tirsdag den 30. november 2010

Bonusmor?

"Du er min bonus, mor", sagde August forleden, da jeg puttede ham.

Jeg blev sku så glad - for det var vist en god ting at være en bonus. Men jeg vidste ikke, at man kunne være bonusmor når man selv har født barnet. Man lærer så længe man lever...

Et hjem med klaver


Veltilfredse, men trætte mandeben
 Vi bor i et hjem med klaver. Men i lang tid (det er vist snart år) har klaveret stået i hvad der snart skal blive en dagligstue - sådan på tværs midt i rummet. I går skete det endelig. Klaveret blev flyttet. Ikke af en svendende flyttemand Olsen, men af Mikkel og mig. Og det blev flyttet på plader fra stuen gennem gangen ud i køkkenet og ind i stuen her, hvor der nu skal være mere kontor-computer-agtigt - med musik til.
Det tog halvanden time og var lidt af en prøvelse. Men vi klarede det. Uden at blive uvenner eller få smadret fingre eller tæer (se selv på billedet!)
Jeg opførte en mindre jubeldans da det endelig kom på plads. Alfred syntes jeg var ret fjollet. Men klaveret er endelig kommet hjem. Nu skal det bare stemmes, så skal papa spille for de små!

torsdag den 25. november 2010

Give away hos Hverdagshjem

Og lige til noget helt andet end autisme og prøver og besvær. Jeg er nemlig ret vild med Hverdagshjem og så er der endda en Give away ovre hos Camille.

hverdagshjem: a pretty creative give away!:

2. halvleg - uden tvang

Alfred nåede ikke alle spørgsmålene ved gårsdagens WISC test, så psykologen kommer over i skolen og laver resten med ham i dag. Alfred synes hun er sød - det er et godt udgangspunkt for en god test.
Han var meget træt i går, men jeg synes han klarede det flot. Jeg var kun med til nogle af de sidste øvelser, hvor han bl.a. skulle lave figurer af klodser og fortælle hvad forskellige ord betød. Ord som tyv, kniv, paraply, modig og vinter. Tvang kendte han (heldigvis) ikke.

Tillykke faster Anne


Ja - det var altså i går, at min søde faster havde fødselsdag - og så optog jeg denne video - særligt til hende : )
Tillykke faster Anne!

onsdag den 24. november 2010

Det var også rart



Midt i al det her halløj med tests, undersøgelser og skriverier, så er det rart med en aften hjemme. Bare sådan helt almindeligt og ualmindeligt dejligt. Sådan hvor Mikkel fjoller med ungerne, de griner og jeg bare kan nyde det hele.


Kommunal kaffe

Jeg venter - i skrivende stund - på Alfred. Han er med psykologen til
WISC test. Jeg drikker kommunal kaffe og betragter udsigten fra 6.
sal. Fra de gamle tårne til de nye giganter i Ørestad. Og jeg tænker
at det nok skal gå, når vi kommer op og kan se pejlemærkerne. Nede fra
jorden kan man kun se op.

tirsdag den 23. november 2010

Wisc wasc?

Det hele står stadig stille på en måde, men vi nærmer os en bevægelse. Den største udfordring er at det hele tager så lang tid. Og vi synes vi er ude i god tid. Men det tager tid. Kostbar børne-tid.
Vi er ved at få skrevet en indstilling til specialskole for Alfred, og han skal i den forbindelse have foretaget en såkaldt WISC test, som er en kognitiv test. Vi vil gøre hvad som helst for at få den bedste indstilling, så det står klart at det han har brug for er en heldagsskole med særligt fokus på autisme. Alt andet vil bare ikke være helt godt nok, som vi ser det. Så der skal skrives og beskrives og testes og så ellers bare håbes for alle pengene. Og hvis vi er heldige. HVIS... så kan han få plads efter sommerferien. Ellers kan vi naturligvis klage(!!?) Og så ellers søge igen. Og vente endnu et kostbart år. Hvor Alfred så skal hvad? Blive i klassen som han går i nu (men altid omtaler negativt)...
Og vi tænker mest - hvad blev der af alle de fine ord om tidlig indsats? At se på barnets behov?
Som det så flot hedder i den Nationale Autismeplan:
Kommunen skal vedligeholde og udbygge en organisation, som, når der rejses mistanke om ASF hos børn, kan foretage primær udredning, udviklingsvurdering, diagnostiske overvejelser og henvise til specialistundersøgelse ved bestyrket mistanke. En sådan kommunal organisering kan formentlig bedst foregå i et specialteam i PPR eller en tilsvarende kommunal institution. Ventetiden bør være højest tre måneder. I en evt. ventetid til specialistundersøgelse bør der iværksættes foreløbig pædagogisk behandling og forældrerådgivning.
Der bør være let adgang til telefonisk konsulentbistand hos specialister i børne- og ungdomspsykiatriske afdelinger og ligestillede afdelinger for voksne vedr. udrednings- og diagnosticeringsspørgsmål. Ligeledes adgang til specialiseret pædagogisk-psykologisk rådgivning hos kommunen.
Københavns Kommune har også lavet en autismeplan. Her hedder det bl.a.:

