fredag den 29. oktober 2010

Oh la la

Nogle gange kan det bare være så godt at have noget at glæde sig til. Som f.eks. en tur til Paris i december. På hotel. Med champagne. Og julelys på Champs-Élysées. Og noget med kunst. Og god mad. Og kaffe. Og butikker. Og holde i hånden. Det er faktisk ret nemt at glæde sig til.
(Tak for den tidlige julegave og gavmilde pasning, kære bedsteforældre!)

tirsdag den 26. oktober 2010

Fem sting i panden eller mød vores Harry Potter



Så skete det - en alvorlig tur på skadestuen. Kort fortalt: Alfred faldt i Fritten i går, da Mikkel hentede ham. Alfred slog panden ned i trappen og fik en stor flænge i panden. Mikkel tog ham på skadestuen, hvor der kom forbinding på indtil de skulle komme igen om aftenen. Farfar og farmor var søde at låne os bilen, så de kom godt frem og tilbage. For ellers var der desværre ikke meget godt at skrive om den oplevelse. Andet end at Alfred heldigvis virkede til at have fortrængt det, da de kom hjem.
For det første skulle de vente længe (igen), men det værste havde været lægens manglende forståelse for Alfreds handicap og brug for forberedelse - eller i det mindste en forklaring på hvad der skulle ske. Alfred skreg - Så hjælp mig dog! om og om igen - Mikkel måtte dels holde ham og dels bede lægen stoppe, så han kunne berolige Alfred og forklare ham, hvad der skulle ske. Selv sygeplejesken som var med til at holde ham(!) havde tårer i øjnene. Mikkel gjorde flere gange opmærksom på at Alfred har Aspergers og derfor reagerer anderledes, men det blev overhørt.

Mikkel valgte at sende en klage, da han kom hjem. Det forstår jeg godt. Han var rystet i sin grundvold. Jeg kunne bare give et stort kram efter den tapre dreng havde fået vasket blodet ud af håret og var kommet i seng.

Indslag fra TV Syd om Asperger



Ingeborg har sendt mig et link til dette fine indslag om en dreng på 9 år med Aspergers Syndrom. Det vil jeg gerne dele. Tak til Ingeborg!

Efterårsferie i billeder

To dejlige bøllefrø fanget i tænksomme øjeblikke

Faret vild i nogle siv!

Dødt marsvin på stranden ved lavvande






Hvad gemmer den fyldte mundhule? Vindruer!

Udsigten over hestebakken

Mine vandringsmænd

Alfreds modellervokskunst

Jeg havde stort held med belønning - altså ikke sådan kontant. Men når der var god stemning, når der var kærlig leg og søde ord - så kunne der godt komme en lille chokolade flyvende. Altid til dem begge to.

Mænd & ild
Jeg var i sommerhus med drengene næsten hele ferien. Det var dejligt. Vi havde i sandhed god gammel tid. Men der var også tegnet skema for hver eneste dag. Det hjælper altså!

En på torsken!


Her er et af de mange smukke eksempler på, hvor dejligt drengene havde det sammen i ferien. Der blev leget, grinet og taget hensyn. Jeg kan se deres venskab blive stærkere og stærkere.

Det skal nok komme, men...

Ja - vi har haft efterårsferie. Og der skal nok komme billeder. Men vi har meget at se til. Alt for meget. Men det skal nok komme. Ik?

fredag den 15. oktober 2010

Links til autisme

Det kan være mere end almindelig svært at få overblik over hvilke instanser der ved noget om autisme. Men nogen ved noget. Og når jeg finder dem, så sætter jeg et link under Links.
Hvis jeg mangler nogen, så send mig endelig en mail på kathrinefg@gmail.com - så føjer jeg gerne flere links til listen.

torsdag den 14. oktober 2010

Sådan synger August i badet

 
August er en følsom kunstner, som midt i udførelsen af Lille Peter Edderkop ser at jeg har et lille sår på fingeren...

 
Og så er det jo altid vigtigt at synge om noget, der ligger ens hjerte nærmest. Som f.eks. slik.
Teksten er ca. som følger:
Jeg vil ha' bolcher og is og chokoladefrø'r
karameller og lakrids i mit spiserør.
Jeg vil ha' konfekt og snask
og tyggegummi og en sodavand og en is
Oh yeah!
(Tak til Røde Møllegård - den fantastiske børnehave, som har lært August den fantastiske sang!)

Ravnemor? Moi!?

For at blive lidt i sporet fra i går, så fik jeg følgende fortælling i børnehaven i morges.

