tirsdag den 23. marts 2010

Billedløs weekend - vi beklager

Der var dømt weekend i sommerhuset, for vejret var - ja, lidt vådt i vådt, men også godt.
August og jeg tog derop fredag aften og hyggede, selvom der ikke var Disney Sjov. August underholdt vidt og bredt i toget. Ret sødt, men også ret højt.
Mikkel havde Alfred til frisøren lørdag formiddag (fotos følger). Bagefter kom de op til os. Dejligt!
Men efter Mikkel var kørt hjem for at lave lejlighed, blev det lidt for meget for Alfred, som brød helt sammen fordi August sad for tæt på. Sagde noget. Legede. Og så er det svært at være én voksen, når parret skal splittes op.
Alfred blev lidt ufrivilligt først isoleret i børneværelset med båndoptageren og Folk og røvere i Kardemommeby. Men det virkede faktisk og han faldt ned igen, men var meget følsom resten af dagen - især over for lyde. Og det er en rimelig bad combo, når August snakker som et vandfald og i et ekstra højt stemmeleje.
Faktisk endte jeg med at tude 2-3 gange under aftensmaden fordi de ikke kunne være stille i bare 5 sekunder. Så er det altså svært at forblive pædagogisk og overskudsagtig. For jeg er ikke pædagog. Og jeg havde ikke overskud. Jeg ville bare gerne have ro. I 5 sekunder.
Men vi kom igennem måltidet og heldigvis kom Kristoffer og holdt mig med selskab om aftenen. Ungerne var til at putte - fantastisk ikke at have August rendende som en manisk skuespiller der insisterer på encore, selvom ingen klapper. Og han er altså sød. Men nogle gange skal han altså også bare sove.
 
Det blev lidt for sent lørdag aften, men selskabet var jo godt. Vi spiste store flødeboller og drak hvidvin. Sommerhus-liv.
Søndag morgen hentede Mikkel mormor og morfar i lufthavnen efter deres Thailandseventyr. Vi fik en kop kaffe og en masse knus fra de brune mennesker, før der var dømt søndag for hele banden.
Det gik klart bedre med to voksne til to børn. Alfred og jeg havde på hans initiativ en fantastisk tur til stranden i fuld Barda-ridder rustning med sværd OG to dolke OG en kæp. Dertil kommer alle de sten jeg fik samlet og en over to meter lang pæl, som jeg måtte have med op til haven. Ak ja.
 
Vi afprøvede en ny taktik, som madpakke-aftensmad i toget hjem = mindre stresset hjemkomst & aftentid.
Det gik ok, så det gør vi nok igen.
Vi gør nok det hele igen - incl. mig tudende ved middagsbordet.
Vi er nemlig kun mennesker.
Og de skal have masser af knus (og kaffe).

1 kommentar:

  1. Åh, Kathey...
    Hvis du gir kaffen, kommer jeg gerne medbringende en masse knus.

    Kh. Birgitte

    SvarSlet

Vi bliver glade for hver en kommentar og hilsen - tak fordi du læser med!