mandag den 23. august 2010

En tiltrængt fridag

Det er godt med en forstående arbejdsplads, så det er muligt at tage en fridag, når der er brug for det. Og det havde August brug for. Så det blev en fridag med forkælelse.

Man synes næsten at høre knægten sige "hvor er kluden, morfar?" mens han gumler amerikanske pandekager med banan og med blåbær syltetøj på (tak, Susanne for de lækre bær!)

Vi er ikke i tvivl om, at August er en robust lille fyr. Men vi skal også passe godt på ham, så han beholder sit medfødte lyse sind og sin store livsglæde.


Og hvad er bedre på en fridag end at få lov til at se Minisekterne pakket godt ind i farmors tæppe?



[Jamen, er det ikke Sofus? Næ, det er hans fætter August.]

Hjemturen var lidt lang pga. sporarbejde og dertilhørende togbus. Sjovt nok er der ingen der tilbyder siddeplads til en mor som mig med August på armen og en stor taske. Vi måtte pænt stå og vente til nogen stod af i Allerød. Så faldt August også i søvn. Og han sov selvom vi skiftede fra bus til S-tog (tak stærke arme) og det var bare så dejligt at sidde i det stille tog med den sovende fyr på skødet.
Tak søde August, fordi du er lige som du skal være. Helt særlig og helt bestemt vidunderlig.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Vi bliver glade for hver en kommentar og hilsen - tak fordi du læser med!