på biblioteket lørdag formiddag, på café og legeplads, gik tur, Mikkel ordnede lejlighed og søndag var vi til Selmas fødselsdag. Og selvom vi kunne mærke at vi var i et andet gear, og at det var dejligt - så kan vi heller ikke bilde os selv ind, at vi er i Italien, når vi hører til i Holland. Det var med en lidt underlig vemodig tristesse at jeg oplevede det meste. For jeg vil jo ikke undvære Alfred - og heller ikke hans handicap. For der er dejligt i Holland. Men vi var altså meget forberedte på den tur til Italien for mange år siden.

Klar til Disney Sjov (billedet skulle vi sende til Alfred, sagde August. "Så han ikke skal savne mig")

På Baresso efter koncerten. Vi skulle lige bytte udstyr, syntes August

Bjørn-bestiger



Vildglad is - nam!

Brunch på Madmanifesten

Fødselsdag hos yndligskusinen

tirsdag den 12. april 2011

Endelig noget sjov post


Men der var ingen afsender på. Kun 1-2-3-4-5-6 prikker. Hmmm...
Vi har også fået et for nogle dage siden. Der var også 6 prikker.

Mad i DIT fjæs

Inspireret af fantastiske Fie fra Flo's Diner har jeg købt sådan nogle fine tallerkener til drengene i Tiger.
Så må man godt lege lidt med maden, ik?

lørdag den 9. april 2011

Så for dén!

Først forstod jeg ikke hvorfor jeg fik en tillykke sms fra Birgitte, men så fandt jeg ud af det. Jeg har vundet her og skal nu skrive en hel masse mere fremover.
Og jeg havde egentlig haft en rigtig svær dag, hvor nærmest hele kroppen var væk og hovedet slet ikke kunne noget - andet end at tænke på alt det med Alfred og alt det vi ikke kan gøre noget ved. Men så har jeg skrevet den helt rigtige kommentar på det helt rigtige tidspunkt hos den helt fantastiske Julia Lahme, som jeg ikke kan have andet end kolo-enorme roser til. Og så skal jeg altså i Mette Holbæks kyndige og skarpe skrivekløer. Og det glæder jeg mig til på en lidt skræmt måde. Skræmt, men jeg gør det. For jeg vil jo gerne fortælle hvordan det også kan være at have et barn med et handicap, som man ikke lige ser, men som altså fylder og gør at der er meget, der har stået med småt på den dér Aj, skal vi ikke have et barn? kontrakt...
Men altså - der i går meget sen aften, så havdce jeg næsten brug for en kleenex mere, for jeg blev sku så glad! Nu er jeg klar til at lære alt hvad Mette har at byde på.
(Så for dén, nu har jeg skrevet det. Så hænger jeg på den...)

torsdag den 7. april 2011

Når der nu er kleenex på bordet

Altså - det kan lige så godt komme ud før som siden. Den seneste tid kunne sammenfattes til Worst Week Ever!
Prikken over i'et i den sidste tids dårlige nyheder og oplevelser må næsten være at jeg er blevet sagt op pr. 1. september. Det er jeg meget ked af, men der skal åbenbart spares, så det blev bl.a. mig.
Så selvom jeg har noget tid at løbe på er jeg nu officielt jobsøgende (igen), så hvis nogen kender nogen der har noget som nogen kunne bruge mig til, så er jeg lige her.

Endelig møde på Handicapcentret
Men selvom jeg er ked af det, overskygger det med afslag på afslag alligevel det meste. Vi har været til møde på Handicapcentret i dag på baggrund af skolens og frittens bekymringsskrivelser. Den søde socialrådgiver skulle vurdere om der skulle laves en såkaldt paragraf 50 undersøgelse om hvordan det er hjemme hos os. Det vurderede hun umiddelbart at der ikke var grund til. Men alt det med skolen står ppr for, så hun kunne desværre ikke gøre andet i den retning end at give os ret i at afslaget - og afslaget på afslaget aka det nye tilbud om plads i indskolingsklassen igen - ikke lyder rigtigt.
Jeg kunne sku ikke lade være med at græde - og det er bare ikke fedt til sådan et møde - men når der er kleenex på bordet er jeg nok ikke den eneste der har det sådan. Med mindre det er til næseblod. Det er sku synd for Alfred og for os, at alt det her skal fylde så meget, så vi ikke bare lidt mere kan lege almindelig familie og ikke bruge al vores vågne tid og den spildte nattesøvn på at spekulere, arrangere, argumentere, forklare, redegøre, beskrive, analysere, vurdere og alt det andet vi nu gør for at få hverdagen til at hænge sammen og for at få Alfred til at lande det bedst mulige sted. Det fortjener han sku! Sådan en sød og dejlig dreng! (Og så tuder jeg altså lidt igen...) for han er så fantastisk - lige som han er. Med aspergeres, adhd, tics, tacs, særinteresser og hele kugledynen. Og jeg ønsker bare så meget, at han kan få lov til at være som han er og få den rette støtte til at udvikle sig, som han er. For han er helt perfekt som vores elskede Alfred.

mandag den 4. april 2011

Jeg elsker Holland

Jeg har ikke selv så mange ord i dag. Derfor vil jeg invitere alle over til Kirsten på Mit liv med aspergers, hvor I kan læse en fortælling om, hvordan det er at få et barn med autisme.
Historien hedder Velkommen til Holland - og er lidt af en klassiker i autismekredse. Og jeg kan med sikkerhed sige, at jeg elsker Holland.