onsdag den 31. december 2008

søndag den 28. december 2008

Julefred

Julefreden sænkede sig i den grad over os, så der er ikke blevet blogget.
Vi har været hos mormor og morfar, men er nu samlet hjemme igen.

Glædelig jul og godt nytår til alle - vi er snart tilbage igen.

onsdag den 24. december 2008

Den ædle kunst



Der er meget at lære, når det er juleaften. Underlige skikke og ting at spise.
Godt farmor forklarer det for ungerne, så de kommer godt i gang med risalamanden. Og uden at afsløre for meget, så fik ungerne en mandel hver. Det er heldige børn, som er godt til at vælge det rette sted i skålen. Eller hvordan det nu er.

onsdag den 17. december 2008

Vi er heldige

Det er altid vigtigt at huske det gode. Især når barnet er sygt og man har mange ting på programmet. Derfor er det vigtigt at tænke på, hvor heldige vi egentlig er. Derfor...

Hvor er vi heldige, at vi har mormor på efterløn. Hvor er vi heldige, at mormor vil bruge to timer i tog en tidlig morgen, så hun kan komme ind og passe en sløj og meget hostende lille August, mens Mikkel er på arbejde og jeg er på kursus. Hvor er vi heldige!
Og hvor er vi heldige at farmor også er på efterløn. Hvor er vi heldige, at farmor godt vil passe August i morgen, så vi kan komme til workshop i Pionergruppen. Hvor er vi heldige!

tirsdag den 16. december 2008

Man skal ikke snakke om det

Ja, hvis man snakker for meget om sygdom - også selvom det er, at man ikke er syg - så sker der som regel noget.
Efter en dejlig weekend hos mormor og morfar (hvor vi havde snakket om, at det var skønt, at Alfred kun har kastet op en eneste gang i sit liv) fik vi lige en nat med overraskelser. Hele fem gange kastede han så op natten til mandag, så han blev naturligvis hjemme fra børnehave.
August havde været meget sløj om søndagen med feber, så han var også hjemme.
Men begge drenge var faktisk ret ok, så der var ikke meget brug for sygeplejeske-genet hos mig. Mere evnen til at underholde de to aktive størrelser - og nappe en kop tiltrængt kaffe når det lod sig gøre.

mandag den 15. december 2008

Alfred anbefaler



I dag viste jeg føljetonen om Mr Nom Nom til Alfred efter jeg havde læst på min ven Christians blog om den, og moret mig kosteligt.
Alfred morede sig også, og glæder sig helt sikkert til de resterende 9 afsnit i denne søde julekalender om den evigt sultne brownie fra Karen Wolf med øjne lavet af click-mix fra Haribo.

fredag den 12. december 2008

Fra det ene til det andet

Alfred er jo meget glad for at snakke. Vi taler ikke om, hvor han har det fra...
Og han siger jo de dejligste ting, som en træt og lidt krøllet mor har brug for at høre tidligt om morgenen.

Her i morges lød udvekslingen ca. sådan her:

"Åh mor, du er den smukkeste mor i verden"
"Tak, søde Alfred. Jeg bliver bare så glad, når du siger sådan til mig!"
"Er det gode bakterier man har nede i maven?"
"...??"
"Er det det?"
"Ja, det er det, min dreng"

onsdag den 10. december 2008

Boblende brødre

Det var ren idyl og happy days i det lille hjem i morges. Alfred og August legede med sæbebobler som de boblende brødre de jo er.

Mine lykkemænd



Nogle gange bliver man nødt til at gribe kameraet og lade det snurre, mens de små lykkemænd i ens liv leger. Det blev en god dag!

Top of the town

I eftermiddag var jeg et smut forbi Mikkels (næsten nye) arbejdsplads hos Dominia. Det er lige i smørhullet - og så er der en tagterrasse med fantastisk vue over købstaden - og Mikkel, ikke mindst ;)

Hjemmekino

Drengene sad og så Peter Pedal, da jeg kom hjem. Helt opslugt af flimmerkassen, men meget søde alligevel.

Snak ved middagsbordet



August har virkelig fået smag for at lave tegn - og han forstår næsten alt vi siger. Det er sjovt og vi glæder os til alt det han vil fortælle. Jeg er ret sikker på, at det ikke bliver kedeligt!

lørdag den 6. december 2008

Tumlastik i Prismen


Mikkel og Alfred var sammen med Sofus, Selma, Thomas og Susanne til Åben Hal i Prismen her til eftermiddag. Jeg var hjemme med August, for det var lige i hans sovetid. Det vidste han bare ikke, så det var ikke meget han fik sovet. Nok om det.
Drengene havde en dejlig og meget aktiv eftermiddag og Alfred hyggede sig meget. Der var dømt god appetit og røde kinder, da de vendte hjem.
Det bliver vist ikke sidste gang vi tager derover. Og næste gang har jeg fået lov til at tage med :)

Livtag

Hvorfor skal det være så kedeligt det hele? Hvorfor må man ikke smage lidt på livet og leve en smule? Hvorfor må man ikke smøre creme fraise i hovedet og grine med munden fuld af ærter?

