tirsdag den 15. marts 2011

Jeg har ingen venner...

Og da August ikke var hjemme, havde jeg lidt ekstra tid med Alfred i går. Og det er tiltrængt. For skolen snakker vi meget nødigt om. Men der blev lavet hemmelige lektier, hvor han skulle tegne sig selv i skolen og sig selv med sine venner. Det ville han ikke - i stedet skrev han: "Jeg har ingen venner". Og det står jo i skærende kontrast til hvad man almindeligvis ønsker for sit barn, som lige er startet i skole. Men da jeg spurgte ham, hvordan han havde det med ikke at have venner svarede han med et smil: Jeg er glad!
Og så tegnede han sig selv - med et smil på læben, og jeg måtte skrive under tegningen, at han var glad for ikke at have venner, for når han havde venner irriterede det ham at mange gerne ville være venner med ham. "Jeg er glad for bare at være mig selv." sagde han.

De vil gerne
Og helt ærligt - det er i orden med mig. Jeg er glad for, at han har det godt med at være Alfred. For det er altså ikke nemt med alle de kasser han skal presses i - alle de sure æbler han skal spise hver dag. For det ville gøre meget mere ondt (på mig) hvis han var ked af ikke at have venner.
Senere kunne jeg i hans kontaktbog læse, at han havde været med til fangeleg i dag - og havde været den der skulle fange de andre. Efterfølgende havde flere børn gerne ville lege med ham i frikvarteret. Han havde sagt ja, men var senere bakket ud. En dreng fra klassen har også spurgt om de skal lege, så det er vi ved at finde ud af - og der er en legegruppe vi vil prøve at deltage i. Stille og roligt på Alfreds præmisser. Så det er jo ikke fordi de andre børn ikke vil være venner med Alfred - han vil ikke være venner med dem. Måske fordi han ikke forstår, hvad de vil.

Snydekoder
Et eksempel på hvordan han misforstår - eller bliver misforstået oplevede jeg, da jeg hentede ham på Fritten i går, hvor det havde været Nintendo dag. Han gik hen til en dreng, som kender nogle 'snyde-koder' til et spil og spurgte angiveligt til koden. Men drengen (den bandit!) svarede slet ikke. Alfred kom over til mig - og jeg kunne se på hans bævende underlæbe, at han var ked af det. Jeg spurgte om drengen ikke havde svaret. Alfred nikkede og mumlede "det er også snyd med de snyde-koder"... og jeg sagde, at det var fint, som han havde spurgt drengen - og at nogle gange svarer andre ikke - selvom man spørger pænt. Alfred blev vred - på mig. Og ville ikke snakke mere om det. Så jeg måtte lukke den der. Men det er alle de små ting, der i glimt viser mig hans udfordringer.

Fordelen ved at fortrænge
Men lige så hurtigt han bliver vred og ked af det - lige så hurtigt fortrænger han det. Så var han glad - for vi skulle i AmagerCentret - og på Riccos og der var udsigt til både ny Ninjargo - og kage. Så han hoppede glad afsted. Og holdt min hånd.
Og jeg holder fast - for jeg fortrænger ikke som Alfred. Jeg husker det hele, så jeg kan gøre noget ved det. Så han ikke skal spise sure æbler så tit og fortrænge så meget.

"Det er bare den bedste dag i mit liv!"

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Vi bliver glade for hver en kommentar og hilsen - tak fordi du læser med!