tirsdag den 28. september 2010

Der har også været fest

Gøgl og glade dage
Jeg havde vist helt glemt at skrive, at vi også har været til sommerfest i Røde Møllegård (for snart længe siden - bemærk sandalerne).
Det var hyggeligt, ikke kun for August, men også for Alfred at være i velkendte rammer. Der var trylleri og gøgl, som der jo hører til, og når bare ungerne griner, så er alt jo godt!

mandag den 27. september 2010

Slidt Alfred

video

Her har jeg forsøgt at fange lidt af, hvordan Alfred havde det, da han kom hjem fra skole og fritidshjem. Jeg havde hentet ham kl. 15, fordi jeg var hjemme med August. Alfred var helt slidt, og filmen begynder efter han allerede har haft et sammenbrud over hvorvidt August måtte sige et eller andet ord eller ej (og som endte med at han gav August en på kassen og vi alle tudede)...

Sådan her er det meget ofte i øjeblikket - og det er endda ikke hvor han har et sammenbrud. For så kan jeg ikke nå at filme.

August har hoste

video

Man skulle næsten tro, at han er instrueret, men det er han altså ikke. Og der blev godt nok hostet i nat afsluttet med en febervarm morgen. Så jeg har forsøgt at arbejde hjemmefra i dag, men det er først her til aften, at der er kommet ro på.

Sidst i videoen synger August vores egen lille 'hente-sang'. Den plejer vi at synge for hinanden når jeg henter ham.

Flugten til Loppeland

Kristoffer og jeg var på et dejligt road trip i går til hele tre loppemarkeder. Det var en tiltrængt pause - og en meget hyggelig dag.
Vi fik gjort gode kup for meget få penge. Bl.a. købte Kristoffer en lækker blød lænestol til bare 75 kr., mens jeg måtte slippe 175 kr. for 6 spisestuestol. Det blev også til bogstavklodser til drengene og en masse andet godt.
Stoffers trofaste røde lyn - Rollaen - viste endnu en gang at det er utrolige mængder der kan proppes ind i sådan en bil, hvis man bare er tålmodig (og kan pakke den rigtigt). Ud over alle småtingene var der plads til den store lænestol, en læderpuf, de seks stole og et maleri. Og så lige en cykel bagpå.

Holla-holla for Stoffers Rolla!

søndag den 26. september 2010

Det skal nok komme

Jeg har forsøgt at tage tilløb, men det bliver ikke til så meget. For der er meget at skrive. Og det eneste ord der triller ind på lystavlen er undtagelsestilstand. Vi er i en slags undtagelsestilstand faktisk hele tiden. For vi skal finde vores familiemæssige ben i hele det skole-cirkus, som altså ikke lige er det letteste. Hverken for store eller små.
Vi har ingen erfaringer at trække på. Ingen 'voksne' som holder os i hånden og fortæller, hvad vi skal gøre. Og vi ved altså ikke helt, hvad vi skal gøre. Men noget skal gøres, og det gør vi. Men vi ved (sku) ikke om det er det rigtige for Alfred. Vi prøver.
Og jeg skal nok skrive mere konkret om det hele. For ellers glemmer vi det midt i alt det andet sker. For det hele går meget hurtigt for tiden.
Det eneste som er en god og tryg sikkerhed er familiens støtte og hjælp. Ellers brændte det hele sammen. Og det giver det nødvendige overskud, når enten den ene eller den anden bliver passet en dag eller to af søde, tålmodige og ikke mindst kærlige bedsteforældre, som rummer drengene med deres aktivitet og humør.


Så - i stedet for en masse om skolen har jeg kigget fotos igennem og fundet nogle af de manglende brikker fra de sidste dages stilhed på bloggen. Kronologien holder ikke. Datoen er forkert. Men ungerne - de er ægte nok og lige som de skal være...

lørdag den 25. september 2010

(Næsten) Fuldt hus fredag

Sofus lod sig ikke sådan at narre af farbror Mikkels trylletricks
Vi passede Sofus og Selma fra fredag til lørdag. August nød deres gode selskab - og vi nød de søde unger, som spiste, så Disney Sjov og puttede som små englebørn.

Alfred var hos farmor og farfar, og det gav en god ro. Sikkert også for Alfred. Det er ikke småting, der sker i øjeblikket, så en aften i rolige, trygge rammer gør underværker. Det er dejligt, at de er flyttet tættere på og gerne vil have børnene på besøg.
Vi hentede Alfred til frokost i dag efter Selma og Sofus var blevet hentet. August fik en lur og Alfred bød på smagsprøver på den lagkage han havde lavet sammen med farmor. Og den var go'!

