tirsdag den 12. oktober 2010

Forever Fredo

- Mor - hvad er det nu du plejer at sige?
- At du er en god og kærlig dreng?
- Nej - det andet...
- At hvis jeg kunne vælge - mellem alle børn på hele jorden - så ville jeg vælge dig - og jeg ville vælge August. Og er det ikke bare heldigt, at det lige blev jer to, som er mine egne børn?
- Ja... Det var lige det, du skulle sige.

Fra tid til anden, så har Alfred og jeg sådan en lille snak. Og jeg siger gerne det samme igen og igen. For det er den rene og skære sandhed.

Han havde feber i går, da jeg hentede ham i fritten. Mikkel var hjemme med ham i dag, hvor August kom hjem fra mormor og morfar. Alfred havde det ikke meget bedre her til aften. Men han var heldigvis frisk nok til kram og kys. I morgen passer jeg ham. Så regner vi med, at det snart går over. Efterårsferien venter liiige om hjørnet.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Vi bliver glade for hver en kommentar og hilsen - tak fordi du læser med!