fredag den 28. september 2007

Som en lus mellem to ...


Alfred ser meget gerne et afsnit eller to af Kaj & Andrea på DVD derhjemme; og hans favorit er den, hvor Kjeld skal ro Andrea ud til Kajs sø og hvor han bla. får vand i hovedet undervejs...

På et tidspunkt i afsnittet siger Kaj: "Jeg føler mig som en lus mellem to negle", og den har Alfred åbenbart lagret uden helt at hørt alle ordene, for forleden på puslebordet bekendtgjorde han overfor mig, at han altså følte sig som en lus mellem to NØGNE.

Jeg grinede meget indeni, og jeg forestiller mig i øvrigt, at en lus i en sådan situation har det langt bedre end mellem to negle.

mandag den 24. september 2007

August 8 uger gammel

Vi har lige haft besøg af sundhedsplejeske-Marianne, som gav mig ret i, at August er en præmiebaby!

August er stærk, har god kontakt og rytme - og så er han vokset fint. Nu vejer han 5,8 kg og er 62 cm. lang.
Han har altså taget 2 (to!!) kilo på og er vokset 11 cm. på bare otte uger!

Og som en ekstra bonus, så tissede han en virkelig laaaaaaang stråle, som han lå der på spisebordet og blev vejet - over hovedet på sig selv, hen på min avis og op i min kaffekop ;-) Dygtig dreng!

(Det er selvfølgelig ikke August på billedet, men han sover nu, så han får fred for blitzen ;-) )

Sidst men ikke mindst - så er det mormors fødselsdag i dag! Tillykke mormor - vi elsker dig!

søndag den 23. september 2007

En tur på landet



I dag var vi til min moster Solvejgs 70 års fødselsdag på Vossevang kro med hele familien. Det var meget hyggeligt, selvom vi kom lidt for sent. Vi gik forkert, men fik en dejlig landlig tur ud af det. Drengene må have mærket den friske luft - for billederne er taget på vejen hjem, mens vi venter på toget på Ølsted station.

lørdag den 22. september 2007

Mødregruppe

Vi har haft besøg af William og Johan fra mødregruppen. Det var dejligt, og drengene legede fint. Alfred havde pyjamas på, indtil vi alle gik ned i gården for at spise frokost og lege. Det var jo weekend!

fredag den 21. september 2007

Hold hovedet højt, August

August bliver bedre og bedre til at holde hovedet, og han får også lov til at ligge en del på maven, som den slags små drenge jo skal. I dag begyndte han så at løfte hovedet meget - sejt klaret, knægt!
Se Alfred i en tilsvarende position her.

torsdag den 20. september 2007

Jeg vil gerne have en til leverpostejsmad

Kathrine måtte smøre i alt 6 rundtenomer med leverpostej til Alfred, da han kom hjem i dag.
Han blev ved med at komme og spørge smaddersødt, hver gang han havde spist den forrige mad op.

Det gik godt nok lidt langsomt med den sidste, men han var bare skrupsulten og han spiste også kun en enkelt teskefuld hytteost til aftensmad, men herhjemme hos os skal man have hvad man beder om, så længe man beder så pænt som Alfred og så længe det er er noget så fornuftigt som en god gammel leverpostejmad der spørges efter...

Den søde diplomat

I dag da Kathrine skulle aflevere Alfred i børnehaven, så stod der blokadevagter og klog af skade forbereder den kære mama Alfred på, hvad der er ved at ske...

Mama: "Det kan godt være, at vi ikke kan komme ind i børnehaven i dag, Alfred..."
Alfred: "Har du ingen nøgle?"

Det går op for Kathrine, at det kun er skovbørnehaven, der er ramt af blokaden og derfor udspiller det følgende sig herefter:

Mama: "Nå, vi kan godt komme i børnehave alligevel i dag..."
Alfred: "Skal jeg hjælpe dig med døren?"
[hjælper med døren og siger henvendt til en af vagterne]
"Jeg hjælper min Mama med døren!"


Tak, fordi du passer på vores Mama, min dreng, og fordi du altid har en god løsning parat...

Sååå træt!

Alfred sover stort set ikke til middag mere, så han er godt træt, når han kommer hjem. Ofte har han mest lyst til at se noget tegnefilm og så ellers slappe af med sutten.
Der er noget livsbekræftende ved at få en beskidt, træt og rødkindet dreng hjem om eftermiddagen med sand i lommerne. Så ved vi, at han har haft en god gammel børnetid!

Gumsetin

Kært barn har jo som bekendt mange navne, så det har August naturligvis også.
Gussetin, Plus-kind, Auggie og Gusse er nok de mest brugte. Selv Alfred har taget det til sig, og man kan høre ham sige Så, så Gussetin, hvis August er ked af det.
August er meget glad for at sutte på sin hånd for tiden - eller gumse på den, som mormor nok vil kalde det ;) Så måske vi skulle kalde ham Gumsetin?

August

video

Han er altså sød, ham August - når vi selv skal sige det. Han er meget vågen og dejlig at have kontakt med. De små glugger slår smut! Og så er han begyndt at sige de sødeste lyde.

tirsdag den 18. september 2007

Uundværligt!

Ja, det er ganske vidst ikke et familiebillede, men derimod en reklame! Line sælger disse helt fantastiske banan-madkasser i sin netbutik til kun 55 kr. Det er virkeligt et fund - især hvis du har små børn som ikke kan spise en hel banan. Så kan man bare putte resten i kassen og så holder den sig. Virkelig smart!

