tirsdag den 27. marts 2007

Dumme spørgsmål og kloge svar

Da Alfred blev skiftet, lå han med fingeren godt oppe i den søde lille næse. Så udspillede denne lille samtale sig:

- Hvad laver du, Alfred?
- Piller næse.
- Hvad er der i næsen?
- Bussemænd!
- Hvad gør du med bussemænd?
- Spiser dem.
- Hvad smager de af?
- Salt og peber!

Fryser du om hænderne, Alfred?

Her til aften mærkede jeg, at Alfreds hænder var kolde. Jeg spurgte om han frøs. Så sagde knægten (og jeg citerer):

Vinden blæste omkring mig
ude i natten
månen lyste deroppe

Jeg var målløs og skrev det ned med det samme.

Så er vi hjemme igen!

Så er vi hjemme igen efter en dejlig ferie i Bodrum i Tyrkiet. Vi boede på det skønne Diamond of Bodrum med havudsigt og lækre buffetter. Her er et udvalg af familiens feriesnapshots...


Alfred er vågnet første morgen på hotellet - det er meget spændende.

Ned til lækker morgenbuffet. Vi skulle ikke selv dække bord, blev det konstateret - og der var frit valg. Agurker er altid et hit!

Til aftensmad var der kagebuffet til dessert - ren overflod. Alfred fik frit valg og favoritten var klar - den med den lyserøde glasur!

Når det er ferietid er det også tid til is. Vi udviklede ret hurtigt en "is-mave" som gav besked når det var tid til dagens dosis. Nam-nam!

Puttetid på terassen - dyne og dejlig unge!

Dette var vores dejlige udsigt ved aftenstide.

Der var også tid til legeplads. Det var ikke helt dansk standard - men med papa som oppasser var alt sikkert - og især sjovt!

Appelsinerne var gode og søde.

Frokost på værelset.

Havnen i Bodrum er spændende og har mange både. Alfred og papa var på rundtur.

Sådan et formiddagsbrød mætter lææææænge.

Solen skinner altid på de seje - briller må der til!

Vi mødte en sød lille kat en dag på en gåtur. Alfred var legede fint med den.

Er det en strandet søløve eller er det bare en glad stenkaster, som tager sig et hvil?

Istid på øverste etage. De små bægre som spises med ske var nok favoritten.

Der blev bygget "spagetti-hus" af de tynde gardiner. Papa lægger villigt hånd til.

Der blev ikke bare læst bøger - der blev læst mange, mange bøger om og om igen. Det var bare så hyggeligt. Især fortællingen om den lille dreng og løven var Alfred glad for.

Noget af det søde hotelpersonale gav Alfred to balloner. Dem blev der "slåsset" med til stor morskab for begge drenge.

Vi var så heldige at have badekar på værelset, så der var langt aftensbad med masser af skum og skæg.

Vi lejede en bil en dag og kørte bl.a. til Yalikavak. Da vi skulle til lufthavnen med bussen, vidste han godt, at man skal være spændt fast - og det gjaldt også for Alma.

I Milas Lufthavn fik Alfred en fin flyvemaskine. En god måde at bruge tiden indtil hjemturen.

mandag den 12. marts 2007

Frika-lafel


Alfred så på mens Kathrine i morges klargjorde nogle falafler til hendes mandags-madklub på arbejdet. Han kender godt pakkerne fra Irma og er helt vilde med de små kugler, han havde vist bare lige glemt hvad det var de hed.
Så spørgsmålet: "Må jeg få en frika-lafel?" kom lige så stille.
Mor fortalte ham pænt, at hun nok skulle gemme nogen, men at de lige skulle varmes først - og da Alfred stillede sig tilfreds med den forklaring og legede videre inde i stuen, så måtte Kathrine og jeg lige grine lidt.
Det var et godt ord...

onsdag den 7. marts 2007

Blev så glad

Da jeg hentede Alfred i går, aede han først min kind, og så sagde han med den sødeste stemme: Jeg blev så glad!

Blev du glad, fordi jeg kom og hentede dig? spurgte jeg.

Ja, svarede han - jeg blev så glad.

Så er selv den hårdeste dag glemt og en cykeltur i regnvejr er ingenting at tale om, når bare Alfred blev så glad.


tirsdag den 6. marts 2007

Alfred i Baronens seng

I går, da vi var kommet hjem legede vi alle 3 kilde-leg i mors og fars seng. Alfred syntes det var hylende morsomt og pludselig siger knægten meget alvorligt:

"Drømmer jeg?... Eller er jeg vågen?"

Kathrine og jeg snakkede meget om, hvor pokker han pludselig får sådan en Jeppe På Bjerget replik fra, men kom så i tanker om, at det vist nok er noget "Skæg" siger i en af Alfreds Rasmus Klump bøger ... men alligevel.

Billedet herover er et billede af den klassiske Jeppe, og her et billede af Rasmus Klump med venner; bøgerne om dem er nogle af Alfreds yndlings- for tiden (det er Skæg med papegøjen Gøje på hatten) :

Fordi...

Alfreds sætninger bliver mere og mere komplekse. Det er spændende at følge en sproglig udvikling på nærmeste hånd - og når stemmen så endda får ens hjerte til at smelte - ja, så er det jo rigtig dejligt.

I morges kom for første gang en ny konstruktion. Fordi.

Alfred havde fundet en skrue og en pind nede i gården, inden vi skulle afsted. Jeg spurgte ham, om han ville have dem med på cyklen.

Så svarede han: Nej, fordi de er puttet ned i risten.

Jeg har ikke hørt ham bruge ordet fordi før. Men der kommer hele tiden nyt, så det er bare med at følge med.

søndag den 4. marts 2007

Fastelavn hos Balslev

I dag har vi været til fastelavnsfest hos Balslev, hvor papa arbejder. Alfred var (selvfølgelig) løve, papa var pirat og jeg var meget passende en tyk mand... Det var en hyggelig dag for store og små. Alfred faldt i søvn i metroen på vejen hjem.

Metro-drengen

Hånd i hånd

Hele den udklædte familie


Papa-pirat og den lille løve

Sneen var det bedste!

Også karameller

Bide til bolle

Posted by Picasa

En træt løve

Posted by Picasa

lørdag den 3. marts 2007

Farfar på besøg


Farfar var på besøg lørdag, hvor Alfred og jeg bagte fastelavnsboller. Det var meget hyggeligt :-)

fredag den 2. marts 2007

Lillebror sparker papa


I går aftes (ja, faktisk også forleden) sparkede lillebror for første gang i mors mave så hårdt, at jeg kunne mærke det. Han var meget livlig og gav adskillige los. Det var skønt endelig at mærke dig, lille knøs; jeg glæder mig til du kommer ud... Vi skal nok få mange gode stunder sammen, du, jeg, Alfred og din dejlige mor.

Kærlig hilsen
Papa

P.s. billedet er et jeg har fundet af en stærk baby (eller som Alfred ville sige det: "Én med dore mugler")