Til rundkreds i går havde de snakket om at en af drengene var syg. Ikke noget alvorligt, men han var hjemme. De voksne havde sagt noget om, at det jo var godt at blive passet af sin mor eller far, hvis man var syg.

Så havde August sagt: Min mor passer ikke mig. Og jeg hoster hele tiden.

Tag den, sådan en torsdag...
Heldigvis ved jeg, at det ikke er så galt fat, som det måske lyder. Men han får ikke lov til at få så meget som en streg feber - så skal han sørme passes, skal han!

onsdag den 13. oktober 2010

Hvad de dog siger

August:
- Mor, du har fået en stønhedsplet. Det er fordi du er så støn!

Alfred:
- En ninja stjerne kan skære gennem mange ting. Den kan godt skære gennem porrer.

tirsdag den 12. oktober 2010

Forever Fredo

- Mor - hvad er det nu du plejer at sige?
- At du er en god og kærlig dreng?
- Nej - det andet...
- At hvis jeg kunne vælge - mellem alle børn på hele jorden - så ville jeg vælge dig - og jeg ville vælge August. Og er det ikke bare heldigt, at det lige blev jer to, som er mine egne børn?
- Ja... Det var lige det, du skulle sige.

Fra tid til anden, så har Alfred og jeg sådan en lille snak. Og jeg siger gerne det samme igen og igen. For det er den rene og skære sandhed.

Han havde feber i går, da jeg hentede ham i fritten. Mikkel var hjemme med ham i dag, hvor August kom hjem fra mormor og morfar. Alfred havde det ikke meget bedre her til aften. Men han var heldigvis frisk nok til kram og kys. I morgen passer jeg ham. Så regner vi med, at det snart går over. Efterårsferien venter liiige om hjørnet.

mandag den 11. oktober 2010

Zøndag i Zoo

Et udvalg af dagens dyr.
Klassisk Zoo foto


"Se August - der er Ricco!" fra Pingvinerne fra Madagascar

Vi var i Zoo i går. Og det var ikke helt så hyggeligt, som det måske ser ud på billederne. For jeg var i dårligt humør og der var en mio. mennesker som havde fået samme idé som os - at nyde en søndag i Zoo.
Vi havde endda en plan med hvilke dyr vi skulle se og det hele - men sådan er det nogle gange med planer. De holder ikke helt. Men vi kom hjem i et helt stykke. Eller det vil sige - mormor og morfar ringede og så nappede de en meget glad August med hjem til 3300.
Alfred kom hjem med Mikkel i ro og fred, så det gav en rigtig god afslutning på dagen alligevel.

Her til aften har Alfred haft feber og været helt træt og flad. Så Mikkel bliver nok hjemme med ham i morgen. Men vi har også hygget os med den store skoledreng, som leger med bogstaver og i den grad suger viden til sig.

lørdag den 9. oktober 2010

Fra bryllup til bådfart

Dagen startede med et giftermål mellem den noble ridder Alfred og elver-prinsessen August.

Bruden var en anelse tænksom...

Så hentede Mikkel og August farfar for at tage på tur. August elsker deres nye udsigt over byens tårne...

Oh at få en hindbærsnitte og så bare sidde med farfar og vente på kanalrundfarten. Dét er livet!



Ankeret i Nyhavn er besejret!

God legeplads ved Nikolaj Kirke!





Jeg er en statue, sagde August

Rundetårn - på vej op


Det er min by

Ja, ja papa - så får du et kys

Sur fjæs!

Glad fjæs!
 
Og så blev man altså træt. Og faldt i søvn. Dér på toppen af papa.

Og så en lur hos farfar på Baresso inden turen gik hjem igen.

 Og hvad lavede Alfred og jeg så, mens mændene var ude i byen? Vi var såmænd i biffen og se Grusomme mig. Den var god, og vi havde en hyggelig tur. Hele dagen var kortlagt med et tydeligt skema for hvad vi skulle og hvornår. Selvom det ikke var boardmaker, men et tegnet skema, så gav det ham en roligere dag. Men det kræver som altid ro og forberedelse.

fredag den 8. oktober 2010

Jeg leger

Ja, jeg leger lidt med bloggens udseende for tiden. Det er altså ret sjovt. Men indholdet er det samme. Ikke så sjovt for tiden, men mon ikke det ændrer sig...
Så - god weekend derude!

torsdag den 7. oktober 2010

Knejte & et kærligt brev

Vi fik et dejligt brev forleden fra Faster Emilie. Det var den kærligste hilsen vi længe har fået.
En kuvert fyldt med alle slags hjerter.