Ellers har vi det godt - hverdagen ruller afsted med små hyggelige huller, som f.eks. denne weekend, hvor vi var hos mormor og morfar i Frederiksværk. Søndag stod på familiebrunch i Charlottehaven på Østerbro. Alfred er ved at finde sig til rette i børnehaven - og August - ja, han sover bare ;-)

søndag den 9. september 2007

Lillebitteven styrer bazaren

Line styrede standen på Børnebazaren, hvor den stod på Lillebitteven, Mulletin og en masse lækre ting fra Etsys fantastiske Verden.

Det sjoveste...

... er at lege med dinosaurusser! Alfred har stort set ikke leget med andet de sidste uger. De bliver flyttet rundt og snakket med og hvad man nu ellers gør, når man er en dreng på snart 3 år. Dette snap-skud er fra i morges, hvilket hans ansigstudtryk nok afslører.

Mine dejlige drenge!!



Jeg ved næsten ikke, hvad jeg skal skrive... jeg er bare så vild med mine drenge! Og ham der har taget billederne er absolut heller ikke værst.
Her er vi på vej ud til Morten og Anne i formiddag.

På tur med Morten og papa



Mens Anne, August og jeg var på bazar, var Alfred på legeplads med Morten og Mikkel. Det ligner den gode gamle børnetid! Alfred er forståeligt nok meget glad for Morten.

Mig og min bror



På Børnebazaren fandt jeg denne legeting til August. Her er den sat op i Alfreds seng og de to brødre hygger sig allerede.

fredag den 7. september 2007

Stor dreng

I eftermiddag bankede det på køkkendøren, og da Kathrine lukkede op var det Victor, Albert og Frederik nede fra gården - 3 drenge på 4-6 år som Alfred har haft leget en del med de seneste par dage.
De havde deres pistoler med, og de kom bare for at høre, om Alfred ville med ned og lege...
Det ville Alfred godt; han blev faktisk meget glad, og det gjorde hans stolte forældre også.
Du skal nok klare dig i børnehaven, når du godt kan begå dig blandt "de store" på en måde, hvor de faktisk synes du er smaddersjov at lege med.

torsdag den 6. september 2007

På vilde dyr




Ved indgangen til børnehaven er en krokodille og en kanin. De er lige til at ride på eventyr på...

Ned med huset

Vi har snart stået sammenlagt timer og kigget på, at de river dette hus ned i nærheden af børnehaven. Det er meeeeeget spændende for en lille dreng, som insisterer på, at det er dinosaurusser, som spiser huset.

Hej lille kalv


I skolegården på Østrigsgade skole er denne søde statue af en kalv. Den hilser vi på hver dag til og fra børnehaven. Den får kys og klap af Alfred, som gladeligt fortæller den lidt om sin dag.

Åh August, du søde barn


August er ikke bare et elske-fjæs, men også vores lille prins plus-kind. Han smiler mere og mere og det varmer helt ind i hjertet! Men han er også meget elsket - Alfred kysser ham mange gange om dagen!

tirsdag den 4. september 2007

Børnehaven - zzzzzzzzzzzzzzzzzz

Alfred er begyndt i børnhave! Det er en stor ting - med madpakke, ny stue, nye børn & voksne - ny legeplads og en masse muligheder for at have det gode børneliv. Men det bliver man også træt af, så i dag havde vi ikke været hjemme ret længe før han faldt omkuld i sofaen... Velfortjent lur til den dejlige dreng, som havde leget på legepladsen, været til samling og spist frokost uden mig på stuen og klaret det helt fint. I morgen skal han være der lidt længere tid uden mig, men det kommer også til at gå fint.

I går, hvor det var første dag, var vi med til samling, og snakken gik om hvilket andet land børnene kom fra. Der var en, hvis andet land var Marokko, ens var Tyrkiet, en andens Ghana, osv. Da Alfred blev spurgt hvor han kom fra, svarede (mors dreng): Hjemmefra! Og det er jo heller ikke helt forkert ;-)

Farmor var så sød at kører med August i barnevognen i går, så jeg kunne koncentrere mig om Alfred. Men i dag var August med og det gik også helt fint. En baby er fluepapir for børnehavebørn, men det var ok - både med August og med mig.

mandag den 3. september 2007

Temnodontosaurus - smemnodontosaurus


Vi er meget glade for rim og remser herhjemme og Alfred rimer gladeligt med. Nogle gange er det ganske underholdende at lytte til hans forsøg ud i rimets verden. Han er ikke bange for en udfordring.
Vi har en remse som kan bruges på navne, f.eks. Alfred:

Alfred
Smalfred
Kattevatte Valfred
kattevatte Vekop
Tekop
Talfred

Alfred kastede sig så forleden ud i at lave remsen med temnodontosaurus (som billedet viser)... og bagefter med rødplettet kam-drage (begge er med i en bog, selvfølgelig). Det var to underholdende tunge-twistere! Prøv selv!

søndag den 2. september 2007

Tillykke Morten & Anne

Morten og Anne blev gift i går, og vi var til et fantastisk, romantisk, rørende, musisk, sjovt og dejligt bryllup med vielse i Tårnby Kirke og fest i haven på Borneovej. Mikkel var forlover og holdt en fin tale. Ampel spillede og en masse andre musiske mennesker gjorde det til en dejlig aften at være en del af. Faktisk var det så sjovt, at vi først kom hjem kl. 5...
August var (yderst eksemplarisk) med til festen, mens Alfred blev passet hos mormor og morfar.