fredag den 25. juni 2010

Idrætsdag med højt humør


Der var idrætsdag i Røde Møllegård. Som August gladeligt fortalte alle i toget på vej til sommerhuset - Jeg har fået guldmedalje! Idrætsdag med højt humør!

Se alle de dejlige fotos.

mandag den 21. juni 2010

Aftenlæsning

Jeg ved godt, det er et lidt mørke billede, men de hyggede sig så godt, at jeg ikke ville tænde mere lys. Så dejligt ser det ud, når drengenen endelig sidder stille længe nok til at Mikkel kan læse godnathistorie for dem.

Det hele værd

En masse hårdt arbejde, sene nattetimer, en enkelt snerrende bemærkning, mange roser, en del sved og mange flyttede kilo senere - og så har man et dejligt værelse til Alfred.
Han kom hjem fra mormor og morfar sammen med August og blev tindrende glad.
"Det er perfekt! Det er perfekt!" udbrød den søde dreng glad.
Og så er det jo det hele værd.

torsdag den 17. juni 2010

Gå op i en spids

Det var Augusts tur til at komme i bad i går. Noget han går meget op i - hvem der skal i bad. Og han spørger til det flere gange, selvom han godt ved, hvis tur det er. Men sød er han jo - den lille spids-knold!

onsdag den 16. juni 2010

Lykkelig

Når man som os er vant til at have mange, mange, mange konflikter mellem børnene (og mellem barn og voksen), er det intet mindre end uforfalsket lykke, når der ingen konflikter er. Så suuuuuger vi det til os. Lapper det i os. Svælger i det. Og Mikkel og jeg stod i køkkenet og næsten holdt vejret for ikke at ødelægge drengenes gode stund sammen. Så dejligt, så vidunderligt, så lykkeligt. Sådan et glimt af, hvordan det også kan være. Tak for det unger - tak!

Sådan en fætter eller sådan en fætter?

video

Nogle gange bliver jeg bare nødt til at gribe kameraet i situationer, hvor det hele bare spiller. Hvor der ikke er mere at ønske sig. Hvor jeg bare gerne vil holde fast i, at sådan her kan det også være. Så jeg kan huske det, når ting falder fra hinanden.
De var så søde i dag, drengene - legede så fint sammen i næsten en time! Bl.a. hvor Alfred spontant ville læse i den store dinobog for August, som heldigvis er den tro væbner, som gerne svarer igen (og igen og igen og igen...) på det klassiske spørgsmål:

Hvem vinder? Sådan en fætter eller sådan en fætter?

Og tænk - August svarer rigtigt hver gang. Det er absolut ikke almindeligt herhjemme.

De lidt underlige lyde i køkkenet er Gramsespektrum på køkkenanlægget - jep! Det hele spillede i dag!

Noget med bold, ik?

Mandag var der jo noget med en bold i tv, og da Mikkel hentede Alfred var han festligt malet i dannebrogsfarver. Endnu et bevis på at Alfred har rykket sig - er vokset - siden han begyndte i Pløkken. Han har ellers aldrig haft ansigtet malet, men det ville han gerne.
Og så viser han tålmodigt August, hvordan Tøffe bedst kan lide at blive nusset. Og det kan August jo også godt lide...

tirsdag den 15. juni 2010

Var det vinter?

Det er den 15. juni og der er hvidt overalt. Store kæmpe hagl skyder
ud af skyerne og det er helt vildt vejr. Ret flot.

søndag den 13. juni 2010

Drengene tager i Zoo

video

Lørdag var jeg til Broløb fra tidlig morgen til sen aften. Det var en dramatisk, men helt fantastisk dag, hvor jeg næsten kneb en tåre da de 30.000 løbere forsvandt ind i tunnelen under Øresund efter spontant klapsalver og hujende tilråb. Sikket job at have!

Men hvad lavede Mikkel så med ungerne på sådan en regn- og vindfuld lørdag? Han tog dem med i Zoo, hvor de havde en dejlig dag.

Og en stor nyhed - August bruger ikke ble om dagen mere! Han har længe klaret 'den tunge del' på toilettet, men nu har han også styr på vandet, så turen i Zoo var uden stødpude i bukserne. Og i dag, søndag, har han også klaret det helt selv. Super klaret! Som August selv plejer at sige.

Frokost i Zoo

video

Frokostpause i Zoo en dejlig lørdag. Alfred deler med fuglenen. August vil ikke dele med nogen. Men han giver gerne en lille sang.

Så skal der klappes

video

Alfred er en omsorgsfuld storebror, som gerne vil vise sin bror verden. Det er så dejligt at se. Her er det klappegederne i Zoo.

IT-August

video

Altså. Nu skal man måske ikke prale for meget med sine børns bedrifter... men altså. August er bare så sød og så dygtig, at jeg må prale lidt. Se og hør hvad han kan! Jamen - han er da fantastisk!

lørdag den 12. juni 2010

Broløbet 2010

Fik lige fanget morfar (og Kristoffer) efter starten ved det
fantastiske Broløb i dag.

torsdag den 10. juni 2010

Min søde lille skat

I disse for bloggen så tørre tider, er her et par mobil-skud af August fra forleden aften. Han er mere end almindelig glad for disse foto-sessions og sætter gladeligt sin kind mod min og 'poserer' med smil. "Må jeg se?" spørger han sødt bagefter - og det må han selvfølgelig.

Vi tæller snart ned til sommerferien, men der er noget tid til endnu. Alfred var på besøg i skolen i går og hilste bl.a. på Jette og Kirsten, som skal være hans undervisere. Alfred var i top humør og udbrød flere gange - det er det mest spændende jeg har oplevet!

mandag den 7. juni 2010

Fisketur

Lige et af mormors dejlige billeder fra Augusts weekend på Gjeresvej. Der er blevet hygget i stor stil!
Det var også dejligt for mig at hygge med Alfred i sommerhuset.
God. Gammel. Tid.