torsdag den 16. august 2007

Mosasaurus til aftensmad


Det er rigtig hyggeligt at hente Alfred i vuggestuen. Han er virkelig sød og opmærksom, og vi har hyggelige samtaler på vejen hjem, hvor han går nok så pænt og holder fast i barnevognen. (Jeg er meget stolt af ham!!!)
Da vi gik hjem, spurgte jeg, hvad de havde fået at spise i dag.
Ris, svarede Alfred.
Fik I noget kød? spurgte jeg så, og drengen svarede: Dinosauruskød.

Det lød jo meget spændende og lækkert ;-) Så da jeg begyndte at spørge til, hvad vi mon skulle have til aftensmad (den skulle stå på koteletter med kartoffelmos og bønner), så sagde Alfred, at han gerne ville have mosasaurus. Det var i orden med mig!
Da Mikkel kom hjem, gik de derfor i gang med at lave mosasaurus-bøffer, og kartoflerne blev også omdøbt til tylosaurusser (tror jeg nok) og de sagde AV! når de blev mast. Det syntes Alfred var meget sjovt!
Og jeg spiser gerne alle slags dinoer, når bare det betyder, at den ellers ikke ret kødspisende dreng, sidder og spiser koteletter & kartoffelmos!

Haps-haps!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Vi bliver glade for hver en kommentar og hilsen - tak fordi du læser med!