mandag den 31. oktober 2005

Kan selv, kan selv

Alfred fik frie tøjler til aftensmaden. Så der blev både krammet banan og moslet med rugbrød med smør. Men der kom da også en hel del i skrutten ;-) Posted by Picasa

Tøffe slapper af - ikke os!

Vi fangede lille Stig Tøfting i går aftes - mens han tog en lur - i Alfreds bondegård! Man skulle næsten tro, at han var på campingtur.
Men det er også kun katten, som kan slappe af - Mikkel og jeg får travlt det næste stykke tid. Der skal tages en ordentlig tørn med lejligheden... og så har en lille dreng snart fødselsdag (HURRA!) Posted by Picasa

søndag den 30. oktober 2005

Weekend med store og små


Vi har været i Zoologisk Have det meste af dagen med Susanne og Sofus. Papa var hjemme og spartle i lejligheden. Det var skønt vejr, og drengene var søde. Den brune bjørn nød også efterårssolen. Hjemturen gik via Frederiksberg Have. Det var været en god, men travl weekend.
Fredag havde papa fri, så han fulgte Alfred i vuggestue. Resten af dagen kørte vi rundt og fik ordnet en masse praktisk - bl.a. er vores nye køkken nu bestilt! Farmor hentede søde Alfred i vuggestuen og passede ham til lørdag formiddag. De havde haft det dejligt!

Der var også tid til at tulle lidt omkring i zoo - det kunne de godt li'!

Fætrene Felland i Frederiksberg Haves grønne/gule skov.

Suttetræ


Vi så også et sutte-træ på vejen hjem. Det syntes Alfred så meget lækkert ud...

Fælles fødselsdag


I går fejrede vi 1-års fødselsdag sammen med mødregruppen i Capella Play i Fields (meget moderne). Det gik rigtig fint - for det er jo nogle søde knægte - og forældre. Vi mødre har nu etableret "De dårlige mødres klub" - og vi har matchende t-shirts med klubnavn og det hele... Det er mest for sjov ;)

Alfred i legeland...

Hele flokken (minus papa) fanget i nettet!

torsdag den 27. oktober 2005

UGH!

Da jeg kom over i vuggestuen i går for at hente Alfred, kunne jeg ikke finde ham. I stedet fik jeg denne søde indianer-dreng med hjem - og lur mig, om det ikke var min søde skat i forklædning! De fortalte derovre, at han havde haft fjerene på i over en time og var blevet meget rasende, da en dreng prøvede at tage dem af ham...
Nogle dage, når jeg henter Alfred, vil han ikke kigge så meget på mig, men i går kiggede han mig dybt og længe lige ind i øjnene - som om han sagde, "det er jo dig!" Det gjorde mig bare så glad helt ned i maven :-)

Og vi var jo til vores første forældremøde i går - eller rettere sagt til lidt forældremøde... Jeg havde kikset mht. tiden, så vi kom for sent - begge to. Og jeg havde endda spænet fra pilates for at "nå det". Stoffer og Janne var søde og kigge efter Alfred, men han sov sødt hele tiden.

Alfred er forresten meget glad for at få læst bøger om morgenen. Vi skal helst hele biblioteket igennem... Både Tut og Tulle, pegebøgerne, den med grisen, den med egerne, Lær lyde, og så alle de andre. Hmmm, det er underligt, men det minder mig om noget en lille pige også fik sine søde og tålmodige forældre til engang for knap 30 år siden... Er det mon en slags karma? Posted by Picasa

tirsdag den 25. oktober 2005

Gavtyv!

Alfred er en rigtig lille gavtyv for tiden. Han har god energi og bruger sin krop meget.
Vi står jo tidligt op (uak, kl. ca. 6...) og efter morgenmad er der tid til at lege et godt stykke tid, inden vi tager i vuggestuen.
Alfred er også meget glad for bøger i øjeblikket, så der bliver læst flittigt. Han laver en masse baby-tegn og/eller lyde (hund, kat, and/gås, fisk og nu også abe og trøje).
Når han kommer hjem fra vuggestuen er han igen klar til leg - han mosler rundt, klapper på Stig Tøfting, kravler ind i sit legehus og går under skrivebordet (som på billedet). Han er også meget, meget glad for en fin Peter Plys-brandbil, som han fik af sin søde oldemor Karin i dåbsgave. Den kan sige en masse lyde - så det er et klart hit!
Det er dejligt, at han er frisk igen - vi er bare helt vilde med den lille gut! :) Posted by Picasa

søndag den 23. oktober 2005

Generations-træf


Vi har været på tur i weekenden - helt til Langeland for at besøge farfars mor Inge, som fyldte 85 år. Alfred rakte ud efter sin oldemor lige med det samme, så der har nok været noget familiært :-) Han fik bl.a. en fin gul boldt og var meget sød og glad at have med.
Vi (mama, papa, faster og farfar) kørte derned i mormor og morfars bil. Mens vi var på Langeland, gik de Københavns gader tynde.

