mandag den 30. juli 2007

Sundhedsplejersken var på besøg

Vi har haft besøg af sundhedsplejersken Marianne. Hun var sød til at snakke med Alfred, som glad viste hende sin køjeseng og forklarede, at han havde en lillebror, som skal hedde August.

Alt er bare fint med den lille - han har allerede taget på - også det han havde tabt efter fødslen. Nu hedder kampvægten 4,025 kg. og han er ca. 54 cm. lang. Han spiser virkelig meget og er ellers sød og veltilpas - undtagen når han skal skiftes, men det er heller ikke altid så sjovt. Navlestumpen er heldigvis faldet af, for den lugtede rigtig grimt.

Og så har han indtil videre været meget god til at sove om natten. Han har spist godt om aftenen og er faldet i søvn omkring kl. 23. Og tre nætter i træk har han sovet 4-5 timer i træk. Det har gjort underværker for både Mikkel og mig.

Han er bare sådan en dejlig unge - lige som sin søde storebror!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Vi bliver glade for hver en kommentar og hilsen - tak fordi du læser med!