søndag den 27. juli 2008

Sommerdag i København

Mikkel har haft huslige opgaver i dag (læs: malet og lavet mad) så drengene og jeg har været på farten fra morgenstunden.

Først var vi en tur på legepladsen i Lergravsparken, men det blev hurtigt for varmt. Alfred legede dog lidt med en pige - som han sagde: "Se mor, der er en smuk pige!" og det var hun også. De skiftedes til at få en tur på svævebanen - og det var jo skønt!

Så foreslog jeg en tur ned til stranden - det var kun formiddag, og August var lige drattet omkuld i barnevognen - godt fedtet ind i solcreme og sandkassesand. Alfred ville gerne med ,og vi endte med at være der over en time, hvor han i bar figur hyggede sig i vandkanten og samlede tang og derefter lavede et stort tang-monster. God, gammel børnetid!

Da sulten nærmede sig gik vi hjemad, og vi var så heldige at papa gerne ville traktere med frokost i gården. Vi kom hjem med blå- og hindbær, som blev smovset til efterret.

Nu var det jo temmelig varmt i dag, så vi gik op for at holde lidt hvil og er blev set den nye Morten Skildpadde film - med streg under nye - for det er den bedste film i øjeblikket. Tak faster Emilie :)

Da eftermiddagen kom pakkede jeg lidt forsyninger og drog med drengene på opdagelse i vores dejlige by. Kameraet var med på ruten, som bragte os fra Kongens Nytorv, via Nyhavn, forbi Skuespilhuset, rundt på Kvæsthusbroen, langs Amaliekajen, forbi Amalienborg - og så endelig hjem igen.

Og hvem havde slet ikke ble på - uden uheld!?? Der er vist nogen, som er en stor dreng på 3½ år (hvilket han fortæller alle som vil lytte). Vi er meget stolte!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Vi bliver glade for hver en kommentar og hilsen - tak fordi du læser med!