lørdag den 21. marts 2009

Eftermiddagsslummer

Da Alfred og jeg kom hjem fra vores indkøbstur (et par nye hjemmesko fra Amagercentret) fandt vi disse sovende skønheder i sengen.

På toppen af Verden

Vi var en tur nede ved stranden i eftermiddag med Sofus og Thomas. Alfred besteg næsten et bjerg.

Tre mand på rad

Vilde kilde August danser trampedans



August danser en del for tiden; sådan med det ene ben først og godt med tramp i. Kombineret med kilderi er han ret sikker på at få os alle til at grine.

fredag den 20. marts 2009

Ananas fra Azorerne

Efter en lidt lang uge med tryk på var det dejligt at putte i sofaen med Disney Sjov og ananas fra Azorerne, som mormor og morfar var forbi med i går aftes. Det var ren hygge og guf!

mandag den 16. marts 2009

Widunderlig weekend

Hyp-hyp! #1

Hyp-hyp! #2


Jeg er en lille vandringsmand...


Rosiner i det fri.


August var i vældigt humør (når han altså ikke lige viste sit glødende temperament eller sin forkærlighed for den tidlige morgenstund...)

Emil og Alfred nyder hinandens selskab - det er god gammel børnetid!


Lykken er en pandekage med revet chokolade, flødeskum, blåbær, bananskiver og syltetøj - som spises med fingrene efter en lang dag i det fri.


August er klar til spilopper. Han var meget glad for Emil.


"En, to, tre..." koncentreret Ludo-spil.

Lene, Emil og Mikkel, som var så søde at invitere os med til et lille stykke lykke-land kaldet Lønstrup. Tak for en dejlig weekend!

Det højeste punkt



På vandring i den vilde natur.

Plante smil

Bisse-børstning

August børster selv tænder hos mormor og morfar, hvor han blev passet forrige weekend.

Boardmaker

Vi har fået bevilget Boardmaker og glæder os meget til at komme i gang. Det bliver et godt værktøj i forhold til at hjælpe Alfred med at få mere overblik over sin hverdag. Han er god til at forstå/læse billeder og glad for at vide, hvad der skal ske.

onsdag den 11. marts 2009

Store tanker

Da Alfred var i bad i går fik vi en lille snak.

"Ved du godt, at du er noget særligt?" spurgte jeg. Alfred nikkede.

"Jeg er meget klog", sagde han. Så var det min tur til at nikke.

"Verden eksisterer godt," sagde barnet så - og jeg må have set lidt målløs ud, for han fortsatte:

"Var det ikke klogt sagt?"

Og det var det helt bestemt, omend lidt for dybt for en nærmere uddybende samtale en tirsdag aften efter kl. 19.

tirsdag den 10. marts 2009

Billede mangler

Mens vi venter på at få netforbindelsen op at køre derhjemme, kommer her lige en hastig rapport fra det for tiden ret travle liv for vores lille familie.

Begge drenge blev passet i weekenden - August hos mormor & morfar og Alfred hos farfar og farmor. Mikkel skulle ud og spise flæsk med drengene lørdag aften - og jeg tog ud til Anne.
Det var helt underligt at være barnløse, men også rart med lidt ro.

Vi blev samlet igen søndag sidst på eftermiddagen - og efter lidt hektisk krisestemning, faldt der ro på tropperne.

Mandag var Mikkel og jeg til den næstsidste gruppesamling i Pionergruppe-regi. Som altid var det givende - og vi fik blod på tanden mht. at lære Alfred at cykle. Punkt no. 1 bliver dog at han skal have en cykel. Så vi vil til at kigge lidt i Den blå avis. Da jeg spurgte ham i morges, om hvilken farve hans cykel skulle have, hvis han helt selv måtte vælge, svarede han (naturligvis) Rød!
Begge unger var meget trætte, da vi kom hjem mandag eftermiddag - faktisk var August så træt, at han ikke ville have aftensmad. Han sagde bare "Færdig!" og gjorde tegn til at ville ned. Og efter lidt tid på skødet af mig, fik han nattøj på - og sov 18.15!
Mikkel og jeg var også godt trætte, så den samlede sengetid for fam. Felland Gunnløgsson var helt uhørt allerede 21.15. Men det var godt givet ud i morges, da vi faktisk alle var friske og klar på endnu en dag.

tirsdag den 3. marts 2009

Ren lillebror

Jeg var på børnebazar i weekenden og købte denne skjorte til August. Så er der dømt ren Lillebror. (Bare lidt mindre uhyggelig.)

Den første skønhedsplet!

Ja, det er ganske vidst - August har fået sin første skønhedsplet. På maven. Jeg fandt den i dag. Da jeg viste den til Alfred fortalte han glad, at han havde én på tommelfingeren. Den har han haft længe nu - ingen ved hvornår den kom. Men det er helt sikkert - de fortjener mindst 1000 skønhedspletter, de to lækre unger!

Aftenhygge

Efter en lang arbejdsdag (hvor man er blevet lidt træt) er det bare så dejligt at komme hjem og pusle om August. Få kys og knus. Pludre og snakke. Lave fjol og smørre creme på de små dejlige kinder.