fredag den 31. oktober 2008

Aftensnak

Alfred fortalte mig en vittighed i går, da jeg puttede ham.

"Mor, hvad kalder man en ræv, som har spist en koral?"
"Det ved jeg ikke, Alfred."
"Koralrev!"

Skarp knægt!

torsdag den 30. oktober 2008

Den dejligste tid

Åh, vi havde det altså hyggeligt, Alfred og jeg.
Tre timer på biblioteket i dag efter børnehave. Vi kom først hjem til spisetid, men vi havde fået en lille snack i husets hyggelige café. Det var bare rå-hygge, højtlæsning og leg.

Siden sidst

Vi er her stadig. Der bliver bare ikke fotograferet så meget. August har meget krudt i en vis legemsdel, så man er travlt beskæftiget med bare at sikre sig, at han ikke kommer til skade. Men det er dejligt med aktivitet. Og glade unger.
Alfred har haft en grim omgang mellemørebetændelse - som heldigvis er vel overstået. August har været meget forkølet, men hoster nu kun. Og det stopper ikke hans tempo.
Mikkel har sidste dag hos Balslev i morgen og begynder hos Dominia på mandag. August har fået 3-4 nye tænder. Jeg søger stadig arbejde, men passer ellers det lille hjem. Alfred fylder 4 år på søndag...
Tiden kommer.

Drengeleg



Alfred og August er gode til at lege sammen. August peger og Alfred forklarer. Igen og igen. Sjov og ballade.

Videokvaliteten er ikke den bedste, men ret god taget i betragtning at den er filmet med min mobiltelefon.

tirsdag den 21. oktober 2008

Bedårende Berlin


Så er jeg hjemme igen efter en dejlig tur til Berlin med Mette og Hannah (bedre kendt som Mettah og Hans). Vi boede nok så ungdommeligt på hostel i Friedrichshain - med køjeseng og ungdomslarm kl. 04 om natten (Sorry ladies, blev der råbt til os).
Men der var også masser af stemning i den vidunderlige by - billige drinks, god Milchkaffee og ikke mindst super dejligt selskab.
Alt andet fra turen er yderst hemmeligt. Sådan er det nemlig med damer.
Posted by Picasa

søndag den 12. oktober 2008

Sådan en sød lille gut

Altså - det er ikke Alfred eller August - eller Mikkel, men derimod en sød lille Kristoffer som lytter til tidens toner for længe siden. Det er vist 1983/1984. Jeg fandt billedet, da jeg var i Frederiksværk her i weekenden med ungerne. Mikkel skulle til fest hos Rudi & MB.
Vi har alle haft en dejlig weekend, men det er også godt at komme hjem igen.

Det var jo beroligende

August fik et dejligt bad lørdag formiddag med beroligende badesæbe. Og det var virkeligt beroligende, for han var helt salig bagefter og nød at blive båret i morfars arme.

På vej på klatretur

Alfred og morfar var meget aktive i lørdags. De var først 2 timer i svømmehallen, og inden spisetid skulle de lige ned og klatre i træet ved Korset. Mon ikke de kommer ud og løbe inden længe?

Giv mig så det brød!

... giv os i dag vort daglige brød...

August er ikke bange for at bede om det han gerne vil have.

Dejlig sovebluse

Alfred fik den fine ære at få lov til at sove - ikke kun i mormors seng, men også i den søde bluse, som børnene i hendes børnehave havde tegnet på til hendes fødselsdag. Den var meget smuk, syntes Alfred.

Frække August

August kan altså noget med de små glugger - slå smut med gnister og det hele.

torsdag den 9. oktober 2008

Tarzan og Ursula


Inden Alfred skulle i seng, legede han Tarzan. Det betyder, at så render han bare rundt i "underhylere", som vi kalder dem. Jeg skulle også være med i legen, så jeg blev kaldt Ursula. Hun er angiveligt hende der gør, at Tarzan ikke er ensom i junglen - i følge Alfred. Jeg forsøgte at spørge, hvor Jane var henne - men hun var altså ikke med.

