tirsdag den 4. september 2007

Børnehaven - zzzzzzzzzzzzzzzzzz

Alfred er begyndt i børnhave! Det er en stor ting - med madpakke, ny stue, nye børn & voksne - ny legeplads og en masse muligheder for at have det gode børneliv. Men det bliver man også træt af, så i dag havde vi ikke været hjemme ret længe før han faldt omkuld i sofaen... Velfortjent lur til den dejlige dreng, som havde leget på legepladsen, været til samling og spist frokost uden mig på stuen og klaret det helt fint. I morgen skal han være der lidt længere tid uden mig, men det kommer også til at gå fint.

I går, hvor det var første dag, var vi med til samling, og snakken gik om hvilket andet land børnene kom fra. Der var en, hvis andet land var Marokko, ens var Tyrkiet, en andens Ghana, osv. Da Alfred blev spurgt hvor han kom fra, svarede (mors dreng): Hjemmefra! Og det er jo heller ikke helt forkert ;-)

Farmor var så sød at kører med August i barnevognen i går, så jeg kunne koncentrere mig om Alfred. Men i dag var August med og det gik også helt fint. En baby er fluepapir for børnehavebørn, men det var ok - både med August og med mig.

2 kommentarer:

  1. Så nuttet! Jeg håber han drømmer.

    SvarSlet
  2. Hello Alfred, I saw that you were sleeping hehehe :), Andy (my little brother) made a ship with blogs. He likes Thomas the train. bye bye Isla from Malta :)

    SvarSlet

Vi bliver glade for hver en kommentar og hilsen - tak fordi du læser med!