onsdag den 19. maj 2010

Hejmdal og ADHD - måske

I mandags var vi på Hejmdal med Alfred. Det er et privat børne- og ungdomspsykiatrisk hospital på Frederiksberg, hvor vi det første møde for at få undersøgt om Alfred har ADHD.
Og på den ene side blev vi klogere. Og på den anden side blev vi det ikke. For han er stadig lidt for lille til at blive testet. Men psykiateren Anne gav os ret i at han har megen uro. Men hun påpegede også, at hans hurtige hjerne også gør at hans krop er hurtig. Og hurtig - det er han.

Wow - er det en hjerne! udbrød han, da vi kom ind på hendes kontor i den meget lækre villa. Og det var det jo - altså i plastik.

I det hele taget var Alfred super eksemplarisk at have med. Han snakkede fint med - svarede på spørgsmål og var helt frisk på både at blive målt (116 cm), vejet og få taget blodtryk. Det sidste krævede endda at man skulle tie stille imens - og selvom det ikke er hans stærkeste side, klarede han det med den søde lille kyssemund knuget helt sammen. Han klarede også at noget legetøj gik lidt i stykker, men fik Mikkel til at lave det. "Min far er god til at lave ting", forklarede han, og hans ansigt kæmpede for ikke at blive ked af det. Og han klarede det.

Og det er jo dejligt som forældre at få at vide, at vi gør mange af de rigtige ting for Alfred i forhold til hans dagligdag. At vi har en imødekommende, charmerende og kærlig dreng, som er rar at være sammen med. For det synes vi jo også han er.

Men nu var vi der jo ikke for at blive bekræftet i alt Alfred er god til. Vi snakkede meget om hans motoriske uro især i bundne situationer som måltider og fællessamling i fritidshjem/børnehave. Altså tidspunkter hvor det ikke er hans lyst der styrer forløbet - men hvor det er noget han skal.
Snak-snak frem og tilbage. Hvordan og hvorledes. Og hvad gør vi nu?
Det korte af det lange er nok - for der kom på den måde ikke noget konkret ud af dette første møde - at vi går videre i sagen. Den er altså god nok. Der er noget med uro og koncentrationsbesvær. Men hvorfor det så lige er sådan og hvad vi skal gøre ved det - det er vi ikke helt kommet frem til.
Der blev talt om Ritalin, og at vi kunne prøve om det havde en positiv virkning på ham. Og det kan også være at vi gør det. Men det bliver ikke lige med det samme.

Så det korte af det lange - vi har fået nogle observationsskemaer som vi skal udfylde og som Pløkken skal udfylde. Og så tager vi den vist derfra. Vi ser meget frem til at Alfred skal begynde i indskolingsklassen på Lergravsparkenskole og håber, at han vil tage godt imod det at gå i skole. Så kunne fremtidige beslutninger også tages i samarbejde med hans kommende lærere.

Og tænk - efter en hel dag med skriveri på computeren - blev det alligevel til et længere indlæg her også. Og så var det endda Mikkel som var ude og løbe her til aften og ikke mig. Jeg spiste chokolade i stedet.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Vi bliver glade for hver en kommentar og hilsen - tak fordi du læser med!