Den opmærksomme bemærker måske, at drengen har øjenbryn - eller rettere er blevet klippet... meget dygtig unge!
Posted by Picasa

tirsdag den 7. oktober 2008

August, jeg præsenterer: TANG-MONSTERET

Ønskeseddel

Nu er der jo een, der snart fylder FIRE år, og i den forbindelse spurgte Ditte i lørdags Alfred, hvad han ønskede sig til sin fødselsdag.
Uden meget betænkningstid svarede den kære dreng:

"En lille bitte bitte maskine, som man kan trække op med en nøgle i ryggen, som man kan pille bussemænd på folk med".

Jeg tror Ditte blev meget forbavset.

Lommerne fulde af kastanjer

mandag den 6. oktober 2008

Jagter duer og en enkelt and i Enghaveparken

Tre haner alene i skuret







I weekenden var jeg alenefar med ungerne, og vi hyggede os og pruttede en del.

  • Fredag var Faster forbi til wok, gode godnathistorier og Talent 2008 i fjerneren

  • Lørdag var vi forbi Peter, Marie og lille Sigurd Sinus' navngivningsfaldera med masser af gode kager og en dejlig lang rutchebane og en høj gyngetur i gården som Alfreds højdepunkter og en bunke grus og gensyn med Sonja som Augusts

  • Søndag var elementerne i oprør, men jeg havde lovet Alfred en tur til strandparken for at bygge tang-monster, så vi gik godt indpakkede hel vejen frem og tilbage og sluttede af herhjemme med hindbærroulade og kakao,

Allerbedst var det dog, at have Mama hjemme igen.
Ovenstående er både still- og levende billeddokumentation; jeg beklager at den er mangelfuld, men vi havde for travlt med at hygge os til at fotografere hele tiden.

onsdag den 1. oktober 2008

Fridag ved vandet

Alfred og jeg har haft en dejlig fridag i dag. Efter August var afleveret i vuggestuen (efter at have sovet 13 timer - rekord! rekord!) cyklede vi ned til stranden. Her guffede vi først en snegl i os med udsigt til smukke skyer og det nyopståede Helgoland. Herefter udforskede vi området og Alfred lavede et flot tangmonster.
Det var ret koldt, så vi trængte til at komme hjem i varmen. Her fik vi frokost med udsigt til polske malere, som malede vores vinduer på det store stillads uden for vinduerne. Alfred så lidt tegnefilm - og jeg forsøgte ihærdigt hele dagen at komme igennem til socialcentret for at finde ud af, om vi ville få bevilget vores ønskede pionergruppe.
Endelig, endelig var der hul igennem - og jubiii! Vi får betalt kurset, som begynder 20. oktober og forhåbentlig vil gøre os meget bedre til at tackle alle de udfordringer, som Alfred møder. Og ikke mindst vil vi møde andre forældre i samme situation. Efter en alt for lang ventetid sker der endelig noget. Jeg ringede selvfølgelig med tårer i øjnene til Mikkel på arbejdet for fortalte den gode nyhed.

August og Mikkel kom hjem med flotte roser (tak, søde mandfolk) og vi hyggede os med leg, læsning og en hel masse tumlen omkring. Mikkel lavede lækre hjemmelavede burgere, og August faldt omkuld kl. 19, som han har for vane. Nu er Alfred ved at få læst godnathistorie om græsk mytologi - og så er den dag forbi.

Det var vist ikke helt skudt ved siden af, da jeg lærte Alfred den klassiske "Sikken dejlig dag det er i dag - åh-åh-åh-åh" på vej til stranden. For det har virkelig været en helt fantastisk dejlig dag.

Et tangmonster bliver til





Det er ikke en let opgave at lave et tangmonster, og Alfred knoklede virkelig på. Der blev mumlet og snakket, mens han samlede sammen. Når jeg havde taget et billede, kom han meget tilfreds hen og så det - og fortsatte så smilende sit arbejde.

Det færdige tangmonster

... Alfred holder fast i den lange fangarm.

August giver den gaz











En lille billedserie med August, hvor man kan se hvordan han først drillende ser på mig - viser mig sit fjollede fjæs og til sidst kravler hen over bordet og ender med at få en kildetur. Han er sådan en skøn og fræk knægt!

God gammel tid



Vi er bare heldige at have to så dejlige unger!