At tage udgangspunkt i den enkeltes forudsætninger betyder, at kommunen må råde over en vifte af tilbud, således at barnet kan inkluderes dér hvor dets udvikling bedst tilgodeses. Således vil nogle børn kunne udvikle sig bedst med ressourcer tildelt i relation til det almindelige skolemiljø (som enkeltintegreret). Andre børn har behov for et mere beskyttet og specialiseret tilbud for at deres faglige, sociale og personlige udvikling tilgodeses (specialklasser på almindelige skoler/basisgrupper i daginstitutioner eller specialinstitutioner og specialskoler). Succesfuld inklusion er en ret det enkelte barn har til at være en del af et fagligt og socialt fællesskab.
Og det er så fint med gode hensigter. Men det handler også om penge og pladser. Og om hvem det har mest behov... Men vi har altså ret meget behov. Sikkert ikke mest. Men stadig meget.
Så - vi har begyndt vores tilløb. Men vi ved ikke hvor langt det bliver.
I morgen skal jeg med Alfred til WISC test hos PPR. Som er noget med nogle spørgsmål, puslespil, labyrinter, matematik, og sådan...

tirsdag den 16. november 2010

Jeg tager tilløb

Vi var til møde med hele banden i fredags. PPR, skoleleder, klasselærer, støttepædagog og frit-leder. Og vi har ventet så længe på det møde. Men der kom ikke som sådan noget ud af det. Så jeg ved ikke lige hvordan jeg skal skrive om det. Ikke endnu. Men det kommer nok. For tiden prøver vi bare at gøre det så godt som muligt for Alfred, når han nu ikke kan være et sted der er helt godt for ham. Men det er sku svært. At sende sit barn afsted til noget man godt ved, han har svært ved og især til noget han bare ikke vil. Pyh - med hjertet i halsen og 'hav en god dag!'. Det er hårdt at se Alfred blive strukket(?) som en elastik. Og han kan strækkes langt, men vi er bange for at han har nået sit max. Og vi er bange for om han knækker - eller om elastikken mister sin nødvendige smidighed, som er så skrøbelig.
Nu fik jeg skrevet noget alligevel, og det fylder også det meste af både mit og Mikkels hoved. Vi vil forsøge at få lidt nyt fyld i aften, hvor vi skal til Grant Lee Phillips koncert.

torsdag den 11. november 2010

Du behøver ikke engang kunne tegne!

Som det kommer til at fremgå af det følgende behøver man ikke engang at kunne tegne for at kunne lave nogle meget velfungerende dagsskemaer. Her er nemlig de autentiske skemaer fra vores efterårsferie, som gik over al forventning med to rødder i sommerhuset og for det meste bare en enkelt voksen.
Jeg startede med at lave en meget enkel skabelon med firkanter i, som jeg så tegnede i med drengene hver morgen. Nogle dage satte vi kryds, når en aktivitet var overstået. Andre dage ikke. Det er egentlig mest for at vise, at selvom Boardmaker er et fantastisk program, som vi også er meget glade for, så er et stykke papir og en kuglepen også ganske fremragende. Og - som det kan ses - behøver man ikke engang at kunne tegne. Børnene forstår hvad det betyder, når man laver skemaet sammen med dem. Større børn kan man skrive til i stedet. Og det er heller ikke alle elementer af en dag der skal med i skemaet. Det afhænger af børnenes behov for tydelighed. (F.eks. var jeg altså i bad mere end én gang i efterårsferien...)
Prøv det - det er også en god hjælp for børn uden for autismespektraet, skulle jeg hilse og sige fra August.











