søndag den 22. juli 2007

Den søde ventetid

Det er faktisk ret dejligt at gå rundt og vente på August. Vi hygger os meget herhjemme - især efter Mikkel er begyndt på sin ferie. Alfred nyder det i hvert fald meget.
Dagen i dag har indtil videre været ren børnelykke. Alfred og Mikkel stod op sammen og spiste morgenmad, mens jeg fik lov til at sove længe. Det er svært at få god søvn med en kæmpe mave... Da de skulle have frokost kl. 11 vækkede de mig og vi spiste sammen. Alfred er blevet rigtig god til at bede om papir til at få tørret sine hænder i stedet for bare at vifte med dem, som han gjorde før. Så var det Mikkels tur til en ferie/søndagslur og imens legede Alfred super fint selv. Først inde i stuen og senere på værelset, hvor jeg lavede en hule til ham under sengen. Fra tid til anden var jeg inde og lytte, men enten sang han eller også læste han og der blev også bygget med Lego.
Da det jo er ferie og ikke mindst søndag - og sød ventetid, så fik Alfred og jeg Mikkel til at bage pandekager til os. Det var et stort hit - og meget hyggeligt! Alfred var især glad for at få moste hindbær på - og flourmelis - eller "skeletpulver, som smager af slik" som han kaldte det.
Nu er Verdens bedste papa gået med sin dejlige søn i gården, selvom det øser ned. De har et helt særligt bånd; det er ganske tydeligt og det rører mig helt ind i hjertet at se dem sammen. Og så er det jo ikke dårligt at have to så elskelige mandfolk at få kys og knus af dagen lang. Jeg er en meget heldig mama :) og nu vil jeg tage endnu en lur for at være klar i tilfælde af, at vores nyeste medlem skulle melde sin ankomst...

2 kommentarer:

  1. Katherine,

    Why, oh why did you stop posting to your Copenhagen Photoblog. I just found it and I'm sad to see that you havent posted since last Xmas.

    Oh oops. I just saw the picture here of your big tummy. Maybe thats why! ha ha. Anyway, I just wanted to say that I love your photography and I hope someday you will be back to posting. My wife and I are taking a trip to Copenhagen next month and we are extremely excited. Your blog has helped us to get to know the city better. Anyway, good luck with the new little baby coming soon and if you have a minute check out my new photoblog called Flagstaff Daily Photo at http://flagstaffphoto.blogspot.com

    Take care and farvel,

    Dustin
    Flagstaff Daily Photo
    http://flagstaffphoto.blogspot.com

    SvarSlet
  2. Wow!! 41 weeks and 2 days!? Maybe this means you will have a patient child?

    Congrats (as I know you are so close!)!!

    Happy days,
    -cK

    SvarSlet

Vi bliver glade for hver en kommentar og hilsen - tak fordi du læser med!