tirsdag den 5. juli 2005

Otte måneder og aktiv

Lige lidt om, hvad Alfred kan nu...

Han kan bl.a.:
  • rejse sig op ved sin høje stol, ved sofabordet, ved at holde fast i mamas bukser og ikke mindst i sin seng (når han skal sove)
  • Han kan også "falde" uden at slå sig - altså sætte sig på numsen, når han står op
  • krybe fra den ene ende af stuen til den anden - og især, hvis han kan se en af kattene
  • kravle rigtigt 3-4 "skridt"
  • spise to hele madder til frokost
  • tage et stykke mad fra bordet og putte det i munden
  • selv tage sutten i munden
  • spise sand og grus nede i gården
  • lege i sandkassen
  • ... og alt muligt andet

Alfred er en meget aktiv og sidder faktisk ikke stille fem minutter ad gangen. Han er nysgerrig og bliver ved med at prøve, når han har sat sig for at lære noget nyt. Hvis han falder eller tumler, så græder han ikke ret længe - og prøver så én gang til.

Han har spist en masse frugt - kiwi, vandmelon, banan, jordbær, vindruer, abrikos, pære, æble... Han spiser mad med leverpostej, smøreost (også den med hvidløg), laksepaté og skinke. Han spiser rød peber, agurk, majs, tomater, ærter, kartofler... Han kan lide al den mad, vi giver ham - og han kan godt lide at sidde med ved bordet. Dog er han begyndt hellere at ville have brød end grød. Det er dejligt at kunne sidde og spise sammen som en familie - og give os tid til at være sammen om måltidet. Det varer ikke længe, før han kan få helt den samme mad som os. Jeg ammer ham stadig, men kun et par gange om dagen - og vist mest for hyggens skyld.

Han er bare en dejlig unge, og vi elsker ham!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Vi bliver glade for hver en kommentar og hilsen - tak fordi du læser med!