lørdag den 30. april 2005

Slet ikke noget med Alfred

Jeg har lige fået en mail fra min faster Anne. Hun sender tit søde & sjove ting. Denne her er altså ret god - så hvis du trænger til at få gjort din skærm ren kan du bare klikke hér!

Det er forresten herligt med en barselspapa! I aften skal jeg til Claus Hempler koncert i Vega med Mettah, (og jeg må vist godt sove længe i morgen...). Alfred skal hygge sig med sin søde papa.

torsdag den 28. april 2005

Hektisk aktivitet


I dag har (også) været aktiv! Vi har været til salmesang om formiddagen og været sammen med mødregruppen om eftermiddagen. Alfred har møflet rundt på gulvet - det kan han godt lide!

I går var vi i babybio med Mettah og Simoni og se Million Dollar Baby (rigtig go'!). Bagefter gik vi en tur. Om aftenen var vi til farmors fødselsdag. Det var rigtig hyggeligt, og Alfred nød det meget. Han blev puttet i barnevognen kl. 20 og sov, til vi kom hjem ca. 22:30.

Tirsdag stod den på babymusik og gåtur.

Papa skal kun på arbejde én dag mere, så har han barsel i mere end tre måneder! Vi glæder os allesammen til at skulle være mere sammen :) Og mama glæder sig til at kunne sove noget mere...

mandag den 25. april 2005

På besøg i Sundbutikken

Vi har været en tur forbi sundhedsplejersken i dag.

Alfred vejer nu 8,6 kg. og er 73 cm. lang - begge dele er helt som det skal være.
Vi snakkede (igen) om kost & søvn. Han skal nemlig kunne klare sig 5-6 timer uden mad nu - dvs. næsten en nattesøvn. Hun rådede os til at droppe "natmaden" og lade ham blive i sin egen seng om natten.
"Du skal sove nu", kunne vi sige til ham om natten, hvis vi synes, det er svært... Vist mest for at minde os selv om, at det nok skal gå.
Alfred kommer ellers som regel over til os, når han vågner efter midnat. Vi vækker hinanden, sagde sundhedsplejersken så klogt... Men vi venter med nye rutiner til efter 1. maj, hvor papa går på barsel (jubiiiiiii) - så har vi nemlig mere overskud til at holde fast i de nye vaner.

Faster Emilie har været på besøg i dag. Vi har bl.a. gået en lang tur. Aftensmaden stod på "byg-selv" burgere til de voksne, mens Alfred fik kartoffelmos med gulerod - og pæremos til dessert. Faster stod for desserten, og det gik rigtig fint :)

Fredo & Tøffe


Alfred har næsten leget med Stig Tøfting i dag (ja, det kalder vi jo katten). De er begyndt at interessere sig for hinanden, så mon ikke de bliver venner en dag?

søndag den 24. april 2005

Rappe fingre


Han er klar ved tasterne, den lille gut.

Guf for øjnene


"Findes det, findes det her" :)
Alfred er glad for at kigge (og spise) de gule sider!

Bahnsen & søn


Så er vi på vej afsted til dagens konfirmation. Der er frokost på kroen i Skævinge. Med en del forsinkelse og et langt pitstop i Hillerød nåede vi frem. Alfred er i cowboybukser for første gang - og han er bare smart (næsten lige så smart som sin papa).

Hvad er man så?


Jonatan er en stor og dejlig dreng. Ham skal Alfred nok blive glad for at være i familie med.

Men hvad er han til Alfred, når han er mamas fætters søn? Er det en grand-fætter - eller hvad er det? Og hvordan er man grand-onkel?
Send os gerne en mail med svaret - alfred@kathrine.nu

Det er min!


Mormor ville gerne lege med på gulvet. Det var helt fint for de to smarte drenge med smækbukser på. Selvom Alfred ikke lige ville slippe legetøjet.

Konfirmand, bror og søster


Her ses dagens konfirmand, Nikolaj, med Anne Sofie og lille Jonatan.

torsdag den 21. april 2005

Tivoli uden turpas


Vi var i Tivoli for første gang i år med Mettah & Simoni. Her ses drengene ved plænen. Det var hyggeligt, men lidt koldt.