Snart snart snart

Fototapetet er oppe - og gulvet er lagt (altså oven på det på billedet)
Det nærmer sig. Augusts nye værelse. Og jeg ved ikke hvem der glæder sig mest - August eller mig? For jeg glæder mig meget til at få lidt mere orden på lejligheden, som lidt lider af indretningsmæssig forstoppelse.
Men han glæder sig også, August. For så får han sit eget sted, Til sine egne ting. Bilerne. Bondegårdsdyrene, Bøgerne. Sengen. Og alt det andet, som hører til et drengeliv...

Feber-Fredo

Feber-Fredo

Friske-Fredo
Alfred var syg sidste weekend. Og han er ellers aldrig syg. Men det var han. Med feber. Og helt slatten krop. Og ingen appetit. Nul (som August ville sige).
Men han fik det heldigvis bedre i løbet af mandagen, hvor jeg var blevet i sommerhuset med ham.
Mormor passede August, så der var tid til patientpleje og hyggestund.
Men det var nu altså godt, at han blev frisk (og fræk) igen. Det andet var altså trist.

Cowboy hos lægen

Favorit-krikkerne i venteværelset

August var hos lægen i anledning af 3-års undersøgelsen. Og han klarede det til topkarakter (naturligvis). Ikke bare er han sund og rask, han klarede også undersøgelsen - med lytten til hjerte, lunger osv. helt roligt og gjorde som lægen sagde.
Og så de kolde facts - August er nu 97 cm høj og vejer 14,7 kg. Og så er han helt igennem fantastisk.

Tak til faster Anne

video

Drengene fik søde gaver af min faster Anne - og især Alfred blev meget begejstret for sin slimede klump...

tirsdag den 21. september 2010

Sandheder fra en løgner...

Få mere af Julia på julialahme.dk
I går var jeg til launchparty på den meget fine Royal Café på Amagertorv for denne helt fantastiske bog, som jeg slugte i weekenden, mens Alfred var syg med feber. (Han er nu rask igen).
Bogen er intet mindre end noget af det mest begavede jeg længe har læst og den sætter virkelig tanker igang. For hvilke løgne går jeg og fortæller? Fortæller mig selv og andre? Tør jeg sige sandheden - og hvad er sandheden?
Noget af det jeg godt kan lide ved bogen er at Julia tager sig selv (og læseren) seriøst. det er ikke Nynne one-liners og 'ih, hvor er jeg bare klodset hi-hi'. Det er voksenlivet på godt og ondt. De svære valg, som sku ikke er sjove.

Så - køb bogen (f.eks. her) læs den og tænk. Det gør jeg nu så det knager...

mandag den 13. september 2010

Mere om kugledynen

Kugledynen fra Protac, som vi har været så glade for blev nævnt i Aftenshowet i sidste uge.
Det er i øvrigt lidt "sjovt" at se hvor svært det kan være for en 10-årig med ADHD at være i fjernsynet uden at fjolle og køre rundt på sin stol - Det kender vi jo godt lidt herhjemme, bortset fra, at det sjældent er på TV. Det var i hvert fald sin helt egen charme.

Klik på linket herover, scroll lidt ned og vent lidt for at se indslaget...

søndag den 5. september 2010

Kugledyne - hvor har du været?

Vi har fået noget nyt i vores hjem, som har lavet nærmest mirakler. Alfred har nemlig fået en kæmpe og mega tung kugledyne. Den er god for en dreng som ham med uro i kroppen, for den gør et eller andet rigtigt - han sidder nemlig ikke bare stille, når han sidder i dynen (som her under Disney Sjov). Han falder også hurtigere i søvn og virker mere udhvilet om morgenen.
Han har også en pude til sin trip-trap stol og sidder også mere roligt på stolen.

Svedigt!


Nogle gange giver livet bare sved - ikke bare på panden, men på næsen, overlæben, kinden og panden.
Sådan så August ud fredag aften lidt i spisetid. Og vi nænnede altså ikke at vække ham. Trods Disney Sjov og flødebolle tradition. For når man er træt, skal man have lov til at sove. Især når man er en dreng på 3 år.

Faster Fantastisk


Sidste søndag kom faster Emilie i den grad til undsætning. Jeg var syg og Mikkel skulle lave videre på Augusts kommende værelse. Hvem er så mere fantastisk at få besøg af end faster Emilie - iklædt godt humør og arbejdsbukser. Så ikke nok med at hun først hjalp Mikkel på værelset - så var hun efter frokost på legeplads med Alfred, så jeg kunne hvile mig. Og Alfred elsker altså sin faster, men hvis man kender hende, så er det heller ikke svært at forstå.

Emilie - du er en stjerne hos os!