Ja, jeg kan ikke give nogen god grund til at alt dette skulle være forbudt, så August har fået lov til at give den gaz og godt humør her til aften.

Sådan bliver man sig selv igen

Det var nødvendigt med en grundig gnubbetur med viskestykket inden aftenbadet. Men det ser heller ikke ud til at genere den unge mand aka "Augufraise II".

Vi er lidt trætte

Puh, det er lidt sent og vi er trætte. Godnat fra os!

fredag den 5. december 2008

Stolt Mulletin

Jeg blev lige så glad og varm om hjertet - fordi mine hæklede skåle ikke kun er blevet solgt på Etsy, men også er med i en artikel om hækling og gaveideer. Jeg elsker jo Etsy og kunne helt ærligt sidde og kigge på fint håndarbejde hele dagen (hvis ikke lige der var andet at lave), og jeg læser mange af artiklerne - og kigger billeder! Så det er altså helt fantastisk selv at være med - uden at vide det på forhånd.

Den kan ses her!

Legetid



Selvom den gamle stue mildest talt ikke egner sig til leg og ballade på grund af de mange ting der er derinde, så elsker ungern at løbe rundt og lege. Der er selvfølgelig også Flexitracks og riddertelt - og et enkelt knus.

En krammer

Der bliver krammet tit og ofte - og gerne hårdt...

Snuskebasser


August er min lille snuskebasse - og lidt af en charmetrold (når han altså ikke lige hyler i vildensky og hænger velcroagtigt fast i mine bukseben med hænderne mod himlen - og mine trætte arme).
I baggrunden kan man se lidt af vores julepynt - farmors/oldes fine stjerner hænger i køkkenvinduerne og bryggersvinduet. Dejlig stemning!

Store dreng

Åh Fredo...

August ser det lille egern.



Det er jo fredag, så drengene fik lov til at se lidt tegnefilm efter aftensmaden. August er meget fascineret af den lille ekstra film på Ice Age, hvor det lille egern samler agern. Han følger godt med, men man kan godt se, at han ikke altid lige kan finde en grimasse, der kan passe. Alfred morer sig :)

Tre sofa-rødder

Der bliver fulgt godt med i Ice Age, selvom alle vidst er lidt trætte

mandag den 1. december 2008

Hurra - det er december!

Her er vores egen lille morgennisse på vej til vuggestue efter vi havde afleveret Alfred i børnehaven. Godt humør og rød hue!
Nissen er også flyttet ind herhjemme og havde en bog med i dag - og to ulandskalendre. Stor glæde hos Alfred, som nu er meget spændt på, hvad nissen mon finder på i morgen. Man ved aldrig - han kan jo også være fræk...


Vi har set Skæg med tal (børnetime) og der blev talt om yndlingstal.
"Hvad er dit yndlingstal, Alfred?" spurgte jeg.
"Otte", svarede han.
"Hvorfor det?"
"Fordi det er rimeligt", forklarede han. Og det er det jo også.

August er også i fuld gang med at kommunikere. Der bliver lavet flere og flere tegn for f.eks. mere, spise, drikke og flodhest. Han har også lyde for giraf, kat og hund, og han kan sige papa lige så flot. Det er en fryd at følge, og vi kan mærke at han er glad for at blive forstået.

torsdag den 27. november 2008

Meget morsomt

Her til aften ca. 20 minutter efter Alfred var lagt i seng kunne jeg høre ham ligge og kluk-le inde i sin seng. Jeg gik ind for at høre, hvad al uroen drejede sig om og jeg fik den sødeste historie:

"Far, her i dag ovre i Røde Møllegård, så var der et spil, hvor man kunne give læbestiften til Pixelines lillebror - og så sagde han: "Pfffrrt! Tror du jeg vil gå med den?!" (efterfulgt af det hjerteligste og smittende grin) ...

Jeg spurgte lidt ind til det, og det viser sig, at Alfred i dag SELV har villet spille Pixeline i børnehaven og fået lov til det, og han har moret sig gevaldigt med det. Det er dejligt at finde ud af, at det har været en stor succesoplevelse for ham, at han selv kunne finde ud af at styre computermusen og rent faktisk bruge spillet til noget mere sjov end bare at kigge på, når de andre børn spiller.