Jeg trillede ud til Stoffer og Janne om eftermiddagen, for Alfred skulle passes der om aftenen. Mama og papa skulle i Empire og se Der Untergang. (Heftig film - voldsom, men god!) Alle havde en god aften - Alfred sov faktisk helt til vi kom hjem :)

tirsdag den 19. april 2005

Besøgsven


Vi har haft besøg af Kristoffer og senere Janne i dag. Det var hyggeligt. Stoffer ryddede op på min computer - og legede naturligvis også med Alfredo.

Vi haft noget af en nat... Alfred var vågen halvanden time midt om natten - både med gråd og gyh! Det var lidt hårdt, så papa kravlede til sidst ind på sofaen. Vi er stadig lidt kvæstede i dag, så mon ikke vi skal tidligt til ro.

Alfred er god til mange ting - bare ikke til at sove længere tid ad gangen. Han har endnu ikke sovet mere end fire timer i træk, og det hører også til sjældenhederne. Men mon ikke det kommer? Ellers er han jo en dejlig og frisk dreng, så hans søvn må være effektiv, når den er der.

søndag den 17. april 2005

Boller & lagkage


Vi var til fødselsdag hos Janne i går. Hun fyldte 22 d. 11. april. Det var lækkert med boller & lagkage...

Gensynsglæde


Mormor var glad for at se Alfred igen - og glæden var vist gengældt. Morbror Stoffer (med nyt kort hår) fik også lov til at lege med.

Kysse-glad


Fødselsdagspigen Janne er Alfred rigtig glad for - hun vil nemlig gerne give ham mange kys! Er det mon lidt misundelse, man kan ane hos Kristoffer i baggrunden?

Søde Mette


Her er Alfred hos Jannes søster, Mette, som er er erfaren børnepasser og rigtig sød :)

fredag den 15. april 2005

'Morgen-morfar


Vi har haft morfar på besgør siden onsdag formiddag, hvor papa skulle afsted til messe i Hanover. Det er rigtig dejligt med besøg - synes både mama og Alfred. Her er et billede fra i morges, hvor Alfred kom ind til morfar i stuen, så mama kunne lave morgenmad. Vi har gået en del ture - bl.a. var vi nede og få en dejlig is her til eftermiddag. Skønt vejr og en sovende Alfred i vognen. Nu skal vi snart til at have mad - store som små...

Bordskik


Mens morfar har været på besøg, har Alfred siddet med ved bordet. Det går fint - især, hvis han får mad først. Bagefter er det guf at sutte lidt på en ske eller noget legetøj.

Morfar i arbejde


Der skal samles op tit, men det er rigtig hyggeligt at have ham med ved bordet alligevel...

Morfars fotomodel


Morfar har taget mange fine billeder af Alfred, mens han har været på besøg... Og det ser ud til, at de har hygget sig imens.

Koncentration...

Hej smukke!

Nu vil jeg altså ikke lege mere, morfar!

Bid mig!

Tør mig!

Man skal også have et bad en gang imellem. Alfred pjasker meget, så morfar blev næsten våd, da han skulle tage billedet.

Morfar var med til salmesang i går. Her er der pause, så vi kan snakke med Susanne og fætter Sofus.

Der bliver vugget i en tæppe til Sov sødt, barnlille. Den flinke præst, som døbte Alfred, er med til at vugge.

Grød?


Mama forsøger at sælge grøden med smil og grimasser... Men ned kommer den da.

tirsdag den 12. april 2005

Tirsdags-ting

Det har været en rigtig dejlig dag i dag!

Alfred og mama var til babymusik i Kvarterhuset sammen med resten af mødregruppen. Bagefter nød vi det gode vejr i cafeen (drengene tog en velfortjent lur). Rikke og jeg sluttede endda af med en (parad)is. Så vågnede Alfred glad og fornøjet, og vi trillede hjem til en gang bananmos :)

Vi legede herligt, og så kom papa hjem. Farmor og farfar kom kl. 17, for de skulle være babysittere, mens vi var ude og spise thaimad på Vesterbro.

