lørdag den 28. juli 2007

Dinosaurer er det store hit!

I går var Mette på barsels-besøg, og havde en meget flot bog om dinosaurer med til Alfred. Han har ikke villet beskæftige sig med andet siden - Det er virkelig fascinerende.
Kathrine og jeg bliver nu allerede på andendagen belært om, hvordan en altosaurus ser ud, og om at det er en edmontosaurus Alfred har inde på værelset, samt om, at diplodocus er en langhals-dinosaurus.


Bogen er virkelig god - det er et rigtigt atlas med meget at fortælle om og med virkelig gode billeder af både levende dinosauruser og (en anden favorit for tiden) deres SKELETTER.

Som 'ved på bålet' til den unge herres interesse for de oldgamle dyr har han også fået en virkelig god dvd af morfar og mormor. Den hedder "Landet for længe siden" og er både 'bændende og 'lidt uhyggelig', når det er noget med "skarptænder", der som Alfred så også kan supplere: "rigtigt hedder Tyrannosaurus Rex"...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Vi bliver glade for hver en kommentar og hilsen - tak fordi du læser med!