Jeg blev i hvert fald glad - griner stadig indeni. Tak for det, min lille skrubbe.

søndag den 23. november 2008

lørdag den 22. november 2008

Hjemmehygge


Efter en god tur på legepladsen i kulden med papa, hyggede drengene hjemme i stuen med lidt tegnefilm og læsning inden aftensmaden. Alfred er ikke blevet mast af en bondegård - næ, det er da hans batterier, for han er jo en opfindelse. Det siger da sig selv ;-)
August er blevet lidt af en linselus, for hvis han opdager at man tager billeder, så stikker han hovedet frem og griner.

onsdag den 19. november 2008

Når det inderste er smukkest

... så vil man jo gerne have det yderst. Derfor ville Alfred naturligvis have det fine sæt undertøj, som farmor har syet til ham, uden på tøjet. Så det fik han lov til.
Jeg ved ikke lige, hvordan det ser ud. Men Alfred var glad og tilfreds, så det ser godt ud.

Nissen er fundet frem fra loftet, da vi var oppe med brev til en anden nisse, som måske kommer og bor hos os i december. Han kan vist godt drille lidt, men man ved aldrig med nisser...

Venner!




Det er altså svært ikke at være stolt af sine sønner, når de er så søde sammen. De får mere og mere glæde (og ballade) ud af hinanden for hver dag der går. Der er grundlag for et ganske særligt venskab.

Morgenmand


Sådan en sød bette dreng!

mandag den 17. november 2008

Hvad en lur kan gøre for et barn



Som det måske kan ses på billederne, har August det godt igen. Jeg havde ham hjemme i dag for en sikkerheds skyld, men efter en god lang lur var han helt sig selv igen. Dejligt med krudt!

Så så man lige mig!


August har det klart bedre - han er næsten oppe i almindeligt tempo.
Ta-daa!

Når storebror ikke er hjemme...






Alfred fik som bekendt Flexitracks i fødselsdagsgave, og August synes det er meget spændende. Men når Alfred leger med det, er August absolut ikke velkommen. Så inden vi hentede Alfred, fik August lige lov til at slå sig løs. Og han nød det!

søndag den 16. november 2008

Prins Klat



August var slet ikke sig selv, da jeg hentede ham i fredags, og han har også være en ren Prins Klat hele weekenden. Slap og slatten og meget, meget (altså rigtig meget) pjevset.
Det er vist en reaktion på den vaccination, han fik i sidste uge. Lægen sagde, at den godt kunne komme efter en 8-10 dage, så det passer vist meget godt.
Så der bliver vist heller ingen vuggestue for ham i morgen, så han kan komme til hægterne. Så må moderens ret akutte jobsøgning komme i anden række. Sådan er det.

Og så lige en anbefaling - Hvis du har nogle gamle ting, som du gerne vil af med, men som ikke egner sig til Den blå avis eller lignende, så prøv storskrald.dk. Vi har lige haft besøg af et sødt ungt par, som gerne ville have vores gamle (og meget tunge) sofa. Den henter de på torsdag. Godt for os, godt for dem og godt for miljøet. Herligt, herligt!

onsdag den 12. november 2008

Pionergruppe

Mikkel og jeg er begyndt i en Pionergruppe for forældre til førskolebørn med autisme. Vi har været der to gange nu, samt til en workshop. Det er meget givende - og ikke mindst inspirerende at være sammen med forældre i samme situation som os. Tonen er hele vejen igennem god og vi bliver mødt med en stor forståelse og ikke mindst står det fast, at vi er eksperter i vores egne børn. Det er jo et godt sted at starte.
Uden at det skal blive det helt lange indlæg, så har det slået os, at det for de fleste er en hårdere kamp at finde vej gennem "systemet" end det er at forholde sig til, at ens barn har en udviklingsforstyrrelse. Vi har også kun fået plads på kurset, fordi vi igen og igen har fastholdt at det var meget vigtigt for vores familie - og fordi vi har kimet kommunen ned.
Nu nyder vi belønningen for det store arbejde og glæder os over, at vi kan blive endnu bedre til at hjælpe Alfred, den dejlige rappedus!

Børnefødselsdag

Her er et lille skud fra sidste onsdag, hvor vi havde dejligt besøg af Sofus og Selma i anledning af Alfreds fødselsdag. Der blev set børnetime, mens Mikkel gjorde klar til byg-selv burgere. Der blev også tid til ballondyr.

mandag den 3. november 2008

Efterår i gården








Alfred blev fejret i børnehaven i formiddag med hjemmebagt kanelbrød og frugt - og naturligvis sang og hurra. Det er virkelig en dejlig børnehave for ham med masse af ro og fred. Bagefter var vi en tur på biblioteket (hvor jeg næsten faldt i søvn mens jeg læste højt "Læs nu!" lød det pludselig...). Alfred og jeg hentede August tidligt, så der var tid til at lege nogle timer i gården.

Dejlig efterårsdag - som også var Mikkels første arbejdsdag hos Dominia. De var søde, fortalte han :) Og så skal man ikke kimse af, at det kun tager 15 min. på cykel... Oh ja!