Farfar læser spændende historie, mens regnen siler ned udenfor.

Første brandert...?


Alfred oplevede (vist nok) sin første lille brandert. Efter at have spist godt af den lækre middag, smagte han lidt af farfars cointreau-fromage og blev helt mat i sokkerne. Han kastede op et par gange og blev helt varm og stille. Men der var også smil indimellem, så det var ikke verdens undergang. Der var stadig lidt feber i dag, så vi har taget den med ro.

Tullebølle Kro


Her overnattede vi - Tullebølle Kro. Alfred sov i en weekendseng, som farfar havde med. Her er vi ved at pakke sammen. Alma var selvfølgelig med på turen!

Familiefoto inden afgang


Familiefoto inden afgang.
Fra venstre mod højre - faster Emilie, Oldemor Inge, farfars søster Annette, hendes mand Keld, forrest papas fætter Jannick, bagved fætter Asger (som spiller trompet), kusine Katrine, en lidt utilfreds Alfred, mama og ikke mindst farfar.
Vi står foran fælleshuset, hvor festen blev holdt.

Der var en rigtig fin sang, hvor vi skulle pynte oldemor med serpentiner - yndigt!

tirsdag den 18. oktober 2005

BAB

Alfred har oplevet en del på det sidste - og han er heldigvis rask igen.
Vi var på besøg i Allerød hos Oldemor og grandfaster Anne i lørdags. Alfred fandt mange spændende ting at lege med. Det var det smukkeste efterårsvejr, og Alfred fik en god lur på terrassen, mens vi andre drak kaffe.
Bagefter tog vi op til mormor og morfar. Der blev badet og leget og alt det sjove.

I dag har Alfred været i vuggestue igen. Det var han vist glad for. Det virkede som om han kedede sig herhjemme i går. Han havde sagt: "Mer', mer', mer'" eller noget der lød meget i den stil, da de skulle spise. Så mon ikke han var sulten? Men han er begyndt at kommunikere mere - der er tegn for fugl og hund. Han kan vise "hvor stor er Alfred?", han kan klappe, når man beder ham om det (og sætte sig ned i stolen, når man siger det...). Og han kan sige som en and - "bab-bab"!

Her til aften var farfar, farmor og faster Emilie på besøg. Emilie havde bagt lækker kage. Det var hyggeligt, og Alfred fik en fin Trabant. Posted by Picasa

Frokost på landet

Vi var sammen hos mormor & morfar i søndags. Papa kom op til os efter at have været flittig i lejligheden. Mormor havde lavet meget lækker mad, og der var dejlige gæster: Stoffer, Janne, oldemor, grandfaster Anne og grandonkel Jens. Alfred spiste godt! Posted by Picasa

Der blev leget

Alfred havde en god legekammerat i søndags - grandonkel Jens var god til narrestreger. De voksne spiste videre, mens "børnene" legede :) Posted by Picasa

Grandfaster & Alfredo

Her et smukt snapshot af Alfred og min faster Anne fra i søndags hos morfar og mormor... Posted by Picasa

lørdag den 15. oktober 2005

Det blev en prins

Hurra & glædesblus over det ganske land - en lille prins er født! Kl. 1.57 kom guldklumpen til Verden, 3,5 kg. og 51 cm.
Sikke mange oplevelser der venter kronprinsparret...

Lungebetændelse

Alfred har lungebetændelse... men det går allerede meget bedre. Ingen feber her til morgen. Vi var hos lægen i går og fik penicilin. Natten har dog været hård - især for papa, som havde vagten.

