mandag den 1. november 2010

Piraten

Alfred og jeg har fridag i dag, dels fordi jeg var på arbejde hele dagen i går til det fantastiske Marathon Start Op - og dels fordi Alfred skulle have fjernes stingene.
Og det gik bare så godt! Den meget søde læge (Kristoffer) var super god til Alfred og det gik fint med at få stingene ud. Den dygtige dreng blev belønnet med en tur på Riccos incl. saft og kage. Han er altså godt selskab!
Nu står den på god gammel tid (og når Mikkel kommer hjem skal jeg både til massage og frisøren). Sådan en mandag har man alt for sjældent! Men uh - vi nyder det!

2 kommentarer:

  1. Hej !

    Det kan godt være at det bare er fordi at jeg ikke er så god til at følge med...men hvordan er det nu lige?

    Går Alfred i skole eller har I taget ham ud ind til I får et andet tilbud? Har I ham hjemme (mit eget skrækscenarie for problemer med skoler i fremtiden)? Hvordan er det med skolesituationen - det er vist nu at der skal søges, er det ikke?

    Mange hilsner x@mor

    SvarSlet
  2. Hej x@mor
    Alfred går i skole hver dag. Pt. 'på prøve' i en af de almindelige 0. klasser. Der er ikke støtte, for den er knyttet til hans plads i i-klassen (specialklassen), som han stadig er indskrevet i. Han har 8 timers støtte om ugen i fritten (og hun er fantastisk, selvom 8 timer ikke forslår).
    Vi skal snart til møde med skolen med henblik på at få ham skrevet op til en af specialskolerne - og så er næste punkt at få noget støtte til hans tid i den almindelige klasse.
    Tak fordi du læser med :)
    Kh Kathrine

    SvarSlet

Vi bliver glade for hver en kommentar og hilsen - tak fordi du læser med!