Da vi kom hjem fik vi at vide, at det bare var gået så fint - ingen gråd, kun glade miner og leg.
Nu er papa ved at pakke tasken, for han skal til messe i Hanover og kommer først hjem til os igen på lørdag. Heldigvis får vi morfar på besøg :)

PS. "Dejlig" er egentlig et lidt sjovt ord, når det sådan er skrevet med stort... Tutti Frutti er også nogle sjove ord. De er i hvert fald sjove at sige :) Og så skulle mama vist i seng!

søndag den 10. april 2005

On the road again


På vej til oldemors 80 års fødselsdag med tog... Her et pitstop på Holte station. Godt vi tog vanterne med.

I går var vi til Sunes 30 års fødselsdag og svendegilde i Hundested. Det var rigtig også hyggeligt med en masse søde mennesker og børn alle vegne!

Vaccinationen i torsdags gav forresten en nat med feber, gråd og ikke megen søvn. Men nu er han tilbage i top form!

Gensynsglæde


Mormor og morfar var meget glade for at se Alfred til fødselsdagen.

Stærke olde


Oldemor er stærk, selvom hun fylder 80 år!

Orv, mand!


Mamas fætter Morten er spændende at kigge på.

Lang dag


Det har også været en lang dag for papa...

Mormor og Alfred


Mormor kan næsten ikke lade Alfred være - men det er helt i orden!

torsdag den 7. april 2005

Hej med jer


Kristoffer var på besøg i dag, efter vi havde været hos lægen til fem mdr.s tjek og vaccination. Alfred måler nu 72 cm. og vejer 8,3 kg. Og lægen sagde, at han bare var lige som han skulle være. Og at vi havde god kontakt :))

I tirsdags var vi til babymusik for første gang. Det foregår henne i Kvartershuset i Jenagade v. Holmbladsgade. Det var rigtig hyggeligt og Alfred kunne vist godt lide det. Det var mange søde børn.

I går var vi i babybio med Mettah og Simon. Alfred sov hele halvanden time af filmen, så det var en skam, at filmen ikke var bedre... Men vi havde det rart og gik en lang tur bagefter.

Det er ingen sag at passe en glad lille gut :)

Her er han med legetøjet - Snøvsen.

Ok, han er ikke altid klar til et foto. Mon det er Snøvsen, som lugter?

mandag den 4. april 2005

Første gang fætter Sofus


I går var en ganske særlig dag, for vi passede nemlig fætter Sofus for aller første gang. Hans mor og far skulle i Dragør bio og se Nordkraft. Det gik fint med at passe ham - han er jo en dejlig knægt med masser af krudt. Han var dog ikke så glad for at skulle falde i søvn et andet sted end hjemme, men papa Mikkel klarede det til sidst. Jeg tror, Alfred syntes det var hyggeligt med besøg af fætter. Vi glæder os allerede til næste gang :)

Mama var ude og samle ind til Kræftens Bekæmpelse sammen med Tine om formiddagen. Om eftermiddagen gik mama og papa en dejlig tur og fik en kop cacao og et spil backgammon udendørs på Bizarro, mens Alfred tog en lang lur i barnevognen. Måske var det papas bananmos, som havde slået den lille stump omkuld?

lørdag den 2. april 2005

Trekløver


Alfred er blevet passet af Janne og Kristoffer i dag, fordi det var tid til nye investeringer i babyudstyr. Høj stol, juniordyne, sommerdyne til voksiposen og så alt det løse... Mama og papa kørte trygt afsted, og Alfredo blev passet godt. Og de ser jo så søde ud, alle tre :)

Højt til stols


Den nyindkøbte høje stol blev naturligvis afprøvet til aftensmadstid, hvor Alfred med tilfredshed indtog både kartoffelmos og bananmos. Hagesmækken er også ny og med en smart "opsamlingslomme". Han er dog stadig lidt for lille til stolen, men mon ikke han vokser...

fredag den 1. april 2005

Trille, rulle, lege...


Alfred og mama har haft en rigtig dejlig dag i dag, hvor vi har leget meget på gulvet. Her ligger Alfred med yndlingslegetøjet. Han øver sig meget på at trille fra ryggen om på maven og retur. Mama jubler naturligvis... Da papa kom hjem, tog vi på en lille udflugt til Nørrebro. Det var skønt at være ude i det fine forårsvejr. Vel hjemme igen stod den på bananmos til den bette gut...

Slitage


Han mosler så meget for tiden, at der er blevet en fin skaldet plet i nakken. Den er lige til at kysse på :)