fredag den 8. juli 2005

Herlig sommerdag i den smukke by


Det har været en varm og lang dag. Vi har tænkt på de stakkels mennesker i London, men den slags må ikke påvirke, hvordan vi lever vores liv - så vi har kørt på med "dagligdag" hele dagen.

Alfred og jeg gik en lang formiddagstur, mens papa tog et velfortjent hvil. Vi gik over Christianshavn (hvor Alfred faldt i søvn, og mama fik en café latte). Herefter krydsede vi byen og endte til sidst i Botanisk Have med lidt improviseret frokost (yoghurt og frugtmos). Der var bare så smukt og dejligt - for ikke at sige herligt køligt i skyggen. Vi så både en skildpadde og en snog!
På vej hjem ringede vi til papa, som mødtes med os ved ParadIS. Det kunne man jo godt lige trænge til i den hede...

Det var alt alt for varmt at spise oppe i lejligheden, så vi spiste nede i gården. Thomas og Susanne kom også ned med Sofus. Det er rigtig dejligt at have familien så tæt på, at man bare kan råbe i gården ;)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Vi bliver glade for hver en kommentar og hilsen - tak fordi du læser med!