lørdag den 12. marts 2011

Vores klage

Her har været lidt stille, men vi har det godt. Nyder at Alfred har det bare en lille bitte smule bedre. Suger det til os. Nyder August og hans sprudlende humør og kærlige væsen. Og så har vi skrevet noget vigtigt. Klagen over skoleafslaget.
Nogle tekster er nemmere at få skrevet end andre. Kærestebreve er ret sjove at skrive. Vitser. Men sådan en klage, hvor man i den grad skal have de sorteste mest negative briller på - det er altså ikke nemt. Men nu er den skrevet - og vi er ret tilfredse med den. Så håber vi bare der sker noget ved det. Skolen og fritidshjemmet har skreveet bekymringsskrivelser, som er sendt til de sociale myndigheder. Nu er det så spændende om vi hører noget. Hvor dårligt det skal være, før der sker noget... Fortsættelse følger.

Men her er vores klage. Vi har valgt at dele den, fordi den dels viser, hvordan det er for Alfred at gå i skole, og dels kan være en inspiration for andre, som skal skrive noget lignende.
Kommentarer modtages gerne - og en plads på en specialskole... jo tak!
Klage over specialskoleansøgning


Vi vil gerne klage over afgørelsen d. 16. februar. Vi er dybt uenige i afgørelsen og begrundelsen. Vi vil gerne appelere til, at den genovervejes for Alfreds og vores families skyld.






Alfred mistrives i skolen. Han bliver slidt af de mange skift og den uoverskuelige dagligdag. Han kalder skolen for noget "lort" på daglig basis. Han slår jævnligt sin lærer og giver konsekvent udtryk for at han ikke kan lide skolen. Det er ikke trivsel! Det er ikke en dreng som "trives og er glad for sin skole og sit fritidshjem".






Som det fremgik af beskrivelserne i forbindelse med ansøgning, fremhævede fritidshjemmet at de "er bekymret, om vores tilbud er det rette for Alfred!"


I den pædagogisk psykologisk vurdering hed det at "...Alfred har behov for langt mere strukturerede rammer og støtte, end hvad man kan imødekomme i skolen", og han blev beskrevet som "...en dreng med et massivt behov for specialpædagogisk støtte."


Fra Handicapcentret lød vurderingen: "... (Alfred) er en udsat dreng i skoleregi og som vurderes at have særlige behov i forhold til sin skoletid".


Det er ikke trivsel! Det er ikke at være glad for sin skole.






Almenmiljøet kan ganske vidst udvikle Alfreds sociale og kognitive kompetencer, men almenmiljøet kan ikke give ham den meget nødvendige struktur og støtte han har brug for for at kunne indgå bare minimalt sammen med almindelige børn. Han har slet ikke overskud til de andre børn.


For Alfred er et frikvarter et kaos og skiftet til fritidshjemmet - til trods for at de bare skal gå max. 300 m. - uoverskueligt og meget trættende. Han er udkørt, når vi henter ham om eftermiddagen og har ofte en meget kort lunte i forhold til sin lillebror, der også lider under at Alfred i den grad mistrives i skolen.


Som det også er blevet beskrevet, har Alfred været udredt på Bispebjerg for mistanke om ADHD, og medsendt er erklæringen, hvor det også understreges, at Alfred har behov for massiv støtte. Diagnosen F90.0 samt en F95.1 kroniske eller vokale tics er for os igen en understregning af, at Alfred har brug for mere støtte end han kan få i et almindeligt skoletilbud.






Alfred har brug for at være sammen med børn der er lige som han selv. I hans nuværende rammer ser han ikke sig selv som en del af gruppen - og de andre børn har ikke som sådan værdi for ham. Han har behov for at lære, hvordan det er at være Alfred. Formanden for Aspergerforeningen, Aage Sinbæk, har formuleret behovet i en klumme i Landsforeningen Autismes medlemsblad.


"En uddannelse uden undervisning i at leve et autistisk liv og mestre dets udfordringer vil gøre vores autistiske børn til personlige analfabeter. Det er ikke nok at de lærer det samme som andre. De skal også lære at være sig selv."


Med den rigtige støtte nu - tidligt i hans liv - er hans muligheder for udvikling så meget større. Måske vil han på sigt kunne rumme andre børn og inkluderes. Men det er skudt alt for langt over målet på nuværende tidspunkt. Ved at lade ham blive i det nuværende tilbud oplever han udover dagligt kaos også en hverdag, som ikke giver mening for ham og i værste fald vil det få ham ind på et spor, hvor han vil afvise at gå i skole i det hele taget. De udfordringer Alfred har på grund af dels hans dobbelt Asperges-ADHD diagnose og dels en meget høj IK er så omsiggribende, at de ikke kan rummes i et almindeligt skoletilbud. Det kræver specialundervisning i et målrettet, enkelttilpasset dagtilbud, som giver ham den ramme han så desperat har brug for. Som det er nu er skolen opbevaring. Det er ikke i orden. Det er ikke trivsel!


Som forældre føler vi os prisgivet, da vi ikke har andre reelle alternativer i forhold til hans skolegang. Det smerter hver dag at sende en dreng afsted til noget han ikke kan lide og som vi ved ikke er det rigtige for ham. Det er ikke trivsel - hverken for Alfred eller os!


Vi er ikke alene med vores bekymring for Alfreds trivsel. Vedlagt er også bekymringsskrivelse fra dels hans klasselær er og dels fra fritidshjemmet.
Og så var det med venlig hilsen og alt det der...
.

5 kommentarer:

  1. Åh, det gør mig rasende og giver mig tårer i øjnene! Hvis der er noget, jeg kan hjælpe med for at sprede budskabet, skrive under på noget, blogge om noget, ringe til nogen...sig til.

    SvarSlet
  2. al mulig held og lykke herfra. Mon ikke I bliver hørt nu - det er en god klage, jeg synes at det er tydeligt at den er skrevet ud fra Alfreds egen følelse og oplevelse af sin nuværende skolegang. Det er godt.

    SvarSlet
  3. Jeg håber i får noget ud af klagen, det er så frustrerende at skulle kæmpe mod systemet, som ikke kan/vil se at det de byder ikke er godt for barnet.

    Bliv ved at kæmpe, selv om det er hårdt.

    SvarSlet
  4. Tak for jeres opmuntrende ord - det varmer meget!
    Vi holder fast og håber at der snart sker noget.
    Om ikke andet så er det vel tydeligt hvor dårligt et system fungerer, hvis der ikke reageres på bekymringsskrivelser fra både skole og fritidshjem... Hvor slemt skal det så stå til, før børn får hjælp?
    Mange hilsner Kathrine

    SvarSlet
  5. Jeg krydser fingre. Det er en meget velformuleret klage, og hvis de vælger at se bort fra beskrivelserne fra skole og fritidshjem, så står det virkelig galt til.

    Janni

    SvarSlet

Vi bliver glade for hver en kommentar og hilsen - tak fordi du læser med!