 August er en dejlig børnehavedreng. Det er en fornøjelse at følge ham derover og få en lille snak, mens jeg trækker cyklen.

Hjælpsom er han også - den lille knejt. Her holder han værktøj for papa, som skal sætte en robot-knage op på værelset. Den skal holde nattøjet.

Olympen


Ja, vi er altså ikke bekymrede for Alfreds faglige udvikling i al denne skole-kaos. Forståelsen er der, og så husker han jo helt fantastisk. F.eks. staver han til Olympen (med bare lidt hjælp). Og det bedste er, at han gerne vil.

Vi er kommet lidt længere frem i vores 'vej' mod en bedre skoleløsning for Alfred. Ikke sådan konkret, men så alligevel. For jeg var ude og drikke en kop kaffe med Anne i går, og så viser det sig at en af hendes veninder er socialrådgiver. Det ene med det andet - hun er på Handicapcentret, og Mikkel fik en snak med hende i dag. Det er så dejligt på den måde at blive hjulpet og ikke mindst hørt. Det er dog foruroligende, at vi igen og igen oplever, at det er vejen frem i systemet. Tilfældigheder, netværk og personlige kontakter. Ikke ligefrem betryggende...
Men - vi har dog fundet ud af, at vi hører under Handicapcentret. Det må gøre det bare lidt lettere, når vi fremover skal anskueliggøre Alfreds problemer.
Vi holder fast i at den bedste (og eneste) løsning for Alfred er en heldagsskole/specialskole som Frejaskolen og Skolen i Peder Vedelsgade. Hvad der så skal gøres indtil der kan blive plads til ham, skal vi finde ud af... Men inklusion er ikke løsningen for os. Dagligdagen i klassen er for uoverskuelig for Alfred og han får ikke den nødvendige sociale træning han har brug for,

Fokus fundet

Vi har fundet to mulige steder, hvor vi gerne vil have Alfred hen. Begge er specialskoler som tilbyder et heldagstilbud (så skole og fritidshjem hænger sammen). Den ene er Frejaskolen i Valby og den anden Skolen i Peter Vedels gade på Amager. Vi har besøgt begge steder - og mavefornemmelsen var der med det samme. De er ikke kun drøn skarpe når det gælder den nyeste autisme/aspergers pædagogik, de har også helt konkret undervisning i 'sociale fag', som jo netop er det Alfred har brug for. Al undervisning er tilrettelagt til den enkelte elev og alle klasseværelser består af tre rum, så der er mulighed for at blive skærmet. De bruger Boardmaker og stemningen var rar og imødekommende.
Der er dog et helt stort men. For det er ikke sådan lige at komme ind på en af skolerne. Men vi har sat hjulene igang, for det vil være det bedste for Alfred. Ellers tvivler vi på, at han vil få lært det han har brug for for at kunne klare sig selv og forstå den verden han er en del af.
Så nu skal der holdes møder og findes personer og skrives og snakkes og .... Men sagen er i vores optik ret klar. Alfred skal på specialskole - spørgsmålet er hvornår og ikke mindst hvad vi gør i mellemtiden, så hans meget vigtige børneliv ikke spildes på 'opbevaring' og pasning.

søndag den 3. oktober 2010

Her bor August

Endelig har August fået sit eget værelse - vi har knoklet, og nu er det klar. Heldigvis blev han glad og inviterede Alfred ind til leg. Men det bliver godt for August at have sit eget sted.
Alfred og August blev passet hos mormor og morfar denne weekend, og de har hygget sig. Vi har fået afløb for en masse af den sidste uges frustrationer - for det føles altså godt at lave noget. At ændre noget og få et godt resultat. Så den fornemmelse tager vi med til den nye uge. Forza! Og frem for alt - velkommen til dit eget værelse, søde elskede August...

Kom indenfor...
En dreng må have fod under eget bord - og plads til legetøj. Det store billede på tavlen er Mikkel som barn...
"Jeg vil have dyr på værelset", sagde August - og det fik han. Her på klædeskabet.
Søde Nalle havde fået natkjole på i dagens anledning. Nalle har farmor lavet til August, da han var helt lille.
Yndigt iscenesat med dejlige sager fra affär (sengelampe og stol og skrivebord, stol og gul dåse på tidl. billede)
Koncentreret leg
Og nu ligner det et ægte børneværelse - med legetøj over hele gulvet.

[Og det skal ikke være en boligreportage - men jeg vil altså godt anbefale alle at kigge forbi Leas fantastiske butik - affaer.dk. Tilmeld jer nyhedsbrevet, kom forbi butikken. Det er sådan nogle fantastiske ting og sager hun finder.]