onsdag den 29. juli 2009

Indie fra top til tå


Alfred har sin helt egen stil. Ret cool!

Mr. Coolness



Så cool kan man være når man er 4 3/4 år og hedder Alfred.

Prins Pottehår på legepladsen





Der blev gynget og gået baglæns gennem bambus på legepladsen ved Smyrnavej i dag. Alfred og jeg er helt enige om, at det er vores yndlingslegeplads. Især fordi der er en god isbutik lige over for. Helle for hindbær!

August luftede sit smarte nye hår, som papa havde kreeret i dagens anledning. Det var en opdatering af Vanessas forsøg på at klippe en krop-umulig knægt for en uges tid siden. Papas metode var at vente til drengen sad på toilettet, og så udstyre ham med en vandpistol og en saks, for derefter at klippe ham. (Ja, undskyld August at du sådan bliver udleveret. Men sådan var det altså!) Så det er altså slet ikke forkert at kalde det pottehår...

torsdag den 23. juli 2009

Morgengaver til fødselaren

Lille August er nu 2 år gammel og nyder en herlig cacaomælk til morgenmaden sammen med et par af dagens mange gaver.

August siger helt sikkert noget i stil med "Doooor dino! Haps! Meget 'garpe tænder! Ikke biz' mig!"

Søde, dejlige lille August - vores elskede dreng! Tillykke med fødselsdagen. Du er ikke mindre end et livsstykke og en glædesspreder, som ikke kun giver os sved på panden, men også smil på læben. Tak for dit ukuelige humør, din veludviklede sans for humor, dine kys og din evne til at nyde livet.

Legende let

Ham papa har fod på sådan en formiddag med leg på børneværelset.

August som supermand!

Alfred opfinder og bygger de skønneste opfindelser. Forleden lavede han en maskine til mig, der angiveligt kunne "lægge tøj sammen og lave kaffe". Lige noget en mor har brug for. Knægten kender sin målgruppe.

Man kan godt hænge lidt med skuffen på sin fødselsdag.

...men det værer sjældent længe. På med klovnedragten og afsted!

Og denne blæksprutte/monster-hue fra IKEA er min favorit!

Storebrors jubilæum #2

Det er ikke kun August som har noget at fejre i dag. Alfred har 2års jubilæum som storebror. Hele holdet bag Team Felland Gunnløgsson ønsker tillykke!

Gaveregn!

August var meget glad for 'banke-brættet'.

Og Alfred blev også så glad for farmors gave!

Slå til!



Det er vist tydeligt, at det er en knægt med slag i!

Fødselsdag i gården

August får en lille tår at drikke inden der skal leges - bl.a. i
en stor mudderpøl... Øllen er mormors (tror jeg).



Alfred nyder det fine udvalg af giftigt farvede muffins - og farmors hjemmelavede saftevand.

Farfar hyggede også med ungerne i gården.

Motorisk er August bestemt alderssvarende - eller lidt derover. Det går i hvert fald hurtigt med at komme op...

Mormor var dog lige bagved - for en sikkerheds skyld.

Man kan næsten høre mormor sige: Forsigtigt, August. Kravl lige ned...

torsdag den 16. juli 2009

Arvingen

Så glad og fuld af strut og smil. Sådan er vores lille arving ;) Det er ikke noget vi kalder ham, men på billedet her synes jeg lidt han ligner sådan en svensk godsarving. Med tilbagestrøget hår og charmetrøje.
Egentlig har han bare lige været i bad og kommer altid glad løbende ud og råber wau-wau, sådan lidt til mig, men nok mest til om sig selv. Kære, søde August!
Og den er god nok - der er en mega bule i panden, som stammer fra i lørdags hos Tine og Jeff, hvor han tog et styrt, men ikke klagede sig ret længe. Bare op og videre. Sådan er det med det.

Vores hund

Jeg tror ikke, Tøffe har fået notatet, hvor det er beskrevet, hvordan man er kat. Han ligger fladt på ryggen på køkkengulvet. Ikke ret katte-agtigt. Måske han er født i en forkert art? Kan han få en operation og blive til den store sorte labrador han skulle have været. Mon den slags er dyrt?

Lang tur hjem








Som skrevet var vi hos Tine og Jeff i lørdags. De bor i 2860 og vi cyklede frem og tilbage. Hjemturen var dog lidt hård for August, som tog en skraber foran på Mikkels cykel. Vi kunne se på de forbipasserende, at de ikke kun var os, som syntes han så meget sød ud :)
Alfred havde også haft en dejlig dag, hvor han bl.a. havde leget med Emil.


tirsdag den 14. juli 2009

Snart 2 år

Selvom jeg bilder mig selv ind, at jeg ikke glemmer hvordan det er at have en lille dreng, som ikke helt kan tale rent endnu, så glemmer jeg det altså. Så derfor har jeg optaget en lille snak som August og jeg havde ved køkkenbordet en søndag.

Han siger så mange dejlige ting og er så levende i sin mimik. Søde, søde lille-August, som bliver 2 år lige om lidt...

onsdag den 8. juli 2009

Vi er her stadig

Ja - det bliver ikke til så meget for tiden. Vi har lidt travlt. Og er lidt trætte. For der bliver lavet børneværelse og jeg er begyndt på nyt arbejde hos Sparta, og drengene... Ja, de trænger til ferie. Men vi er her stadig :)