mandag den 14. februar 2011

Vi venter stadig...

... på om Alfred skal på specialskole efter sommerferien. Og vi krydser alt hvad vi kan og glædes i mellemtiden over at han en enkelt gang har sagt at det da var ret ok ovre i skolen. Der er kommet mere fokus på strukturen og hvilke krav der kan stilles til ham. Og hans klasselærer skriver dagligt i kontaktbogen om hans dag, så vi har lidt mere at tale med ham om. Det er ikke altid lige opløftende læsning, men vi er meget glade for hendes indsats. Han slår desværre stadig meget derovre, hvilket vi ser som udtryk for at han føler sig presset. Sådan er det herhjemme, når han slår.
Men nu har vi vinterferie - sådan lidt på skift - med ungerne. Sådan er det. Og pludselig er det forår og al denne vinter- og ventetid vil være smeltet væk. Ik?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Vi bliver glade for hver en kommentar og hilsen - tak fordi du læser med!