Jeg har alle billederne som .pdf filer og jeg sender dem gerne til inspiration. Det samme gælder skemaet med firkanter. Skriv til kathrinefg@gmail.com.

En tur på Volden




Reflektion af Familie Felland Gunnløgsson
Der var nu magisk på Volden og Christiania i søndags. Ret så magisk...

onsdag den 10. november 2010

Høflighed eller?

Følgende er sandfærdige ordvekslinger i det amagerkanske hjem.

(Ved middagsbordet)
August: Lav' lort!
Mikkel: Hvad skal det betyde?
August: Jeg skal lave lort!
Kathrine: August, en pæn måde at sige det på er...
August: Må jeg be' om at lave lort?

(Efter aftensmaden)
Mikkel: Alfred, vi to kunne jo spille Nintendo?
Alfred: Nej - ikke dig far. Mor! Nej tak, men ellers tak.

Og det er jo rart med søde og høflige børn, som siger tak og den slags. Det kan vi altså godt lide. For så er det også rart for andre at være sammen med dem. Og det er jo vigtigt. Men der er altså også ret sjovt, når de er ved at lære den dér svære høflighed...

mandag den 8. november 2010

Zzzzzøndag

Efter turen langs Christiania faldt de altså i søvn. Meget sødt.

Alfred byggede i stedet 14 robotter, hvoraf to altså var levende træer, påpegede han.

Mikkel og August sov videre. Stadig meget sødt...

tirsdag den 2. november 2010

ALFRED 6 ÅR

Lidt om Alfreds aften også:

Her til eftermiddag hentede jeg en glad Alfred lidt tidligt i fritten, og vi gik hjem og klaskede en lagkage sammen. Bestillingen lød på, at den skulle være med kagecreme, syltetøj, kiwi, banan og jordbær, chokoladeglasur og kokosdrys. Dejligt med konkrete bestillinger.

Til aften kom mormor, morfar og gudfar Kristoffer til fødselsdagsmiddag.
Alfred havde bestilt sin yndlingsret: Stegt flæsk med persillesovs - Et ønske jeg som kok og flæske-elsker ikke havde svært ved at acceptere.

Desserten stod på førnævnte lagkage. Men først skulle lysene selvfølgelig pustes ud:


Dagen sluttede bedre, end den var begyndt, idet Alfred "fandt fred" med Nintendoen. Kristoffer var nemlig god til at styre Super Mario, og så kunne Alfred skyde og give uhyrerne og de store "boss'er" 'nogle på torsken' - det var gnisten, der tændte bålet i lys lue, og selvom der blev protesteret lidt, da den så til sidst måtte slukkes, så er den vist ok alligevel.


Tak for en dejlig dag, store dreng!

Nej til Nintendo - eller Alfreds morgenfødselsdag

Vi holdt fødselsdag for Alfred her til morgen. Nu er han 6 år.
Alfred 6 år
Det er ikke altid let at få gaver. Heller ikke når man har Aspergers, og nogle gange har svært ved at overskue situationer og forventninger. Jeg har lavet grundigt skema til ham for i dag - med morgenfødselsdagen, flødeboller i skolen, Pløkken og så hjem og blive fejret af familien. Han har glædet sig til i dag. Men vi tager den med ro og glæder os over vores store dejlige dreng.


Vi vidste godt, at Alfred ikke havde ønsket sig en Nintendo. Og reaktionen var nok som forventet. Jeg ved godt mange børn plager om spillemaskiner. Men sådan er det ikke med Alfred. Han siger nej til Nintendo... Så må vi bare vente og se. Heldigvis bliver han glad for så meget andet.

Og August - han er sådan en dejlig lille futte, som er glad på sin storebrors vegne og bare gerne vil være med. Han klarer udfordringerne mere end flot, den kære dreng.

mandag den 1. november 2010

Piraten

Alfred og jeg har fridag i dag, dels fordi jeg var på arbejde hele dagen i går til det fantastiske Marathon Start Op - og dels fordi Alfred skulle have fjernes stingene.
Og det gik bare så godt! Den meget søde læge (Kristoffer) var super god til Alfred og det gik fint med at få stingene ud. Den dygtige dreng blev belønnet med en tur på Riccos incl. saft og kage. Han er altså godt selskab!
Nu står den på god gammel tid (og når Mikkel kommer hjem skal jeg både til massage og frisøren). Sådan en mandag har man alt for sjældent! Men uh - vi nyder det!