søndag den 30. december 2007

Badetid

Det er som regel papa Mikkel, som putter Alfred i bad om aftenen, men i dag var August også med derude. Han var meget betaget af sin storebrors plasken og sjasken.

Alslappet: Se " August"

Så kan man vist ikke sove mere afslappet!

lørdag den 29. december 2007

Still going strong - indlæg nr. 1.400!!

Den er god nok - vi har nu rundet 1400 indlæg på bloggen siden januar 2005. Meget er sket og hvem ved, hvad der vil ske?
Alfred tager det nu meget stille og roligt. Her er yndlingslegen for tiden - lego og pitstop!

tirsdag den 25. december 2007

Julegrisen

Det ville ikke være rigtig jul uden et billede af vores lille julegris - August!


Hør nu råber han højt, mens han stiger og stiger:
"Rigtig glædelig jul, alle drenge og piger!"


fra Historien om julemandens sæk af Bill Peet

I-n-g-e-n-t-i-n-g

... det er hvad vi skal lave i dag!

Før og efter-billeder



Ja, altså det er ikke som sådan et før-billede af Mikkel, men af vores stue. Sådan så der ud d. 22. december kl. 15 om eftermiddagen.....

Så blev det endelig jul!

... og sådan så der ud d.24. december kl. 12. Mikkel er fantastisk!! Han har lavet det hele selv - spartlet, sat væv op, malet loftet, sat stukroset op, lavet nyt el, malet, lagt gulv og sat paneler og hele baduljen op. OG samlet den nye hjørnesofa! Det er så smukt, så smukt. Det eneste jeg har lavet er at pynte op :)
video

En lille julefilm fra det (nye) lille hjem

mandag den 24. december 2007

Oh herlige julemad!



Det er ingen hemmelighed at Mikkel er god til at lave mad. Julemaden var ingen undtagelse og der var alt man kunne ønske sig - også dejligt selskab!

Hjem til jul


Vi var en tur i Zoologisk Have inden julen for alvor satte ind og vi skulle hjem til papas dejlige julemad. Mormor, morfar, Jens og Anne var også med. Her er et par billeder fra metroen hjem. Alfred var lidt klatøjet og fik sig en god lur i klapvognen, som guldfar kørte til en ren guldmedalje ;)

fredag den 21. december 2007

Tillykke Morten & Anne

Morten & Anne er blevet forældre i nat til Sonja! Vi sender kærlige hilsner og et STORT tillykke til den lille familie på Østerbro!

torsdag den 20. december 2007

onsdag den 19. december 2007

TILLYKKE MIKKEL

I dag er det Mikkels fødselsdag, hurra-hurra-hurra....
Papa Mikkel fylder 31 år i dag og blev vækket med sang, varm chokolade og lune rosinboller. Farfar og farmor kom forbi til en kop morgenkaffe og her til aften var Thomas, Susanne, Sofus, Selma, Emilie og Grete til aftensmad og lagkage.
Her kan I så se, hvad den onde kone har budt fødselaren... Håndværkerarbejde! Men han er altså bare så dygtig (og jeg hentede også pizza & cola til ham til frokost...)

tirsdag den 18. december 2007

Stor glæde

Som jeg har skrevet mange, mange gange, så er Alfred virkelig glad for sin lillebror. Han vil meget gerne nusse ham, kysse ham - og holde ham.

Så stor og så træt

August har været hos lægen i dag til fem måneders undersøgelse og vaccination. F-e-m måneder... Vi lader billedet stå et øjeblik....


og vi er tilbage: Han er (selvfølgelig) bare en tip top baby, gode muskler, osv. Han er nu 69 cm. lang og vejer 7110 gram. Han er lang af sin alder i følge lægen. Vaccinationen var også denne gang en dobbelt omgang som han klarede med lidt gråd, som hurtigt stoppede. Da han blev puttet i barnevognen (som i disse tider kaldes varevognen) sov han med det samme. Nu forventer vi en nat med feber og måske mere hoste. Men han er ellers bare glad & sød :)

Ikke glemt

Ja, man skulle næsten tro, at de var glemt - kattene. Men det er de ikke. De lever. Endnu. Og Tøffe er nu flyttet mere eller mindre permanent ind i fodenden af vores seng (læs: i min side) for på den måde at gøre mere opmærksom på sig selv. Han er nu også sød... Sugar lod sig ikke lige fotografere, men hun pusler også rundt - og hvis Mikkel ikke er gået i seng, kommer hun gerne op og vil putte sig hos mig. Der kan godt blive trængsel - tro mig :)

lørdag den 15. december 2007

Det første måltid

video

August har smagt bananmos for første gang i dag. Det kunne han vist godt lide. Han fik bare en meget lille smule.

Skabt til vores køkken

Da jeg kom hjem fra et par dage hos mormor og morfar sammen med August blev jeg overrasket over at se dette fine skab i vores køkken. Det havde papa sørget for, mens jeg var væk - eller var det noget med, at det var nissen, som havde samlet det, mens papa og Alfred sov? Man ved aldrig hvad der kan ske her i december ;)

Lykkelig lego-leg


Alfred har leget i mere end en time i eftermiddag på værelset med lego. Vi kunne høre ham snakke og lege med sig selv og finde på en hel masse. Skønt!

Den gode gamle smølfetid


Der blev smølfet til den store smølfemedalje i sofaen her til formiddag. Papasmølf og sønnesmølf læste og smølfede sig i hinandens selskab.

mandag den 10. december 2007

Håndværker-papa


Der bliver knoklet i det lille hjem for en ny stue er på vej i det tidligere soveværelse/spisestue/roderum/kontor... Det er en stor luksus at have så meget plads, at man kan undvære flere rum så lang tid. Men nu er vi på vej mod det der i sidste ende bliver en 5-værelses lejlighed. Der er jo noget med to drenge som får brug for hver sit værelse...
Godt papa har hænderne skruet rigtigt på!

søndag den 9. december 2007

Tillykke mormor og morfar!



I dag er det mormor ogmorfars 35 års bryllupsdag!! Hurra og tillykke fra os. Her er et billede af dagens gom i en mere end ung udgave ;) Tak til faster Anne for billedet!

Kys


Et morgenkys blev der også plads til...

Morgendrenge


Alfred elsker at sidde på puslebordet, når August bliver skiftet. Det synes de begge er meget sjovt :)

lørdag den 8. december 2007

Mændene skal ud på jagt

Det er ikke til at se det, men det er altså Alfred og papa på vej på indkøb lørdag formiddag. Jeg var spion fra vinduet.

onsdag den 5. december 2007

Guldfar læser i hulen


Vi har besøg af Kristoffer aka Guldfar i dag, og han hygger med Alfred i hulen under sengen. Der bliver grinet og læst om Frannes fars halve liv på lokum.
Posted by Picasa

lørdag den 1. december 2007

December!!!

Så er december over os og der er blevet julehygget med Emilie i dag. Vi havde alle sagerne fremme i køkkenet, og det var meget hyggeligt :)
Alfred har fået ulandskalender og en drille-nisse, som hedder nissen Nissen. Den kan vist finde på hvad som helst...

Augusts første rigtige grin

video

Der er nok et helt særligt bånd mellem et barn og dets gudmor, for her er det faster OG gudmor Emilie, som får August til at grine rigtigt for første gang. Og helt i familiens ånd er det pruttelyde, som får den lille til at grine. Men det er jo også sjovt!!