onsdag den 11. august 2010

Det ser let ud

Det er ikke til at se det, hvis man ikke lige ved det. Og det er både godt og knap så godt.
For nogle gange tænker jeg, at bloggen nemt kan give et glansbillede af hvordan det er at være familie - hvordan det er at leve med autisme. For det er ikke altid kys og kram. Det er også rigtig meget skrigeri. Rigtig mange hårde slag - ikke mindst til August. Mange virkelig vrede udbrud. Meget kastet legetøj.
Men det er jo ikke der jeg lige griber kameraet. Jeg har for travlt med at være den hårde mor, som skiller dem ad og skænder for meget på de to drenge, som jo bare gør det bedste de kan. Øv, altså.
Derfor handler det for mig om at huske også at fortælle den del af historien. Den del jeg ikke er stolt af. Som ikke er tændte bloklys, hyggelæsning og nybagte småkager.

Især i dag manglede jeg altså redskaber i værktøjskassen. Indrømmet. Men jeg ved, at jeg vil gøre det bedre i morgen. Og jeg har nok også gjort mit bedste i dag.

Og heldigvis bliver ungerne hurtigt gode igen. Det gør jeg også. Så er vi venner, og jeg er igen "verdens sødeste mor". For de er sku også verdens sødeste unger, og nu vil jeg kysse dem og så skrubbe i seng.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Vi bliver glade for hver en kommentar og hilsen - tak fordi du læser med!