tirsdag den 28. december 2010

Psst - vi er her endnu

Vi er her stadig. Der er ikke sket nogen katastrofer. Tværtimod. Vi har det godt. Paris og juleaften. Og så glemmer jeg at blogge, for så nyder vi bare at det går godt.
Jeg vender tilbage i det nye år, som jeg satser stærkt på vil bringe en hel masse gode ting med sig.

onsdag den 15. december 2010

I låååve Flo's Diner

Foto: Flo's Diner

Her hjemme hos os, er det Mikkel, som laver mad. (Tak, svigermor for den gode, gode børnelærdom!) Men jeg kan godt lide at lave godter - især ved juletid. Og så er jeg blevet helt vild med Fies blog, Flo's Diner, hvor hun under mottoet - spise uden krise - øser så gavmildt ud af sine opskrifter.
Så smut nu over og besøg Flo - hun er go'!
www.flosdiner.dk

(Og jeg kan afsløre at jeg allerede har afprøvet hendes dadelkonfekt - og det er altså bare mums filibaba! "De er meget gode!" lød dommen fra August.)

En lang snak med stille ord

Alfred er en følsom sjæl med en ganske særlig hjerne. Det gør at vi fra tid til anden kan have meget dybe samtaler - som opløses lige så hurtigt som de er opstået. Hans favorit for tiden er at have 'en lang snak med stille ord' som han kalder det. Helst lige før sovetid.
Så snakker vi lidt om skolen, om hvordan han har det, om hvordan min hjerne er anderledes end hans.
Forleden forklarede jeg ham, at selvom vores hjerner var forskellige - og jeg derfor blev nødt til at spørge ham ekstra meget om, hvordan han tænker og oplever ting - så var vores hjerter ens. Jeg sagde, at jeg godt vidste det var svært for ham i skolen, men at vi var ved at finde en anden skole til ham. Jeg sagde, at vi synes han klarer det meget flot, selvom det er svært - at han er en ganske særlig dreng og at han bor i mit hjerte.
"Ja", svarede han - "du klarer det også godt, mor".
Og så er det at jeg får energi til ca. 1.000 skrigeture, knytnæver og 'dumme mor'. For i disse særlige stunder, under en lang snak med stille ord, så er vi så tæt forbundet - Alfred og jeg. Og så ved jeg, at vi kan klare det hele.

mandag den 13. december 2010

Det var nok det nissen mente

Drengene går hårdt til den for tiden, og især August er frustreret og trænger i den grad til juleferie. I weekenden gik bølgerne højt, men der var også tid til at se Horton og støvfolket Hvem, som nisserne havde lagt i postkassen, da vi kom (meget trætte) hjem fredag. Jeg havde været hjemme et par dage med feber, og Mikkel skulle til julefrokost, så nissens gave var lige i øjet.
 
De kunne begge godt lide filmen, men især Alfred. Vi snakkede i går lidt om hvad den handlede om - noget med at stå fast på det man tror på. Noget med at blive venner. Og så siger den dejlige dreng:
"August og mig - vi skændes jo en del. Måske var det det nissen ville - så kan vi lære hvordan man bliver venner..."
 
Og tjø... det var ikke lige det jeg som nissens forlængede arm havde tænkt. Men jeg er virkelig glad for, at det var hvad Alfred tænkte.

mandag den 6. december 2010

Fra hårreklame til feberramt fætter

Søndag aften med sving i lokkerne...

Mandag formiddag med blussende feber

Så kom Alfred heldigvis hjem...

Og det hjalp altså lidt...
Ja, August er blevet syg. Varm og feberramt. Sådan med hoste og stilhed. Nu sover han endelig. Lille pus.
Vi har haft besøg af faster Anne i dag og Alfred har været på Bispebjerg som del af hans ADHD udregning. Alt er gået fint.

søndag den 5. december 2010

Mikkel, modellervoks og mini-mandfolkene


Mikkel og drengene var i sommerhus i weekenden, mens jeg var hos Mettah på Fyn. De hyggede sig med sne og ikke mindst modellervoks. Og tænk - nisserne var taget med og kom med Fragglerne på dvd. Ikke dårligt!

fredag den 3. december 2010

Med et barns øjne

foto: Alfred Felland Gunnløgsson
Alfred og jeg var på en misson her til formiddag efter vi havde afleveret August. Vi skulle købe cupcakes, som jeg kunne tage med til Mettah her i weekenden. Men det blev til lidt af en tur, for vi var forbi Lagkagehuset, gik til Agnes Cupcakes, ned ad Købmagergade, op i Rundetårn, ind i en hælebar og så i hælene (hø-hø) på Livgarden hele vejen til Storkespringvandet og så bussen hjem fra Christiansborg. Så var det også godt at komme hjem igen, (Så jeg kunne arbejde.)
Vi havde egentlig kun Agnes på planen, men nogle gange så er Alfred fleksibel og kan flere ting. Og når barnet gerne vil i Rundetårn (som også er mit yndlingstårn i hele den smukke by), så skal vi da helt derop.

Børnehavetid


Vi var til julefest i børnehaven i går - med juledekoration, æbleskiver, julemand og hele molevitten. Meget hyggeligt. For det er sådan en dejlig børnehave, hvor man kan mærke hvor stor en forskel dygtige engagerede pædagoger kan gøre. Der er en tydelighed og en ro i Røde Møllegård, som vi ikke har oplevet andre steder. Der lugter bare 'rigtigt' derovre.
Collagen er lavet med billeder fra en novemberdag i børnehaven, hvor en kok var på besøg og tilberedte en sildehaj på legepladsen. Det gjorde stort indtryk på August.

torsdag den 2. december 2010

Nej, jeg har ikke fået en iPhone

... men man skulle næsten tro at billedet var taget med en iPhone med smart app. Men det er vaske ægte 70'er foto incl. baby i frotté, mor og far i matchende skjorter og (den helt vidunderlige!) brune fløjlssofa.

Jeg var nemlig ude og spise frokost med min søde faster Anne i går, og hun gav mig billedet, som Mikkel så scannede ind. Længe leve teknologien for den giver ekstra liv til fortidens minder - og stemningen er ikke til at tage fejl af.

onsdag den 1. december 2010

Hjertet klippes med en saks


Det var faktisk så hyggeligt at sidde der i køkkenet med kaffen og se drengene klippe i papir. Sådan bare fordi - og især bare sådan fordi det ellers ikke er noget Alfred har haft mod på. Nej tak, plejede han at sige. Men nu har han mod på det - og klipper gerne selv. Og han klipper efter ting jeg tegner. Og ret så vigtigt bliver han ikke sur eller ked af, hvis han klipper uden for stregen. Det er virkelig(!) store sager. Han klippede endda et hjerte ud jeg havde tegnet, og ville selv farve det rødt bagefter. Og så gav han det til mig. Sådan en god dreng!
August er god med en saks og klipper gerne. Og så insisterer han på at jeg skal hænge samtlige små dimser op, han har klippet ud...