mandag den 9. august 2010

Første skoledag

Der blev øvet på navneskrivning ved morgenbordet - og trods en lidt alternativ håndstilling, så kan han godt skrive A-L-F-R-E-D.


Faktisk bor vi jo så tæt på skolen, at han selv kan gå derhen. Men selvom han nok selv er klar, er vi ikke klar. Så vi følges - eller som i denne version - Alfred går selv. Vi går bagefter.


Lykkelig i Legoland
Og det gik faktisk ret godt. Alfred var glad. Sad så sødt på sin stol. Skrev navn på sin kontaktmappe. Og det bedste var nok, at hans ven Jannick fra børnehaven også skal gå i samme klasse. Da det er en indskolingsklasse, som Alfred er begyndt i, var det ikke kun første skoledagselever. Der var otte drenge i alt - Alfred som den yngste og den ældste omkring 10 år (3. klasse). Lærerne virker søde, og vi tager det hele som det kommer. Vigtigst er at Alfred er glad for at komme derover.



Og så skulle en veloverstået første skoledag fejres med en tur i Amagercentret og på Riccos, hvor Alfred fik lækker chokolade af den søde barista i anledning af mærkedagen.
Det var dejligt. Og jeg ved ikke hvem der var mest lettet - Alfred eller os...




Alfred blev herefter passet og puttet af sin søde faster, mens August fik æren af første overnatning i farfar og farmors nye (og meget lækre!) lejlighed på Christmas Møllers Plads.
Mikkel og jeg afsluttede vores fælles ferie med lækker mad på Scarpetta og en helt sublim koncert i Lille Vega med The Blow og ikke mindst Jens Lekman. Skøn, skøn aften!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Vi bliver glade for hver en kommentar og hilsen - tak fordi du læser med!