Bedring

Penicilin hjælper på den lille drengs sygdom - pyh ha! Posted by Picasa

onsdag den 12. oktober 2005

Febervarmt barn

De ringede fra vuggestuen i går - Alfred havde 38,5 i feber. Han har også været hjemme i dag, for han er langt fra på toppen. Feberen har været helt oppe på 39,9... men han har fået noget at spise og drikke, og han har også leget lidt, så den er ikke helt gal.
Papa kom også tidligt hjem, fordi han var træt og flad - så det har været en rolig dag i det lille hjem.
Mon ikke det bliver bedre i morgen...? Ellers må jeg trække i sygeplejeuniformen for at passe mine dejlige mandfolk.

tirsdag den 11. oktober 2005

På vores morgenvej


Her er nogle billeder fra vores vej til vuggestuen. Jeg h�ber ikke, at der virkelig er en klub dernede under skraldet, men man ved jo aldrig...

Sadolinparken


Ved Sadolinparken kan vi følge med i byggeriet.

Hej mama!

Min vuggestue


Og endelig er vi fremme...

PIP!


Ikke langt fra vuggestuen er malet denne søde fugl. Mon den siger pip eller bab?

Træhus


Et heldigt barn bor her...

Brug gær!


Lige nede ved døren i Albaniensgade... Ja, man undres, men det må jo være en gal bagermester, som har været på spil.

mandag den 10. oktober 2005

Bedre nu

Alfred er vist kommet sig over tand-problemerne, selvom natten var lidt hård (måske mest for mama og papa)... Han har været i vuggestue i dag uden problemer, og vi har været sammen med Kristoffer i eftermiddag.
Det kan være det har hjulpet at få papa hjem igen? Det er i hvert fald dejligt!

Det er forresten en særlig tal-dag i dag. Alfred er 11 måneder, 1 uge og 1 dag gammel...

lørdag den 8. oktober 2005

En lille skidtmas


Ikke så snart er papa ude af døren og på vej til Rom, før Alfred bliver syg... Men der var en meget god forklaring!

Fredag morgen vågnede han med 39 i feber, så jeg ringede til vuggestuen og sagde, at de måtte undvære ham den dag. Han ville godt drikke lidt vand og spise en smule, men han faldt i søvn på mit skød inden klokken var 8. Faktisk sov han det meste af dagen. Kun afbrudt af lidt at drikke, en tør ble og en temperaturtagning.
Jeg ringede til lægen, da temperaturen steg til 39,6 - for at finde ud af, hvornår jeg skulle være rigtigt bekymret. "Bare hold øje med ham", sagde hun, "der er mange, som har feber for tiden."
Det var helt underligt med en dreng, som bare enten sov eller helst ville sidde på skødet og putte. Jeg snakkede også lidt med Alfreds søde farmor, som tilbød, at vi kunne komme ud til hende og farfar, men jeg var glad nok for at være hjemme.
Sidst på eftermiddagen kvikker han lidt, men så bliver han træt og sover fra 17:30 og helt til i morges kl. 6.

Det virkede, som om han var rask og frisk - og vi glædede os til at skulle besøge oldemor og grandfaster Anne. Men, øv - så steg temperaturen igen til over 38, han blev meget sløv og træt, og vi måtte udskyde besøget.
I stedet tog vi ud til farfar og farmor, hvor også faster Emilie var på besøg. Alfred havde det bedre, og imponerede ved at kravle op ad trappen (tre trin) uden hjælp. Han kunne også godt komme ned selv - sad på numsen ét trin ad gangen.
Men da vi sad og spiste frokost, opdagede jeg grunden til hans feber - der var kommet en tand mere i undermunden! Den er lige brudt igennem, og den slags kan give feber. Det går jo nok alt sammen :-P

Nu er det aften - vi er kommet hjem, og Alfred sover sødt. Og så skal jeg se Danmark-Grækenland!

Der sker noget


Her kommer vores badeværelse til at stå om ikke alt for længe. Det er den skønneste luksus at have håndværkere!

torsdag den 6. oktober 2005

En tur på stranden


Papa var med til at aflevere Alfred i vuggestuen i morges. Og nu er han taget til Rom (savner ham allerede, men han er hjemme igen søndag). Men dagen har nu været ganske fin alligevel.
Alfred var sød & glad, da jeg hentede ham i vuggestuen. Han havde spist godt og ikke mindst - sovet hele tre timer i den friske luft!
Senere på eftermiddagen kom Elise på besøg, og vi gik en tur ned til strandparken i det skønne vejr. Der var dejligt - og Alfred så en masse hunde :-P
Aftenen gik fint - de voksne fik pizza og så film (Trillingerne fra Belleville), mens Alfred hurtigt faldt i søvn efter mad og bad. God dreng!